Det er noget der fylder, ikke bare i vort hjem, men også i landskabet omkring os i denne tid.
Torsdag aften ringede mor, om jeg havde tid at komme forbi, når jeg havde fri fra arbejde om fredagen, så jeg kunne lægge en plade i spisebordet for hende. Da jeg kom var Mark i gang med at kippe hæk. Det havde han lovet. Mor var kørt træt for hun havde været i haven inden Mark kom, men som hun siger, så må hun jo tage hjælpen, når vi andre har tid, og vejret er til det, selvom det ikke altid lige passer hende at hun ikke kan planlægge. Det var varmt, så jeg bad hende sætte sig på en stol, og så overtog jeg riven. Vi blev færdige. Min svigerinde kom, og vi snakkede lidt allesammen inden jeg kørte hjem. De andre tre skulle grille.
Kan I huske de to huse jeg
skrev om i vinters. De er revet ned. Det samme er ved at ske med Rørbæk Skole, og mange andre bygninger vil følge efter, som er en forskønnelse for vores landsdel. Desværre står der langt ringere bygninger rundt omkring end disse, og de ruiner får stadig lov at stå.
Det er er ikke alt man skal forstå. Heldigvis er der også nogen der river ned for at bygge op igen. Det har Mark gjort. Han er i gang med den helt store omgang både udvendigt og indvendigt.
Det samme er Mads, men det har nærmest været fast arbejde de
sidste 13 år. Han vil nu se om han kan få det
sidste tag med kvist gjort færdigt i år, så han kan få udnyttet 1. salen på huset.
Efter solen den sidste uge har været så gavmild med sine solstråler, var det blevet alt for tydeligt hvor beskidte husets vinduer var. Det udvendige klarer vinduespudseren, så jeg var ikke i tvivl om at det sad indvendigt. Allan havde lovet at hjælpe Mark med noget rørarbejde i huset, så lørdag morgen, da han kørte fik jeg vasket alle vores 23 vinduer.
Holddaop, nu kan vi igen se ud. Derefter smuttede jeg i planteskolen, og på hjemvejen kiggede jeg hurtigt ind til både Mads og Mark, inden jeg kørte hjem og gik i haven.
Der var sandelig noget at tage fat på. Det gror gevaldigt derude, og det gør ukrudtet også. Flere spandfulde
Snerle i metervis har jeg fjernet, og afklippet de fleste grønne blade fra alle tulipanerne og påskeliljerne. Det har i den grad pyntet.
I skyggen blæste det koldt, så jeg valgte at arbejde i solen, hvor der var læ. Det blev rigeligt varmt, så jeg tænkte, jeg kunne gå ind og bage et eller andet til det arbejdende folk. De havde måske dårligt haft tid til at spise, så pølsehorn måtte da være sagen. Jeg havde gær i køleskabet og pølser i fryseren.
Op på cyklen og afsted med det nybagte, som faldt i rigtig god jord. Jeg benede hjemad igen og fortsatte min kamp med ukrudtet.
OBS: Jeg lovede at fortælle hvornår “vores”
tv-optagelse sendes i tv. Stjerner på stribe starter lørdag den 15. juni på TV 2 Charlie.
Som sædvanlig har du gang i en hel masse, og ja pynter når man får fjernet noget af alt ukrudtet. :-D
SvarSletDet pynter rigtigt meget. Der er bare så frygteligt meget af det :-)
Sletaltid er du på stikkerne, ja ukrudt ,svavsede vinduer og forfaldne huse er ikke et kønt syn,
SvarSletups....... ser mine vinduer trænger til kærlig børste og skraber
Nej, det hele ødelægger et ellers godt billede. God arbejdslyst med dine vinduer :-)
SletDet er rart at vide at man aldrig bliver arbejdsløs, så længe man har et hjem og en have (eller to) at passe :-)
SvarSlet(Hvad var der i solen, Pia? ;-)
Havde vi ikke hus og have, fandt vi nok på noget andet at lave. Arbejdsløs behøver man aldrig at blive :-)
SletI solen LÆ (Jeg har fjernet det g. Jeg aner ikke hvor det kom fra :-))
Dejligt, at nogle af de grimme huse forsvinder. Bare ærgerligt, hvis der er andre, der trænger endnu mere til nedrivning. Hvem afgør, hvad der ryger, og hvad der ikke gør??
SvarSletDet er kommunen der afgør det, men man skal søge om at få lov til at nedrive. Desværre vil nogle ejere ikke have huset nedrevet, selvom det er ubeboet og faktisk ER en ruin, og så kan man ikke gøre noget. Det er både synd og skam for det pynter jo ikke i landskabet.
SletJeg har læst om, at gamle forfaldne huse/ruiner lidt efter lidt bliver revet ned i Danmark og sikken fryd. De skæmmer i gadebilledet og er til fare for alle, hvis de får lov til at blive stående.
SvarSletMen succeshistorier som i tilfældet med Mark og Mads, det er noget vi holder af, at høre/læse om.
Det er et stort arbejde at renovere et gammelt hus, men den dag de står færdige, så er det utrolig dejligt.
Som sædvanlig er du i fuld gang, Pia og hvor er det dejligt at læse om hvad du formår i din hverdag.
Det er rigtigt, men man kan så undre sig over at ruiner, som bl.a. mine bedsteforældres hus, ikke bliver jævnet med jorden. Det har været ubeboeligt i 20-30 år, og er ikke andet end murbrokker i dag. Der burde man kunne sige til ejeren at han må gøre et eller andet, synes jeg. Det kan man bare ikke.
SletHusrenovering er et stort arbejde, og man bliver aldrig færdig med at renovere. Ikke engang os, der har bygget nyt, kan lade være med at lave om.
Jeg vil gerne meget mere, men tiden slår ikke til, så man må jo prioritere.