En kamp for livet – ikke for sarte sjæle

Da jeg var færdig med at rende rundt på alle trapperne på Liselund, var Allan ikke lige i nærheden, men jeg fik hurtigt øje på en lille skare af mennesker nede ved søen, og styrede mod dem, og inden jeg nåede frem, havde jeg også spottet Allan. Han og en anden tilskuer var godt i gang med at fotografere, mens andre havde trukket sig tilbage, fordi de ikke kunne lide at se det der foregik, og helt seriøst mente, at “nogen” måtte tage affære, fordi det var dyreplageri. Andre mente det var naturens gang, som ingen skulle blande sig i. For os der er født på landet, og har set høns, ænder, grise osv. rende rundt det ene øjeblik, for et par timer senere at stå på middagsbordet, er forholdet til mad lidt anderledes. Alt hvad der ligger i køledisken, har jo lidt en skæbne, for menneskefødens skyld.
I søen var den helt store kamp om overlevelse i gang. En snog havde fanget en tudse.
Det var en meget interessant kamp at følge. Hvis snogen havde regnet med det var et lille let bytte, så fik den i hvet fald kamp til stregen. Klik evt. billederne større, hvis du kan tåle at se det. Til venstre herunder, har snogen det halve af hovedet inde i munden, og til højre er hele hovedet forsvundet i snogens gab.
Selvom vi havde svært ved at se, hvordan snogen skulle kunne sluge hele tudsen på en gang, så ved vi dog hvad slanger kan præstere, men tudsen pustede sig op, så den blev endnu større, og de kæmpede hver deres kamp, frem og tilbage, fra den ene bred af søen til den anden.
Tudsen sprællede helt vildt, så vi var sikker på at det var slut, men pludselig slap snogen sit greb, og tudsen var fri. Vi regnede med, at den var stærkt såret. 
Snogen så vi ikke mere til, den gemte i vandet, ved et hulrum under træet, men tudsen svømmede væk, og fandt en gren, hvor den lige var oppe og sunde sig et øjeblik.
Inden vi forlod kamppladsen, vendte flere af de personer tilbage, som ikke kunne holde ud at se scenen, og spurgte til kampen. De troede ikke deres egne øjne, da de så tudsen svømme glad og spillevende rundt ude i søen. Mon tudsen har sat sig så meget i respekt overfor snogen, at den lever helt udenfor fare i fremtiden!
Jeg synes det er en dejlig solstrålehistorie, der viser, at det kan nytte at kæmpe, selvom det hele ser lidt håbløst ud.