Rhodos 4 – På toppen af øen

Vi udnyttede den sidste bildag i overkommelige km fra feriestedet. Selvom vi var advaret om at køre til Petaloudes Sommerfugledalen, så ville vi alligevel se lidt om, hvad det var for noget. Da vi nåede frem, så det hele ret trist ud. Der ankom en bus med turister som gik derned. Lidt efter traskede vi samme vej. Der var absolut intet at se, så langt vores øjne rakte. Vi droppede det og kørte til næste destination. Men området er åbenbart enormt stort. Vi mødte nemlig flere indgange, og en der var lidt mere tiltalende. Der var et museum med alle de insekter og nogle meget større dyr, der havde deres liv i dalen. Normalt betaler man entré her også, men vi var heldige, at det var gratis, nok p.g.a. årstiden. For at komme ind i selve dalen, skulle vi betale entré, og det så ærlig talt ikke særlig indbydende ud. Med vores viden fra caféejeren i Lardos, kørte vi videre. Højere oppe, gik vi en tur og så en krabbe spankulere på en betonkant i vejsiden. Det viste sig, at det slet ikke var en enlig svale. Den næste jeg så, så helt død ud, så jeg rørte lige ved skjoldet med en finger, og så kan det ellers nok være den rejste sig på alle ben, og skød ryg. På vandreturen, blev vi klar over, at der var ret mange krebs, de boede i sprækkerne rundt omkring. 
7 Springs skulle ligge i det område vi kørte i, og der skulle være skiltning. Nu er det bare sådan, at vi ikke ret tit drøner afsted på de store veje, vi er ude i krogene, og der er altså ingen skiltning. Vi måtte så bare droppe de syv kilder. Da vi nåede til et anderledes kuperet område, med helt tørlagte vandløb Rhodos havde, bortset fra ugen før vi ankom, ikke fået vand siden maj måned, blev vi enige om at vi ville gå en tur rundt der. Da jeg får øje på en bus, går jeg hen til chaufføren, og spørger, om han kan fortælle os vejen til Seven Springs. Han peger opad, og siger vi kan køre et godt stykke ad vejen, hvis vi kører i en almindelig personbil. Nøj, hvor var det en smal og stejl optur. Jeg ville helst have været af ved et enkelt sving. Nu skal I altså klikke billedet større, og kigge godt efter, for bare at finde nogle af de kilder. Der står nr. ved.  Et af dem manglede nr, så vi ledte og ledte og nåede til den konklusion, at vi langt om længe fandt dem alle 7.
Lidt længere væk, var der en tunnel, som man kunne gå ind i. Allan ville ikke med på den tur, og jeg ville ikke gå alene. Jeg havde nemlig absolut ingen idé om, hvor den førte hen, og hvor langt jeg skulle gå. Jeg gik et stykke ind, der var bælgravende mørkt. Så gik jeg ellers samme vej tilbage, mens jeg stadig kunne se hullet i udgangen. 
Da vi ville se den smukke sø, og vandfaldet noget længere væk, stødte vi på udgangen af den tunnel. Efterfølgende har jeg læst om det, og beskrivelsen passer aldeles ikke til det vi oplevede. Jeg ville ikke bryde mig om at bade i den sø. Den smule vand der var, lugtede råddent. Vandfald var der heller ikke noget af. Selvom det slet ikke var, hvad jeg forventede at se, var det et lille hyggeligt sted, der i Epta Piges,   
Derfra kørte vi tilbage mod hotellet, via Faliraki til Koskonou. Der fandt vi et stort supermarked, hvor vi handlede lidt vand og andet, så vi ikke skulle slæbe de store 5 liters vanddunke så langt. Klokken var ikke særlig mange, så vi tog til Filerimos, hvor der skulle være en fantastisk udsigt. Der så vi påfugle, og jeg opdagede dem også meget, meget højt oppe i træerne. Vi har altid kun set dem på jorden.
Vi kom op på topen af bjerget, og så ud over landskabet, også lige ned på lufthavnen. Allan ventede på at der skulle komme en flyvemaskine og lande, så han kunne få et billede af en fra oven. Der var mange fly der skulle lette, så vi ventede og ventede, men ingen skulle åbenbart lande. Da vi igen sad i bilen på vej væk, hørte vi, der kom et fly der skulle lande, men der var løbet kørt for os. Det kunne ellers have været fedt, at have fanget sådan et fly fra oven. Disse billeder er desværre rigtige dårlige i kvaliteten, det var meget diset.
På den relativ lille ø, formåede vi at køre ca. 450 km ialt . Bilen skulle afleveres tidligt, det passede os fint. Vi skulle bare finde en tankstation, hvor de havde det rigtige brændstof. Strejken var begyndt, men det lykkedes os ved andet forsøg at få tanket. Vi blev færdige til at nyde endnu en solnedgang.
De sidste 3 dage brugte vi udelukkende på at trave området tyndt.  Måske er I allerede mere end rigeligt mætte af Rhodos, men det var vi heldigvis ikke ☺