onsdag den 12. juni 2013

Jord i hovedet stimulerer hjernen

For flere år siden, takkede jeg ja, til et par bæreposer ugeblade. Det var nemt at snuppe lidt hurtig læsning. Det går bare lidt trevent med at få tyndet ud i det lager, men i mandags snuppede jeg et af bladene fra 2008  med ud på drømmesengen, da jeg holdt en lille pause fra havearbejdet. Vejret var jo herligt og det skal udnyttes. Der er altid et eller andet man kan rode med, pille i eller kigge på derude mens det gode vejr nydes.
Edderkop med ægkokon P1100588 P1100706


Meget apropos, var der i bladet en lægeartikel om at havearbejde gør dig glad. Er du træt P1100733af at luge ukrudt, stod der, så glæd dig over at jord under neglene kan fyre op under humøret. Jord indeholder nemlig en lille bakterie, der får dine hjerneceller til at udskille humørstoffet serotonin. Bakterien  virker antidepressivt, akkurat som lykkepiller, men havearbejde har ingen bivirkninger, måske bortset fra ømme muskler. Hver gang du roder i jorden, hvirvles bakterierne ud i luften, og når du indånder dem stimulerer du hjernen og bliver gladere. Forskerne kom på sporet af bakterien  ved en ren tilfældighed, fordi patienter med lungekræft, følte sig bedre tilpas, efter at de blev behandlet med bakterien Mycobacterium vaccae. Så kom i gang med at slå dig løs i bede og buske, og har du ingen have, så kan du omplante dine potteplanter. (Billedet herunder er en rose fyldt med lus) Jeg læste nu bladet færdigt inden jeg fortsatte med at hvirvle rundt i jord, blomster og ukrudt.
Roser med lus P1100722
En buket blomster på bordet smitter også af på humøret. De gør dig gladere, sundere og mere afslappet. Selvom du måske knapt ænser dem giver de dig mere energi dagen igennem.
Stedmoder  Alunrod  
Med eller uden jord i hovedet, har jeg tegnet det meste af haven op, og noteret hvor hver enkelt træ, busk, blomst eller løg står, og hvad de hedder. Det har jeg gjort en gang før, men så omlagde vi haven. Alt blev gravet op. Noget blev kasseret og andet igen overlevede ikke flytningen. Når jeg får eller køber en ny plante, så ved jeg nu, hvor der er plads til at grave den ned, håber jeg.
P1100736 P1100737 
Jord får jeg også en del af på mine daglige cykelture. Det er jo ikke nemt at forevige disse støvskyer, når jeg kører alene derude, men i dag dukkede en mystisk bil, med svenske nr. plader op et sted, hvor den bestemt ikke skulle være. Chaufføren havde en mærkelig kørselsadfærd, måske “bare” fordi han de var på forbudt område, men der er desværre igen stribevis af indbrud omkring os.
En sjov historie om jord, kom jeg til at tænke på, da jeg så et af mine gamle indlæg var kommet op blandt de mest læste, åbenbart fordi mange søger ferieoplevelser på Kreta i denne tid. Jeg håber, at alt det jord, jeg indånder og spiser, er nok til at holde depressioner og stress fra døren. Jeg kan i hvert fald ikke undvære min daglige portion jordindtag.

12 kommentarer:

  1. Terapihaver bliver jo mere og mere populære, men det skulle være pga. roen. Men at jord i hovedet skulle være godt for hjernen, ja, det er utroligt hvad de kloge finder ud af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Terapihaver dukker op mange steder. Heldigvis kan man også få ro i naturen uden at skulle bestille et ophold i de populære haver, som heller ikke er et helt billigt ophold, med mindre man er syg og får det bevilliget. Vi bliver hele tiden klogere ;-)

      Slet
  2. Så nu duer det ikke mere at skælde folk ud for at have jord i hovedet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det gør det vist ikke. Det er snarere et kompliment ;-)

      Slet
  3. Hihi.. Så får vi måske et matrikelnummer i stedet for personnummeret.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi... Man kan aldrig vide hvad frentiden bringer :-)

      Slet
  4. Man finder hele tiden ud af noget nyt - og er der ikke noget nyt, skal man nok finde på det ;-)
    Men det er da dejligt at rode i jorden. Med måde ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Frisk luft og lidt at rive i har altid været sundt. Med denne nye viden har de vist bare glemt alt det jordforurening vi er omgivet af. Der er leg og havearbejde sundhedsskadeligt. Godt man kan gøre som man lyster.

      Slet
  5. Havearbejde er godt for mange ting :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det og så er der gratis motion :-)

      Slet
  6. Det er meget sjovt at se billedet af en oldenborre, billen øverst. Jeg tro ikke jeg har set den de diste 50 år, men i min barndom kom de af og til op af jorden i haven.
    Vi bliver ved at rode i jorden, gør vi, så vi får gang i serotoninprodktionen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oldenborre har jeg hørt masser af gange, men jeg vidste ikke det var sådan en. Jeg kan slet ikke huske jeg har set en, og hvis, så var det før det havde min interresse.
      Vi bliver ved at rode, så vi bevarer det gode humør :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)