Rhodos 2 – midt gennem øen til Lindos

Efter vi, den næste dag,  igen havde gået rundt i den gamle bydel, og travet ialt 13 km, mente vi det var passende at holde en pause fra den del af byen. Sidst i ferieugen ville vi jo få endnu et par dage til at vandre rundt i nærområdet. Der var masser af  bygninger, gader, stræder, og små kroge at udforske endnu, men vi prøvede at fordele det ved at leje en bil i 3 dage, så vi kunne udforske øen på kryds og tværs.
Vi drak vores morgenkaffen, mens vi så solen stå op, og da vi fik overrakt nøglerne til bilen, tog vi turen ned midt gennem øen.


Vi startede med at køre til Lalyssos og videre gennem en masse små veje, vi ikke har helt styr på, men vi nåede frem til Prastida.

Derfra fortsatte vi turen ad snoede bjergveje, en ret lang øde strækning, hvor vi kun mødte ganske få biler, mellem de små byer Maritsa, Psinthos, Arhipoli, Platania, men lige inden vi nåede Laerma, så vi dette herlige syn, midt i det øde bjerglandskab.

Mellem Laerma og Lardos var det tydeligt, at der havde været en stor skovbrand.
Da vi nåede Lardos ændrede landskabet sig, og der var igen liv på vejene og i byerne. Det siges, at man ikke har været på Rhodos hvis ikke man har set Lindos. De maleriske hvide huse der klatrer op ad bjergvæggen, når man kommer kørende eller sejlende.
Vi ville helt til tops på Akropolis, og det sker gennem en labyrint af små snoede gader, med forretninger i massevis. Kan du ikke gå, kan du altid købe dig til en tur på et æsel. Jeg har aldrig set så mange æsler på et sted før. De æsler, der lige havde gået turen, blev placeret bagerest, så de kunne hvile ud.
Det sidste stykke vej op, sidder en stribe kvinder og sælger deres håndarbejde, mens de selv flittigt broderer og hækler. Fra toppen af Akropolis ser Lindos ud som nederst til venstre. Vi gik ned, for at kravle op, og væk fra mængden af turister, for at spise en klemme, mens vi nød udsigten.
Hjemturen tog vi ad østkysten til Pylonas, Kalathos, Massari, Arhangelos, Kolympia og Falliraki inden vi nåede hjem, hvor vi fandt et sted at spise, så vi igen kunne se solnedgangen.  























Vi blev helt afhængige af de solop- og nedgange. Dem ville vi ikke gå glip af.