Hurtig ekspedition

Da jeg ringede til en af håndværkeren på arbejdet i går, fik han lige nævnt, at han var ved at tømme hele laden for resterne af vort store loppemarked for et par år siden. Det skulle enten i halmfyret, eller i containeren til forbrændingen. Camilla havde for få dage siden sagt, at hvis vi hørte om nogen der bare skulle smide en sofa ud, så måtte vi gerne sige til. De møbler der skal smides ud, siger jeg til tømreren, er vel ikke mere værd nu! Nej egentlig ikke, siger han, men hvorfor det! ……. Jeg skal bruge en hundesofa….. Så skal du skynde dig og springe på cyklen og se den, inden jeg knuser den med hydremaen.
Som sagt, så gjort. Jeg kastede et hurtigt blik på sofaen, og den så da okay ud, men det er da ikke nemt, når det ikke er til mig eller mine, men til et menneske jeg aldrig har mødt og absolut intet kender til. Det er til den hundepension, hvor Camilla får passet hunde, når de selv er på ferie. Hold lige sofaen tilbage en time, sagde jeg til H…… Jeg ringer efter Allan, så må han komme med traileren, og så må vi selv køre den på lossepladsen, hvis ikke den kan bruges.
Jeg så Allan køre fra laden med sofaen læsset, og skrev en mail til Camilla, at hun godt kunne sige til sin “veninde”, at nu havde jeg skaffet hende en gratis sofa, og at den stod hjemme hos os nu. Da jeg kom hjem, havde Camilla allerede arrangeret det hele. Allan skulle være i Næstved kl. 20, hvor de andre to ville komme fra hver deres verdenshjørne, og støde til for at se, og tage imod sofaen. Samtidig gav Allan mig beskeden, at naboen gerne ville tale med mig, så der gik jeg ind. De skulle et par dage på ferie, så jeg har lovet at fodre både kat og kaniner et par dage. Allan kørte til Næstved, på en nærmere aftalt P-plads, og sofaen blev afprøvet af de to piger og godkendt på stedet. Allan kørte sydpå og de andre nordpå, i hver deres retning, med nyerhvervelsen.
Skulle der være nogen, der har en sofa mere til gratis afhentning, så er der en aftager klar. Hun er storforbruger af sofaer, da hundene skal ligge godt i hendes hundepension.
Jeg har lige taget Præstegårdens rabarberkage ud af ovnen, fordi jeg vil overraske kollegaerne i butikken i morgen. Det ved jeg de bliver glade for, og der er rigeligt, så der bliver snildt et stykke til os selv til aftenkaffen. Allan glæder sig allerede.
Bemærk de fine grydelapper, som jeg har fået af Ellen, da de var nede hos os for at plukke ramsløg.