fredag den 19. december 2014

Julegaver, roer og muldvarpe

P1040621Jeg har gennem mit arbejdsliv, fået mange fine gaver af mine arbejdsgivere. Det er fordelen ved at have flere arbejdspladser. Ulempen er så når der samles ind til kollegaerne. Det er min første jul på arbejdsplads nr. 2. Der overraskes jeg jævnligt, på den gode måde. Da vi under frokosthyggen i torsdags, hvor det var sidste dag, vi alle var samlet inden jul, ikke blot fik hver en flot buket, men også angivet et beløb, vi selv kunne købe en julegave for. Chefen mente vi alle var bedre til at købe den helt rigtige julegave, end hun var. Vi skal selvfølgelig bare aflevere vor bon. Jamen, altså, hvad skal jeg købe? Jeg ønsker mig jo ingenting… Jeg må på jagt i morgen, når jeg skal ud og købe de julegaver vi mangler. Allan har klaret nogle af dem. P1040623a
I dag, hvor det var sidste dag, for nogle af folkene, på den anden arbejdsplads, var vi som sædvanlig inviteret til gløgg og æbleskiver hos chefen. Han kunne i den grad også overraske. Jeg har aldrig i de mange, mange år, været ked af min julegave derfra, som altid indeholdt nogle flasker vin en bog og de senere år også lidt andet. ‘Vi’ har en lille nichevirksomhed, et selvstændigt firma, sammen med andre virksomheder, og dette firma har i år stiftet endnu et nyt selskab, der skal arbejde som talerør for alle de små lokale virksomheder. Det kræver enorme ressourcer at få markedsført og solgt sine produkter. Hvis ikke man har prøvet det, ved man ikke hvor omfattende og problemfyldt dette er. Flere af virksomhederne har ikke salg fra egen butik, men sælger direkte engros. Andre har heller ikke en hjemmeside. Alle er mere eller mindre afhængig af at andre vil sælge deres varer, så de kan bruge tiden på det, de er rigtige gode til. Nemlig at producere varene.
Min kurv er fyldt med 19 forskellige produkter fra små lokale virksomheder. Ikke bare fra Lolland og Falster, men fra hele landet. Jeg glæder mig til at smage og bruge det hele, og måske få gode ideer til selv at producere noget nyt på hjemmefronten.P1040617





















  • Æblegløgg med solbærsaft OG Jordbærdrik fra Sønderjylland
  • Æblemost fra Buxbom på Lolland
  • Solbærsaft OG solbær-dessertvin fra Lolland
  • Stikkelsbærsirup OG ribs-solbær-stikkelsbærsaft fra Sønderjylland
  • Hyldeblomst fra Lolland
  • Julemarmelade OG æblecidereddike fra Lolland
  • Æblemost fra Falster
  • Æble-ribs chutney fra Lolland
  • Mors krydderolie OG Mors Sennep med cognac fra Nordvest-Jylland 
  • Grønjægerens pilsner OG Kong Asgers Ale fra Møn
  • Munkens Juledrøm fra Silkeborg
  • Honning med pebermyntesmag fra Sjælland
  • Lakridsbrud fra Sjælland
Gavekurvene så umiddelbart ens ud, men en kollega så lige, da vi læssede bilen, at han ikke havde fået samme chokolade, som jeg havde. Hans var hvid chokolade, hindbærbrud, så måske er kurvene ikke helt ens! Jeg får hverken procenter eller noget andet ud af denne lille ‘reklame’. Jeg må som alle andre mennesker i dette land, købe varene på nøjagtige samme vilkår, de samme steder, til de samme priser i de forskellige dagligvarebutikker, eller forskellige steder på nettet som f.eks. *Attmatr Web-shop.P1140330
Hvis ikke du ved det stadig er roetid, så kom en tur til øerne, og få vished. Der ligger tonsvis af roer. Forleden så jeg på nettets roeavis, at vinderen af den årlige roekonkurrence, årets største roe, som kun roedyrkere kan deltage i, var fundet. Den største indleverede roe vejede 15,1 kg. Jeg kan fortælle jer, at det er langt, langt over det normale. I får et billede af sidste års kalender og pjece om roefrø. De har altid så mange kloge ord på deres brochurer, og det var faktisk hensigten allerede sidste år at bruge teksten. Dette års guldkorn landede på mit skrivebord i dag, men det gemmer jeg til en anden gang. Vinderen af roekonkurrencen, kan vist dristigt tilslutte sig: ‘Tro på frøet og få ro i sjælen.’
P1040612
Muldvarpeskud har vi mange af på arbejdet. I mandags da jeg mødte var der 3 muldvarpeskud. I onsdags var der 7. Jeg sagde til chefen, at muldvarmene var på vej ind på kontoret, hvortil han svarede, at vi hellere måtte få sat et par fælder. Fælderne var sat, da jeg mødte i morges, men der havde de allerede skudt forbi. Nu var der elleve, og da jeg gik hjem var der 12. Nu er jeg spændt på om de er nået frem til trappestenen på mandag, med den fart de har på.

*Ordet Attmatr, udtales at-matter, og kommer af det gamle nordiske ord att, der betyder mad. Attmatr kan oversættes med verden og mad, iflg. deres hjemmeside.

11 kommentarer:

  1. Nøj, hvor flot! Både buket og kurv... bare tanken bag det.
    (Ja... Det er ikke de offentligt ansatte, der får noget fra firmaet.... Trods skæve arbejdstider og julevagter osv.. Jeg må nok indrømme at jeg kan føle mig lidt snydt, når jeg ser hvad privat ansatte bliver begavet med!)
    Erik var ved at tabe skuffen, da jeg læste årets roerekord op for ham... det er da helt vildt.
    Det den fart muldvarpene har på da også... De er på arbejde før dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver så forkælet :-)
      Både Allan og en stor del af min familie er og har været ansat i det offetlige, så at man kun bliver begavet, hvis kollegaerne skillinger sammen, og det gør de så ofte. Jeg har nu også været i orivate virksomheder, hvor der ikke falder så meget af, som en enkelt pebernød, kaffe eller noget som helst andet. Heller ikke i det daglige.
      Ja, det var chefen også, da jeg fortalte ham historien, og nu har jeg fundet linket.
      Det tror jeg også de er. Vi har tit skud der, men vi har altid nået at bremse drm, inden de er nået så langt som her.

      Slet
  2. Det lyder som dejlige julegaver, der uddeles fra dine arbejdspladser. Jeg har fulgt alle links og tænker på, at man må give sig selv den glæde at smage på nogle af de lokalt fremstillede håndværksprodukter af og til. Dels for at have noget at holde alle de mere ligegyldige produkter man køber i hverdagen op mod og dels for at støtte de gode initiativer så de kan blive ved.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom jeg aldrig er blevet spurgt, så foretrækker sådanne gaver, og stornyder til hver en tid, når jeg får sådan en 'madkurv'
      Det synes jeg er en rigtig god ide, og jeg har givet et bud på de første 13 af dem, er jeg helt sikker på, uden at kende dem allesammen. Jeg kender til gengæld mange andre, der ikke er med i denne 'klub' - (endnu) I DK har vi jo rigtigt mange små, men fantastisk gode fødevareproducenter, der kæmper daglige kampe med supermarkedskæderne, der fuldt og helt bestemmer kravene. Man kan sælge til underskudspriser, eller brænde inde med det hele. Vi har så meget godt i vort eget lille land, men det emne har vi jo vendt før.

      Slet
  3. Mad er meget mere mig end alt muligt andet unødvendigt, og mad skal der til for at vi kan overleve :-)
    Jeg ville nu også tage sådan en gave med hjem, hvis det var mig der fik en. Man må vel gå ud fra, at den var til dig., når det var dig der fik den. Jeg er ved, at der findes private virksomheder, hvor repræsentanter afleverer gaver til den person de laver forretning med, men har lavet regler om, at det er forbudt at tage med hjem. Det er strafbar handling. Gaven skal forblive i virksomheden, og julegaver til alle medarbejderne er også droppet. Alt kan ske alle steder.

    SvarSlet
  4. Hold da op en lækker julekurv.. Der er flere ting i mellem som jeg godt gad smage lidt på. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg også. Du må finde dine udvalgte lækkerier blandt linkene, eller komme her forbi inden det hele er udryddet ;-)

      Slet
  5. Jeg elskede også at få den slags lækre julekurve - man er vel dansker, og specialiteter og lækkerier er altid et hit. Jeg var glad for at være i en virksomhed, hvor julegaverne ikke blev droppet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver i hvert fald aldrig træt af sådan nogle lækre kurve. Det ved jeg nemlig at jeg kan bruge. Så længe det er ting man kan bruge til noget, er jeg også vældig tilfreds med at få julegaver. Er det derimod ikke noget jeg kan bruge, eller har brug for, vil jeg lige så gerne være fri.

      Slet
    2. Det er jo sådan set ret logisk ... ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)