onsdag den 29. december 2010

Min farmors lån fra 1945

Forleden var jeg i min mors gemmer, for at lede efter de sidste papirer til ejendomshandleren. Jeg stødte igen på mange interessante ting, som jeg på et eller andet tidspunkt, skal have kigget nærmere på, selvom jeg nok har set det meste før, i hvert fald overfladisk, og sidst da vi flyttede for mor sidste år. Som slægtsforsker, er der jo mange ting der ikke må gå til spilde. Hvis jeg ikke selv kan bruge det, skal det afleveres på Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Fars postkort Fars postkort med tekst af farmor

Dette postkort har min farmor lånt af min far, uden tilladelse. Desværre kender jeg ikke hele historien. Men far tegnede og malede meget, og samlede på mange motiver. Dette postkort har han vist købt i Frankrig. Man skal lige huske på, at episoden er før telefonens tid, og hvad gør en mor, når hun ikke har noget at skrive på, og vil sende en besked til datteren. Skriveblokke var heller ikke noget man havde dengang. Jo, sønniken har fine kort liggende, så hun snupper et af dem, og beder datteren returnere kortet ved lejlighed.

Far har lavet en masse frihåndstegninger til alle sine håndskrevne sanghæfter, og mens han endnu levede, spurgte jeg forsigtigt, om jeg måtte få dem, men det kunne jeg godt høre, at han helst ikke ville forære bort. Jeg bad om at låne dem i stedet, så jeg kunne afskrive alle sangene. Ingen tvivl om at det har været hans kæreste eje.

Bogomslag til viser og sange Forside til viser og sange
De tre musikanter Den arbejdsløses sang
Jeg skrev alle sangene af, nøjagtigt som far havde skrevet dem, dog tilføjede jeg oplysninger fra “Lystige viser” hvis de var udgivet. Der kan man nemlig, i modsætnings fars bøger, både finde noder og akkorder. Jeg printede sangene ud og tegnede derefter hver eneste af fars ca.150 tegninger over på de sange de nu hørte til, og farvelagde dem, nøjagtigt som far har gjort med sine. Fars er dog kønnere, men jeg har mit eget sæt med alle minderne om de sange vi sang i barndomshjemmet. I dag er Mark den heldige ejer af de gamle sangbøger. Det er nok også det helt rigtige sted de er havnet.

11 kommentarer:

  1. Altid hyggeligt, at finde gamle minder der er med til at fortælle familiens historie og sikke et arbejde du har haft med alle de tegninger :))

    SvarSlet
  2. Nemlig Runa :-) Jeg syntes faktisk det var et sjovt arbejde

    SvarSlet
  3. Sikke en opgave Pia, det kræver sin kvinde, men sikke en god ide og der er noget spændende i at arbejde med fortiden.
    God aften til dig og dine.

    SvarSlet
  4. Hvor er den slags minder sjove at have. Jeg kan også godt forstå, at du er interesseret i slægsforskning; det kunne jeg også finde på at kaste mig over, når jeg engang får mere tid...

    SvarSlet
  5. Michael og Mia, det er spændende og tidskrævende, men det er der jo meget der er :-) Kast dig endelig ud i det Mia, når du har et lufthul :-)
    I dag har jeg selv brugt en stor del af tiden på slægtsforskning.

    SvarSlet
  6. Jeg forstår dig, som slægtsforsker er sådan nogle ting guld værd. De er med til at sætte "kød" på historien.

    SvarSlet
  7. Velkommen til Lone :-)
    Hver eneste lille ting er guld værd ☺

    SvarSlet
  8. Du har nogle herlige minder i en form, som de færreste har.
    Men du har nok ret i, at Mark er den helt rigtige arvtager til lige netop din fars sange :-)

    SvarSlet
  9. Jeg kan kun være enig Ellen :-)
    Kortet er iøvrigt skrevet til en du kender ☺

    SvarSlet
  10. JA, for pokker da nok - det så jeg først nu, fordi dit svar fik mig til at klikke billedet større :-D
    Aj, hvor sjovt - er det i orden, at jeg gemmer en kopi af billedet her fra bloggen? Så vil jeg printe det til mine søstre og mig selv.

    SvarSlet
  11. Du har min tilladelse Ellen ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)