mandag den 29. december 2014

Det rene luksusliv

Luksus er, når man kan tillade sig at rive en masser timer ud af døgnet til at gøre lige hvad man lyster. Jeg har juleferie. Den længste nogensinde. Der er altid et eller andet i gemmerne, der trænger til en sortering og udsmidning. Ringbind med opskrifter af forskellige slags, men også andre ting, men gåture skal der også være plads til.
P1040684a
For et par dage siden kom jeg afsted længe før det var lyst, og selvom jeg gik en hel time, var det stadig ikke lyst, da jeg kom hjem igen. I går gik jeg først afsted efter vi havde spist frokost. Vejret var helt fantastisk solrigt, klart og frostfyldt. Mor vil gerne ud at gå, og gør det da også, men hun nyder selvfølgelig mere når der er nogen at følges med. Jeg ringede og sagde, hun skulle klæde sig godt på, så ville jeg komme til smilets by og gå en lang tur sammen med hende.  
Da jeg kom spurgte hun, hvor vi skulle gå hen…. Jeg siger, at jeg havde tænkt mig vi skulle gå gennem Rosengården og ned til havnen. Derfra tage stien langs åen, ud til Saxes Alle, og så ser vi hvor meget mere du kan gå. Du skal jo også kunne gå hjem igen... Så er det da også en lang tur, siger mor. Da vi nåede Saxes Allé, spørger jeg om vi skal vende om, eller vi skal gå en tur forbi Ellekildeskolen, svømmehallen og den vej rundt hjem, eller vi skal vende om med det samme. Vi kan da godt gå rundt, siger hun.
P1040678
Da vi nåede svømmehallen, siger mor. Vi kan da gå rundt om søen. Det har jeg gjort sammen med Mark. Jamen det gør vi da. Vi når frem, krydser motortrafikvejen, og tager endnu en sø. Husk nu du skal kunne gå tilbage også, siger jeg. Jaa…P1040679
Jeg ser en lang viadukt, som jeg finder ud af går under Sydmotorvejen. Jeg siger til mor, at jeg lige smutter igennem for at se, hvad der befinder sig på den anden side. Gør du bare det, siger hun, jeg bliver her.
P1040683
Der var en lang smal sti. Nu kunne jeg kende landskabet, og vidste præcis hvor vi var. Vi var nemlig på vej ind i Holmskoven som tilhører Krenkerup Gods. Da jeg vender mig om, kan jeg se mor er trisset bagefter. Vi vendte om, krydsede det grønne område ved en af søerne, og kom ud på Nystedvejen til det jævne og faste underlag, fortovet.
P1040688 P1040687
Vi talte lidt om, at det er synd, at ingen, der kører igennem byen, kan se Sakskøbings byvåben og byens navn på stenen, der er rejst til minde om Danmarks befrielse den 5. maj 1945. Man skal nemlig helt ind i en krog for at se dette. Derimod har man mulighed for at læse inskreptionen, men det kan man som bilist eller cyklist alligevel ikke se.P1040699a
Til gengæld kan man se Saxine, det smilende vandtårn, på lang afstand. Da vi kom hjem efter at have gået uafbrudt i 2 timer, spørger mor, hvor mange km, tror du vi har gået i dag. Jeg gættede på 4 km, men var ikke sikker. Skidttælleren kunne jeg ikke rigtigt bruge til noget i den forbindelse. Mine skridt er normalt noget længere, når jeg går alene, og ligeledes hastigheden. Et skridt er et skridt, men ikke når man skal udregne km. efter en skridtlængde og et tempo man ikke er fortrolig med.
Vi fik et skud vitaminer i form af hver et par mandariner. Jeg fik ordnet det kludder hun havde lavet i de to stykker strikketøj hun har gang i, og så var det ellers blevet mørkt, men med farver på himlen.  P1040712
Hjemme målte jeg ruten op på ruteplanner, som jeg tit bruger. Sendte hende en sms, at vi havde gået 6 km. 
Efter spisetid begyndte det også at sne her på egnen. Da vi efter midnat havde set The Sound og Music, sådan lidt forsinket, fordi vi ikke kunne nå at blive færdige til tiden, kiggede vi først ud ad vinduet, og så blev dørene åbnet. P1040716Der var jo faldet meget sne. Hele 10 cm, så i dag ser landskabet noget anderledes ud. Jeg har gået en lidt anstrengende tur i sne til anklerne, selvom jeg valgte en rute hvor grundejerne skal rydde sne, så sker det kun ganske få steder, og der var til gengæld spejlhamrende glat. Jeg håber føret ser bedre ud i morgen. Jeg skal jo helst ikke ende i samme situation som sidst, vi fik en masse sne.

20 kommentarer:

  1. Jamen det var da en god lang tur, du og din mor gik der. Jeg har det selv sådan, at jeg skal bare ud at gå hver dag - jeg kan slet ikke undvære det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rimelig pæn tur, især for mor. Jeg vil også helst ud at gå hver dag, når jeg altså ikke har cyklet på arbejde. I den rigtig mørke tid spærrer arbejdet bare ofte ben i hverdagen, men har jeg fri, så er jeg den der er gået, og inden længe er det også lyst igen, når jeg har fri.

      Slet
  2. Din mor er da rigtig sej, hvor gammel er det nu hun er? Og sikke nogle dejlige billeder, du har krydret dit indlæg med.

    Og så noget jeg har villet spørge dig om længe: Hvordan kan det være, du formaterer noget af din tekst med lysegråt? Det er rigtig svært at læse - for mig i hvert fald, jeg skal nærmest gætte mig til, hvad der står, og jeg har prøvet i alle mine browsere

    SvarSlet
    Svar
    1. Mor er stærkt på vej til de 78. Hun har altid elsket at gå og cykle, men hun blev jo slået en del tilbage for 5 år siden, men hun er kommet godt med, også på det plan.
      Jeg laver teksten grå, når det er en sidebemærkning. Nogen bruger kursiv skrift, mindre skrift eller parenteser. Jeg synes faktisk det står ret skarpt her hos mig alligevel. Jeg har slet ikke tænkt det kunne være et problem. Gad vide hvad andre læsere mener om det?

      Slet
  3. Sej mor.
    Sakskøbings vandtårn er bare noget af det gladeste - man bliver i godt humør når man ser det.
    Jeg holder så meget af, når sneen bare lægger sig, og laget bliver tykkere og tykkere uden det blæser væk nogle steder og danner driver andre steder.
    Og ja, den solnedgang i går ... suk hvor smuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er faktisk ret sej, efter alt det hun har været igennem, og så var hun ikke engang træt om aftenen, som hun ellers havde forventet.
      Jeg kan også godt lide de hvide marker, men jeg er ikke så glad for at jeg ingen steder har at gå. Der er ikke ryddet sne her. Kun på hovedvejen og der må jeg jo ikke gå :-(
      Solnedgangene de sidste par dage har været noget så smukke.

      Slet
  4. Det er en god tur du og din mor gik sammen. Vi blev også beriget med den fineste solnedgang i går.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ender såmænd med hun snart igen kan gå 10 km :-) Det er så dejligt at se både sne og solnedgange i stedet for alt det regn.

      Slet
  5. Imponerende travetur i to fik sammen.
    Mindesten og kulturbærere er blevet til noget, vi kun ser, når vi vil se det... Mange er jo blevet flyttet fra den oprindelige placering af hensyn til ny vejføring mm.
    Saxine er så ikke så nem at flytte... heldigvis.
    Du fik mere sne er vi gjorde... her var så rigtigt glat på vores egen vej idag. Jeg gik ind til byen og retur... og da var det blevet regnvejr! Men så glider man da ikke!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg selv har ingen problemer med at gå det dobbelte i et hug, men at mor kan gå så langt, uden at holde pauser er virkelig imponerende. Hun har ikke kunne gå 100 meter uden at stoppe op for at få 'luft'
      Det er de og nogen må jo have besluttet at det er vigtigst at man kan se at det er en mindesten, og ikke 'byens vartegn'
      Nej det er hun ikke, men alt kan jo lade sig gøre, men så skal mange huse også flyttes.
      Vi fik mere sne igen i aftes, men det tør kraftigt i dag, dog ikke nok til at vejene er snefrie, når der hverken kører sneplov eller saltvogn, så jeg har skøjtet lidt rundt igen i dag, heldigvis i oprejst tilstand :-)

      Slet
  6. Hvor er det godt du ordner hendes strikketøj, som der er gået kludder i! :) Og sikken en lang tur. Det er måske den rigtige måde at gå tur på, lægge ruten efterhånden som man kommer frem - så lang som mulig og dog med mulighed for at vende om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er heldigvis ikke den eneste der ordner strikketøj. Med alt det hun strikker, er det rart at have nogle søskende at dele arbejdet med. Hun kan holde os alle i gang :-)
      Når jeg går (helt alene) siger jeg gerne til Allan hvilken vej jeg går, og hvad min plan som minimum er. Der er så mange små kroge eller afstikkere, som jeg pludselig kan få lyst til at smutte forbi, så han ved alligevel aldrig helt, hvor jeg er henne, og man kan heldigvis altid vende om.

      Slet
  7. Ja det har været rigtig smukt og ikke så koldt endda, at gå lange ture i. Sikke da en lang tur i fik, men hvor er det hyggeligt at følges med nogen i den skønne natur.
    Nu tror jeg at jeg fik bugt med den virus, jeg havde fået på min pc - og tak for det gode råd Pia, det var bare desværre noget langt værre der var på spil :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har både været smukt og lunt. Når man følges med nogen, ser man bare ikke så meget, som når man går alene, fordi man oftest går og snakker. Eller mor gør i hvert fald :-)
      Jeg har godt læst dit svar om virus. Velbekomme :-) Det var godt du fik det klaret.

      Slet
  8. I er et par seje kvinder :-)
    Angående Hannes kommentar, så har jeg også svært ved at læse det med gråt. Det afhænger meget af det lys, der er i stuen, når jeg læser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er imponeret af mor, ikke af mig selv, og du er mindst lige så sej med dit løberi og loop :-)
      Hmm... Jamen så må jeg da tage en ændring op til overvejelse :-)

      Slet
  9. Ja, sikket luksusliv du og din mor havde med den gåtur. Jeg synes, den lød langt længere end 6 km, men ruteplanneren plejer at være meget god. Det er så dejligt, når motion viser sig at virke som katalysator for gode ting.
    Næste år skal vi måske leje sommerhus i Ulvshale, og SÅ kan det være, jeg endelig langt om længe lærer det sydlige Sjælland og Sydhavsøerne bedre at kende, bl.a. det der skønne, smilende tårn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid luksus, når der er ekstra tid til at gå. Det kan godt knibe med at rive et par timer ud hver dag i hverdagen, når job og andet skal passes især i den mørke tid. Ruteplanner er nemlig ret præcis. Nemlig.
      Ulvshale ligger meget langt fra det smilende vandtårn, men Møn har meget godt at byde på. Gode vandreture, men det finder du nok ud af :-) Kommer du her til Lolland kan vi gå en tur i mit område, hvis det kan flaske sig. Om sommeren er det jo længe lyst.

      Slet
  10. Tak for turen rundt i Saxkjøbing. Byen er min fars barndomsby. Det er godt klaret af din vel ikke så uge mor at gå sådan en tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vidste godt du havde aner på Lolland, men at det var så tæt på, var jeg ikke klar over. Spændende :-) Næh ung, kan man vist ikke sige hun er, og det er ganske godt gået.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)