mandag den 18. juli 2011

En kamp for livet – ikke for sarte sjæle

Da jeg var færdig med at rende rundt på alle trapperne på Liselund, var Allan ikke lige i nærheden, men jeg fik hurtigt øje på en lille skare af mennesker nede ved søen, og styrede mod dem, og inden jeg nåede frem, havde jeg også spottet Allan. Han og en anden tilskuer var godt i gang med at fotografere, mens andre havde trukket sig tilbage, fordi de ikke kunne lide at se det der foregik, og helt seriøst mente, at “nogen” måtte tage affære, fordi det var dyreplageri. Andre mente det var naturens gang, som ingen skulle blande sig i. For os der er født på landet, og har set høns, ænder, grise osv. rende rundt det ene øjeblik, for et par timer senere at stå på middagsbordet, er forholdet til mad lidt anderledes. Alt hvad der ligger i køledisken, har jo lidt en skæbne, for menneskefødens skyld.
I søen var den helt store kamp om overlevelse i gang. En snog havde fanget en tudse.
IMG_5467 IMG_5469
Det var en meget interessant kamp at følge. Hvis snogen havde regnet med det var et lille let bytte, så fik den i hvet fald kamp til stregen. Klik evt. billederne større, hvis du kan tåle at se det. Til venstre herunder, har snogen det halve af hovedet inde i munden, og til højre er hele hovedet forsvundet i snogens gab.
IMG_5480 IMG_5481
Selvom vi havde svært ved at se, hvordan snogen skulle kunne sluge hele tudsen på en gang, så ved vi dog hvad slanger kan præstere, men tudsen pustede sig op, så den blev endnu større, og de kæmpede hver deres kamp, frem og tilbage, fra den ene bred af søen til den anden.
IMG_5483 IMG_5484
Tudsen sprællede helt vildt, så vi var sikker på at det var slut, men pludselig slap snogen sit greb, og tudsen var fri. Vi regnede med, at den var stærkt såret. 
IMG_5485  IMG_5486
Snogen så vi ikke mere til, den gemte i vandet, ved et hulrum under træet, men tudsen svømmede væk, og fandt en gren, hvor den lige var oppe og sunde sig et øjeblik.
IMG_5490 IMG_5492
Inden vi forlod kamppladsen, vendte flere af de personer tilbage, som ikke kunne holde ud at se scenen, og spurgte til kampen. De troede ikke deres egne øjne, da de så tudsen svømme glad og spillevende rundt ude i søen. Mon tudsen har sat sig så meget i respekt overfor snogen, at den lever helt udenfor fare i fremtiden!
Jeg synes det er en dejlig solstrålehistorie, der viser, at det kan nytte at kæmpe, selvom det hele ser lidt håbløst ud.

20 kommentarer:

  1. Sikken et drama... Ja.. tror ikke altid at folk lige tænker over hvor de røde bøffer kommer fra ...

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Marianne.... Det var meget spændende :-) Det tror jeg heller ikke mange skænker en tanke.

    SvarSlet
  3. Ja naturens gang er forunderlig, og det nytter at kæmpe.. ALTID.. :-) det var tudsen et rigtig godt eksempel på.. Du ville også have fundet mig med kameraet så tæt på som overhovedet muligt.. :-) Man er vel ud af landbo familie i mange generationer.

    SvarSlet
  4. Inge... Jeg opgiver heller ikke uden kamp, selvom det ikke altid giver bonus, men så har man da ikke bare ladet stå til :-)
    Her var det også ned på maven, med brystet svævende ud over kanten :-)

    SvarSlet
  5. Hej Pia.
    Drama - jeg undlod at klikke på billederne, så de blev store.
    -man skal aldrig give op - det er ALT for let, nej KÆMP også selvom det ser håbløst ud.
    Tak for din kommentar på min blog.
    Ha´en god mandag aften.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  6. Hanne Bente.... God aften :-)
    Jeg har kæmpet mange kampe, men næppe min sidste :-)

    SvarSlet
  7. Dejlige billeder Pia, det er jo med de billeder som med alt andet i livet, det er ikke selve handlingen, men den måde vi vælger at reagerer på handlingen på, det skar flere gangen om dagen, også når ingen ser det.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet
  8. Sikke en fantastisk historie og gode billeder! Du har jo ret i det du skriver, men jeg må sige at jeg er glad for at tudsen vandt:-)

    SvarSlet
  9. Michael.... Helt rigtigt :-) Man skal bruge sit krudt, der hvor man kan ændre noget, og acceptere det der ikke kan ændres på :-)
    Der er lige et par gode timer timer tilbage til dig også :-)

    SvarSlet
  10. Prikker i luften.... Tak, man må også gerne glæde sig over, at nogen får en chance mere i livet :-)

    SvarSlet
  11. Sådan er naturen bare: spis eller bliv spist, ingen grund til at gå i koma over det..flotte billeder af dyrenes kamp..;-D

    SvarSlet
  12. Når jeg nu ikke kunne finde på at spise en tudse, går det sagtens at se billederne! Nej, spøg til side - det hører naturen til - og de andre kan jo så ærgre sig lidt over, at de netop IKKE så den positive udgang. At de på forhånd havde dødsdømt tudsen - det må have været fascinerende at være vidne til!

    SvarSlet
  13. Annemarie.... Det er nemlig rigtigt :-) og tak :-)

    SvarSlet
  14. Nille... Hvis nogen serverede frølår for mig, ville jeg da smage dem :-)
    Det er nemlig det de kan, og de ville jo tilsyneladende gerne vide besked. Vi kunne slet ikke løsrive os :-)

    SvarSlet
  15. Frølår er en stor delikatesse - men så er de vist noget mindre end denne tudses lårbasser! Jeg er vild med frølår! Men igen - det er naturens gang på godt og ondt... denne gang godt!

    SvarSlet
  16. Nille.... At det er en delikatesse har jeg hørt, men jeg har ikke set dem nogen steder i kølediskene herhjemme, og ej heller på menukortene der hvor vi færdes :-)

    SvarSlet
  17. Det var nogle rigtig flotte skud, du fik i kameraet af hele dette drama.
    Frølår smager mest af kylling... men det nåede snogen så ikke at opdage ;-)
    Jeg ville nok heller ikke have kunnet lade være med at fotografere - selv om jeg egentlig ikke bryder mig om direkte at overvære den slags. Jeg ved og jeg accepterer, at det er sådan det er, og har selv deltaget i mange hjemmeslagtninger af grise, høns, kalkuner og ænder. Alligevel bryder jeg mig ikke om at være vidne til, at en flok løver nedlægger en antilope, så når de viser sådan noget i fjernsynet, får jeg altid meget travlt med at strikke...

    SvarSlet
  18. Ellen.... Tak :-) Jeg må nok hellere tilstå at det var Allan der var fotografen her. Mit kamera kunne ikke fange noget vi kunne se.
    Nej, det opdagede frøen ikke. Jeg har hørt at det smager som kylling, ligesom kanin i øvrigt gør :-)
    Slagtninger har jeg også foretaget i massevis, og nedlæggelser af de store dyr generer ikke mig på tv :-)

    SvarSlet
  19. Spændende beretning og dejlige fotos.
    Jeg har desværre selv til gode at overvære noget tilsvarende.

    SvarSlet
  20. Farmer... Tak :-) Det var også spændende. Du oplever vist så meget andet interessant og nervepirrende :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)