tirsdag den 12. august 2014

Herregården Skovsgaard - 1

P1020723Vi bliver aldrig trætte af herregårdsbesøg, så selvfølgelig skulle vi se Skovsgaard. I må altså ikke snyde jer selv for den oplevelse, hvis I kommer på de kanter. Skovsgaard indeholder meget mere, end jeg kan vise og fortælle om her. P1020725
Vi skulle ind i butikken, for at købe en adgangsbillet til hele herligheden, og allerede der, faldt vi nærmest i svime over alt det, der ramte øjet. P1020726

De har alt hvad hjertet begP1020727ærer til ganen i form af grønsager fra eget landbrug, hvor vi også så en mand gå og passe og høste det. De har saft, øl, vin, kaffe,te, krydderier, marmelade, fåreskind, creme, hjemmebagt brød og ikke mindst mad, men vi havde jo lige spist hos den lokale fisker, så der var ikke plads til mere.
P1020734 P1020736

I stedet startede vi med at se hovedbygningen. Først de private gemakker.
P1020737 P1020739

Derefter en tur i kælderen, og se tyendes afdeling, med alt lige fra deres små kamre med beskedne møbler, til alle de forskellige arbejdsrum.
P1020747 P1020748
Grønsagsopbevaringen, og slagterummet med pølser og skinker i loftet, som i mit eget barndomshjem. Der var vaske- tørre- og strygerum. 
P1020746 P1020759

Det kom lidt bag på mig, at de holdt høns nede i kælderen, men dejligt og praktisk, når de skulle hente æg eller fodre. Lokummet var til gengæld ude i gården, hvor der også var rotter.  
P1020750 P1020784

Der var opvaskerum og selve køkkenet til madlavningen. Her er det vist ålesuppe der bliver smagt på.

P1020751 P1020752

Trods de mange arbejdstimer, blev der alligevel tid til både at hækle mellemværk, strikke, brodere og sy tøj til sig selv.
P1020758 P1020761

Der var både risbrænde, brænde, koks og briketter til de mange kakkelovne og komfurer der skulle fodres.
P1020770 P1020771
Oppe i de fine gemakker, var de store stuer mest fyldt med kunstudstilling af malerier.
P1020790 P1020788
På Skovsgaard, er der virkelig noget at se på for alle aldre. Dette var ‘kun’ lidt fra hovedbygningen, og så er der alt det andet, som jeg vil skrive lidt om senere.
P1020835 P1020836

Da vi havde været det hele igennem, gik vi tilbage til butikken, og købte os en tår kaffe og et stykke kage, blommecrumble, som vi sad og nød ude i det gode vejr. Det er virkeligt lækkert, det de har at byde på. Inden vi forlod stedet, studerede vi butikken en gang mere.

14 kommentarer:

  1. Sikke en husholdning! Spændende billedserie, tak for rundturen der rummer flere overraskelser.
    Jeg er imponeret over "gårdbutikken", det er sandelig et velassorteret sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har set mange herregårde, både nutidige og dem fra 'gamle dage' og denne tyrndebolig slår alt hvad vi tidligere har oplevet. Det er så flot lavet.
      Butikken var også pæn besøgt, også af folk, der ikke skulle ind og spise. Stedet ligger, som sådanne herregårde ofte gør, langt ude.

      Slet
  2. Tak for rundturen på Skovsgaard, glæder mig til fortsættelsen. Det ser også ud til at være et sted at tage til, hvis man vil have genopfrisket sin erindringer om gl. dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig og du har også et fint sammenligningsgrundlag fra din egen opvækst på et stort sted, formoder jeg. Og ellers er der jo 'bare' alt det, der for os, der har nået en vis alder, var en del af livet dengang.

      Slet
  3. Høns i kælderen, holda helt op, og brænde komfur, det besøg beskriver du sørme dejlig livagtigt takker for historien og bilderne og hvor ser det spændende ud...
    det må være hyggeligt sådan besøge herregårde... så måske en dag oplever jeg det selv, men i mens vil jeg nyde dine indlæg, og bilder her på bloggen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også meget livagtigt at besøge stedet. Og det gør det måske endnu stovere, at man kan genkende og huske så mange ting, om de gode gamle dage fra sin egen opvækst. Livet var noget mere slidsomt dengang.
      Hvis aldrig du har været på Frilandsmuseet i Kgs. lyngby, så kan du få et fint indblik der. Det er jo noget tættere på dig, og ganske gratis at besøge.
      Du er hjertelig velkommen til at læse med :-)

      Slet
  4. Spændende sted! Jeg var slet ikke klar over, at der under Danmarks Naturfredningsforening findes en jord- og godsbesiddende fond. Interessant. Også interessant - omend på en noget anden måde - med hønsehold i kælderen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan jo ikke vide alt, selvom det ikke er noget nyt. Det blev startet allerede i 60'erne. Igen er det ildsjæle vi kan takke.
      Vi kan kun være helt enige :-)

      Slet
  5. Tak for en spændende rundvisning, det sted er da helt klart et besøg værd. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og ja helt klart :-)

      Slet
  6. Aiii - det er lige præcis sådan noget, jeg falder fuldstændig i svime over! Jeg havde aldrig hørt om stedet, men det skal helt klart ses ved først givne lejlighed. Hvornår den så end kommer, men det er da et fantastisk sted!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også os :-) Nej, stedet er også ret nyt for mig. Måske I skal afsætte en enkelt weekend, nå, ja eller hverdag :-) hvor I holder fri fra pligterne på alle jeres ejendomme.

      Slet
  7. På trods af vores ture til Langeland har vi endnu ikke fået set Skovsgård. Jeg mener, det er Danmarks Naturfredningsforening, der ejer det, eller tager jeg helt fejl, mon? Der er sørme noget at se på og noget at lade sig lokke af.

    SvarSlet
    Svar

    1. Du husker helt rigtigt :-) Langeland er stadig et godt sted, og alligevel overskueligt, med mindre man vil gå hele øen rundt :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)