Altså vi kunne og ville bare ikke gå glip af dette besøg, så vi blev hjemme. Mads dukkede uventet op på matriklen til morgenkaffe. Det kunne han lige nå, inden Camilla kom til ham. Ihh… mor, hvor er det længe siden jeg har set dig. Sidste weekend rakte jeg bare et par pølsebrød op på taget til ham, og så forsvandt jeg igen.
Jeg tænkte, når nu vi alligevel har aflyst vores campingtur, så kunne jeg da høre om vennerne kunne og ville komme og spise aftensmad. Der blev takket ja. Et øjeblik efter ringede mor og spurgte, hvad vi lavede, og hun fik svar. Så lød der et lidt ‘skuffende’ nåååå i den anden ende. Var der noget, spørger jeg. Næh, jeg ville da bare kigge en tur ned til jer, hvis I var hjemme, for jeg har været oppe siden kl. 6 og tænkte hvad hele dagen skulle gå med. Jamen kom du bare.
En sms blev sendt til Camilla, at aftalen var flyttet til vores adresse. Her lavede Mads serviceeftersyn på Camillas bil, mens hun selv støvsugede den. Vi fik en tår formiddagskaffe i haven. Dejligt med en fryser der indeholder lidt af hvert, så der blev også kage til. Camilla, jeg og Bacchus gik en tur til vandet. Der var Falck i gang med en øvelse. Allan og Mads lavede bremser på vores gamle Polo og mor gik på en lille havevandring. Det lyder større end det er.
Vi havde slet ikke handlet ind til hverken frokost eller aftensmad, for vi skulle jo på camping, og i øvrigt ville Camilla først komme efter frokost til Mads, men hendes planer blev også ændret. Vores køleskab var stort set tomt, men jeg kogte lidt æg, fandt et par dåser tun, kippers og torskerogn i skabet. Mor havde helt tilfældigt taget lidt små frikadeller med, som var resterne fra hendes fødselsdag, og hun syntes ikke hun skulle leve af frikadeller resten af året. Frokosten blev også nydt i haven. Timerne fløj afsted. Jeg var ved at være lidt presset tidsmæssigt, for at nå at lave den aftensmad, jeg havde inviteret til. Jeg ville jo gerne være til stede og hygge sammen med ungerne, som slet ikke havde travlt med at forlade os. De skulle først nå noget til aftens.
Heldigvis havde jeg fundet lidt kød i fryseren, som blev taget op om morgenen, men planen var altså stadig at Allan skulle ud og handle lidt, men da ungerne forlod vores matrikel, kunne jeg alligevel ikke nå at lave det jeg ville, så menuen blev ændret.
I skal ikke lade jer forstyrre af mig, siger mor, jeg kører også om et øjeblik. Det bestemmer du altså selv, men du må gerne spise med. Kan jeg være det bekendt, spørger hun og fortsætter. Jeg vil jo gerne hilse på … & … og høre hvordan de har det, og jeg har jo ikke noget at skulle hjem til. Bare jeg kommer hjem inden det bliver mørkt. Et par gevaldige tordenskyller gjorde, at vi desværre måtte sidde inde på terrassen og spise aftensmaden, og grillen måtte ind på værkstedet, men det lykkedes at få mad på bordet, og hyggen kunne ingen tage fra os. Da mor kørte efter at have tilbragt 12 timer her, hyggede vi andre videre. Det blev midnat inden vil blev alene igen. Det blev en dejlig lørdag. Vi må afsætte en ny weekend til en campingtur.
Det ser ud til at det er en vanskelig sag at komme på campingtur. Ender det med i må sove i den på matriklen?
SvarSletDet trækker noget ud. Måske skulle vi flytte derud en nat eller to, nøjagtig som i barndommens dage, da vi sov i telt på egen græsplæne.
SletGod nok, kom i ikke på campingtur, men det lyder til i har haft en dejlig lørdag.
SvarSletLørdagen fejlede skam ikke noget.
SletDet er jo det jeg siger: planer er til for at ændres ;-)
SvarSletDet lyder nu til at være en okay ændring ...
Nemlig, og heldigvis er der mange der kan ændres uden at det betyder noget dårligt :-)
SletPlanlægning er noget opreklameret noget. Det har vist sig den ene gang efter den anden. Jeres ændringer var nu slet ikke så tossede. Jeg forstår godt, at I valgte det glade selskab med børnene.
SvarSletDet er dejligt at kunne ændre planer efter behov, men det er også rigtigt rart at nogle planer ind imellem lykkes. Vi kan tids nok komme til at sidde og savne dem.
SletJa, sådan kan det gå; men det gør jo ikke så eget, når man får noget godt til gengæld.
SvarSletVores campingweekend blev også droppet; en datter, der sku' til modelfoto; en bil, der sku' ha' lavet bremser; en vaskemaskine, der stod af; et voldsomt tordenvejr - og endelig to sølle skravl med smerter i hhv, hoved/nakke og iskiasnerve). Så vores campingweekend blev indskrænket til ca. 4 timer i dag; vi fik vasket lidt tøj og gjort campingvognen ren til at et par bekendte skal låne den i næste uge ;) Og det regnede og tordnede stadig, så dejligt at være hjemme i varmen igen.
Det gjorde bestemt ikke noget. Har man muligheden må man jo prioritere hvad der vægter højest.
SletDet var da en ordentlig mundfuld stopklodser der kom i vejen for jer, og der var ikke mange af de gode kan jeg se. Man må tænke på fordelene som der heldigvis kan anes et par stykker af imellem linierne. God bedring til jer.
Det blev en meget aktiv ferie, lyder det til. Camping-weekend kan man jo komme på senere, så jeg tror, at jeg havde prioriteret på same måde.
SvarSletGod mandag!
Ferien har vi slet ikke taget hul på. Dette var "bare" weekend. Vi tror stadig på at vi når at campere i år. Børnenes besøg ville vi ikke gå glip af :-)
SletPlaner er til for at ændres, og det blev jo også hyggeligt med børn og mor på besøg. :-D
SvarSletDet blev en rigtig hyggelig lørdag og fin afslutning med de bedste venner :-)
SletSikke en skøn dag I fik ud af jeres ændrede planer.. Jeg er sikker på at campingturen ikke løber nogen vegne. :-)
SvarSletHelt rigtigt og campingvognen venter heldigvis på os, så vi skal nok nå det en dag.
SletJaa...ens planer kan da hurtigt ændres når de kære børn ringer ;) men det er da også SÅ dejligt og ikke til at klage over:)
SvarSletSkønt i fik en god dag ud af det.
Knus og kram herfra
De kan de og jeg vil bestemt heller ikke klage :-)
SletJa, et er planlægning, noget andet er realiteternes verden. Men det ser ud til, at I fik en rigtig dejlig weekend alligevel og campingvognen løber sikkert ingen steder ☺.
SvarSletDet sker tit at de to ting slet ikke hænger sammen.
SletJeg håber bestemt ikke campingvognen løber nogen steder før den er sat fast på krogen af bilen :-)