Bestillingsarbejde - døre, biler og gallatøj

April og maj har budt på lidt af hvert. Det er ikke kun vejret, der har strakt sig fra den ene yderlighed til den anden, som fra snestorm til sommerdage, der overgår temperaturene i det sydlige Europa.
Vores oplevelser og gøremål har været lige så alsidige, med alt fra havearbejde til fejringer af både det ene og det andet, både ude og hjemme. Vi har knoklet, og vi har nydt livet.
Drivhuset og haven er plantet og sået til. Jeg har syltet, kogt saft og jagtet ukrudt. Noget af ukrudtet er blevet til mælkebøttesirup og er kommet på glas, og der er eksperimenteret med andre sjove ting. Liljekonvaller og ramsløg. Førstnævnte er meget giftig. Sidstnævnte er spiselig. Man advarer om forveksling, men man kan da ikke tage fejl.  Vi har været til møder i de frivillige foreninger og deltaget i arbejdsopgaver her og der. Været på udflugter, både i foreningsregi og helt privat. Gået tur i skoven. Godt nok har jeg mest gået alene, men Allan har været med et par gange. Vi har nydt det gode vejr, ved hver en given lejlighed.

Min cykelsæson er også startet, og jeg nyder mine skovture både til fods og på cykel. 
Nu til overskriften, som Camilla har en stor andel i, for ikke at sige, at det er hendes skyld, eller ære, det hele.  
Camilla havde haft besøg af en lille flok veninder. Et par af dem var ret interesseret i en af hendes døre, og ville vide hvor hun havde købt sådan en henne. Jeg tror ikke man kan købe dem, siger hun. Det er min far der har lavet den. Øv, de kunne ellers godt tænke sig sådan nogle ‘hundedøre’ men de kendte ikke nogen, der kunne lave sådan noget.
Da Camilla fortalte os historien, siger Allan, at han da godt kunne lave er par døre, hvis de gerne ville have det. De skulle blot betale for materialet. Den besked gav Camilla videre, og der kom bestilling på to døre, så Allan har brugt ret mange timer på værkstedet.



        Barnet har også været i gang på tegnebrættet.
        Hun er vel hundeentusiast..





Modellen kan ses på de sociale medier.
Billedet har jeg lånt her, og der kan du også læse mere.

Hvert år skal hun i gallakjolen, så der bliver sendt lidt billeder og spørgsmål om den eller de, kjoler hun overvejer at købe. Hun skal være helt sikker på, at jeg kan, vil og tør ændre, det der nu er nødvendigt.

Sidste år hoppede hun direkte i denne røde sag, som, med de rigtige sko, passede som var den syet til hende.

Billedet til øverst er en model, mens billedet til højre er Camilla.

Forrige år, så kjolen sådan ud.

I år har hun valgt noget helt andet. Noget meget tyndt og meget, meget levende stof.

Det tog mig flere timer at måle, klippe, sætte nåle og ri. Sidstnævnte er ellers ikke noget jeg plejer at praktisere. Jeg klipper, sætter måske et par nåle, og så syr jeg ellers bare. Selve syningen var hurtigt overstået.  

For at afslutte som jeg begyndte, vil jeg lige nævne en af vores oplevelser. En historisk rundvisning på Gavnø Slot. Vi gik rundt i parken, i kirken og på slottet, og fik fortalt den ene historie efter den anden. Ind imellem blev der krydret med et par røverhistorier. Havde man spørgsmål, blev de også besvaret. Det var virkelig interessant og kan bestemt anbefales.