søndag den 3. juni 2018

Lidt fra min maj måned

Det har været en usædvanlig varm maj måned, som har slået alle rekorder. Min maj har dog, bortset fra vejret, ikke slået nogen rekorder. Det er blot en blanding af gentagelser og nye oplevelser. Noget har jeg allerede skrevet om.
Vi går og cykler en del. Jeg allermest og oftest mutters alene, men vi prøver begge at være ude så meget som muligt, i det gode vejr. Og hvor mærkeligt det end kan lyde, så giver en tur på cyklen altså godt med luft under vingerne, selvom det selvfølgelig også er en varm fornøjelse. mor
Vi har alle prøvet at overtale mor til at købe en el-scooter, så hun kunne komme lidt omkring, uden at nogen skal hente og bringe. Hun som altid har gået og cyklet til temmelig meget endda, hver eneste dag. Nu har hun endelig fået købt sig en, men sådan et køretøj skal man også lære at håndtere, og det kan volde vanskeligheder, når man har en hjerneskade, og efterfølgende ramt af andet, der har sat endnu en stopper for nogle af de ting hun holder af. Samtidig med en alder på nu 81 år, heller ikke gør det lettere at lære nyt, men efter 30 km på cykel sammen med hende, er jeg tryg ved at lade hende færdes alene. Problemet er bare, at hun ikke kan køre køretøjet ud, hjemme hos sig selv, men der arbejder søster på en løsning.
P1150646P1150637

Vi har også haft besøg af ungerne nogle gange og hilst på lille nye Anton.

Da mor fyldte 81, havde hun inviteret alle børn og svigerbørn på Marielyst, med den medbragte madkurv, som hun og jeg havde fabrikeret i fællesskab. Vi skulle lege, hygge og slentre rundt. Udfordringen var bare, at det var den koldeste og mest blæsende dag i maj, og det så ud til regn hvert øjeblik. Da turen blev fastlagt, var det jo sol, sommer og varmt, som bare pokker, så et par tæpper at sidde på var alt hvad vi behøvede.  
På Marielyst er der ingen borde og stole, eller noget overdækket, med mindre man går på cafe og restaurant, og det var ikke meningen. Efter en lille rådslagning midt på Marielyst torv, blev det besluttet at vi kørte halvvejs hjemad alle mand, mod Nørre Vedby Grusgrav, hvor der var pavilloner og masser af udenomsplads til at boltre sig på. Her var problemet blot, at der ikke var mulighed for at købe is eller noget andet, som mor havde stillet i udsigt, og det havde hun det ikke så godt med, selvom vi er mange, der er ligeglade med den is, så er der også nogle, der ser hen til dette. Sjovt nok er det alle svigerbørnene. Fødselsdag i Nr. Vedby Grusgrav
Da vi havde boltret os i grusgraven, kørte vi til Lagunen i Guldborg, hvor der var frit valg af is og antal kugler. Derefter blev der leget videre på aktivitetspladsen på modsatte side af vejen. Vi fik ikke en dråbe vand hele dagen, men vi havde en dejlig dag under åben himmel fra 10:30 til 17.

81 års fødselsdagSelvom det har været varmt og tørt, så har vi alligevel haft nogle meget våde pletter i skovene, hvor vi færdes. En dag jeg var på job, tog Allan sin cykel for at inspicere Skansen, som han har lovet at passe. Der er et pænt stykke vej derud, og han mente han nu godt kunne cykle igennem, men han væltede og siden den dag har han haft vrøvl med bentøjet, især når han skal sidde, og i bilen er det allerværst, så jeg måtte køre det meste af turen hjem fra Gram.


Arbejdsdag på Danskerskansen

Stuntet forhindrer ham heldigvis ikke i at lave noget. Faktisk har han det allerbedst, når han rører sig, så det er jo heldigt, når det er sådan vi har det bedst.
I fredags, havde jeg en fridag. Den  blev brugt på hjælpearbejde, selvom der egentlig er nok at tage fat på herhjemme, men det andet var mere fristende, og Allan var ikke ked af at få hjælp.
Snoren slap op på hans buskrydder. Arbejdet med leen var for langsommeligt. Det var pokkers varmt allerede fra morgenstunden, så efter et par timers arbejde, gik vi hjem. 
Der var Allans arme blevet så lange, og trætte, af at gå med det tunge redskab, at han gerne ville have jeg overtog trillebøren, for der er langt at gå, når man skal slæbe på noget.


Nu er det allerede blevet juni og varmen fortsætter. Vi ønsker os lidt lavere temperaturer og noget nedbør. De sølle 8 mm vi har fået i maj, er alt for lidt.   

12 kommentarer:

  1. JA! Vi vil have regn! Men helst på den silende måde og ikke med skybrudsmetoden ;-)
    Det er noget værre noget med ham Allan - han er altså uheldig sommetider. Hils ham fra os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal være en stille regn, der ikke ødelægger, men gavner.
      Som Camilla siger, så er der ingen andre end ham, der kan lave sådan noget den ene gang efter den anden. Det er så typisk ham. Tak, det gør jeg :-)

      Slet
  2. God bedring til gemalen og jeg ønsker også stille regn, hver nat og så sol med maks 24 grader om dagen :-)
    Hvor har I haft gode oplevelser i maj måned.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Om det skal regne hver nat, afhænger nok af mængden, der ville komme :-) men lige nu, kan vi tåle en del.
      Det har vi nemlig.

      Slet
  3. Nørre Vedby Grusgrav lyder som et dejligt sted at boltre sig til sådan en familiedag.
    Forhåbentlig har Allan fået det bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et dejligt sted, også med grønne områder til både cykelture og vandring. Vi har prøvet det hele flere gange.
      Det er 3 uger siden han væltede, og der har ingen fremgang været, men i dag fik han en akuttid hos vores mirakelmand, som har sat nogle nåle, og siger at Allan har fået forskudt sit bækken, men det skal han nok få styr på. Han har reddet os (og mange andre) flere gange, for noget lægerne ikke kan klare.

      Slet
  4. De trehjulede el-scootere er geniale. De giver ældre og handicappede mulighed for en mobilitet, de ellers ikke ville have haft. Det er ikke så mærkeligt, at de vinder om sig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og de firehjulede, som mors er, men om den er tre- eller firehjulet er en smagssag, der er ingen forskel, siger de undersøgelser jeg har læst.
      Ja, og jeg har i mange år sagt, at jeg også vil have sådan et køretøj, hvis eller når jeg en dag ikke mere må køre bil.

      Slet
  5. Sådan en scooter er virkelig en genial opfindelse. En gang i mellem får jeg dog et chok, når det pludselig går op for mig, at det er sådan en langsomt trillende sag, der fylder på vejen lige foran mig. Jeg ville ønske, at nogen ville arbejde på at gøre dem lidt mere synlige - især om vinteren. Er Anton den skønne lille harlekin? God bedring til Allan :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en rigtig god opfindelse. Her kører næsten alle med en 'selvlysende' grøn vest monteret på ryggen af sædet. - hele året.
      Ja, det er Anton.
      Tak, han er i behandling.

      Slet
  6. Der har været gang i maj, men det bedst er velsagtens at din mor er blevet mobil. Og mindre heldigt at Allan kom galt afsted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er svært at udpege det bedste. Vi glæder os over det hele, lige bortset fra styrtet, men det kunne være gået værre.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)