På druk på Ø-tur - Gran Canaria

Rejseselskabet havde en udflugt på pogrammet, men det var allerede ‘i morgen,’ den tur skulle foregå. Hjemmefra havde vi ellers planlagt hvordan, netop denne dag skulle forløbe, da Allan fyldte 70 år, men turen indeholdt flere interessante oplevelser, som jeg allerede havde noteret som værende interessante at se. Der var ikke tid til betænkningstid, så vi måtte tage en hurtig beslutning.
For en sikkerheds skyld stillede vi vækkeuret til kl. 6:00, så vi kunne nå at hygge med kaffe, morgenmad og udpakning af gave, som jeg havde købt her. Mere om det, når den bliver indløst.
.   
Vi var de første og eneste to, der steg på bussen fra vores opsamlingssted, så der var frit valg af siddeplads. Da jeg ikke er særlig god til det med bilkørsel, og slet ikke buskørsel, så var det rart at få en plads helt oppe ved chaufføren, hvor der er udsyn fremad. Vores guide var en norsk kvinde, som havde boet på øen i 24 år. Hun er som sådan, ikke ansat af rejsebureauet, men de benytter hende, når det byder sig. Vi fik en masse viden med os, både set med kanariske og europæiske øjne. Hun berigede i den grad udflugten på hele turen. Da alle, (også en spansk mand, Peppe, med et videokamera) langt om længe var samlet op, startede turen gennem de fire klimazoner, som findes på øen. Først kørte vi igennem Fatagadalen, også kaldes ‘de tusind palmers dal’, og snart kørte vi ad små, smalle og snoede bjergveje. Peppe filmede hist og pist under hele turen.
Normalt kører man ikke denne rute med busser, der er længere end 12 meter, fordi man har svært ved, i første forsøg, at komme rundt i hårnålesvingene med så stort et køretøj, men den bus de plejede at benytte, skulle på værksted, så vi kørte i en 13 meter lang bus. Heldigvis havde vi en fantastisk chauffør og hornet blev brugt flittigt, for at advare modkørende. Chaufføren jonglerede bedre med sin lange bus, end mange af de små personbiler, vi mødte, der enten skulle bakke, eller bare helt ud til kanten med hjulene, så vi kunne passere. Chaufføren havde virkelig styr på hver eneste af bussens hjul, så vi vi ikke røg i dybet. Mange gange måtte vi helt ud til kanten med hjulene. Imponerende kørsel, siger vi bare. Han kunne vende på en fem-øre. Okay, godt nok en af de større, men når man kan vende sådan et køretøj 90° på en bjergvej, der er mindre end bussens længde, er det eddermame godt kørt.
Vi havde et smukt udsyn et langt stykke ad vejen. Både landskabet og klimaet  ændrede sig ganske tydeligt. Udenfor en lille bjerglandsby gjorde vi holdt i et herrens vejr. Det stormede, så vi havde svært ved at stå fast. Det regnede og temperaturen var bare 4°. Det var aldrig oplevet før på denne årstid. I vinter havde de fået sne for første gang nogensinde, og øens befolkning valfartede dertil, for at hente sneen hjem, i plastikposer, som souvenir.
I laden blev der uddelt smagsprøver af gedeoste, mandler, rom og andre sager. Udover disse varer var der også mulighed for at købe tøj af lamauld samt nips, marmelade og meget andet. 
Vi kørte videre til næste destination, hvor frokosten skulle indtages. Nogen havde i forvejen bestilt en 3-retters menu. Det hold ville vi ikke på, når vi også skulle ud at spise et godt måltid om aftenen. Alternativet var at medbringe en madpakke. Det havde vi gjort, og den blev spist ude i kulde og blæst, mens vi prøvede at holde varmen ved at gå lidt rundt. Det var både småregn og diset. 
Turen gik videre. Tågen blev tættere og tættere. Vi skulle ellers have haft et par fotostop, men de blev droppet. Vi kunne absolut intet se. Der var kun en hvid væg lige udenfor bussen. Rogue Nublo-klippen var helt væk. Der var det, at vi fik hele sandheden om, hvorfor Peppe var med. Dagens udflugt kunne købes på CD eller USB. Her ville Peppe have indsat de seværdigheder og smukke steder, vi gik glip af pga. vejret. Filmen ville blive leveret på vore hoteller næste dags eftermiddag.
Bedre så det ud i den lille og meget hyggelige by Firgas. Her finder man en stol til hver af øens 21 borgmestre.        
Firgas er også navnet på deres vand, som netop kommer herfra. Efter sigende det allerbedste vand der findes. Vi så folk komme med deres spande og hente vand i kilden herunder, hvor du kan se et kunstværk af et par hænder..

Firgas bød på flere interessante ting. Over de 7 Canariske øer, var der rejst to plader for hver ø. Vi satte det lange ben foran, så vi også kunne nå at se kirken, inden bussen kørte til dagens sidste stop.





Foran romfabrikken i Arucas, blev vi mødt af en ansat, som på engelsk forklarede os lidt om fabrikken, inden hun førte os gennem hele fabrikken, så vi kunne se hvordan sådan en produktion foregår. Det var vældig interessant at høre og se det hele. Aldrig har jeg set så meget rom på en gang. Der var flere haller med tønder fra væg til væg. På rigtigt mange af tønderne havde kendte mennesker fra hele verden skrevet deres autograf.
Efter rundvisningen blev vi ført over i salgsteltet, hvor der var smagsprøver af alt hvad vi kunne ønske os. Vi kunne bare tage selv. Der var ingen begrænsninger og rom i lange baner. Det eneste der ikke var frit tilgængeligt, var den dyreste rom i verden. Her skulle man betale 5 euro for at få en smagsprøve.

Vi kørte langs kysten hjem, og efterhånden som vi kom længere sydpå, steg temperaturen igen, men det blæste så meget at hotellets døre (til receptionen) ikke kunne stå lukkede. Der var virkelig sus i sejlene og temperaturen kunne snige sig op på 16°.men føltes noget koldere. 
Vi gjorde klar til at tage turen til restaurant Guantanamo, til fods. Fra landevejen ser restauranten ikke ud ad meget. Den ligger helt ensomt, men det er et ret specielt sted, og maden er fantastisk. Gourmetmad til overkommelige priser. Teltet blafrede og måtte tøjres med mellemrum. Det var ikke den eneste dag vi spiste her.

Først fik vi nogle små brød, med noget hvidløgsdip til. Det vidste vi ikke, vi fik, for så havde vi ikke bestilt hvidløgsbrød til forret, som oven i købet viste sig at være temmelig store. Derefter en guantanamobøf. Fødselaren havde bedyret at han ville have dessert, men det var der ikke plads til. Da vi bad om regningen, kom tjenerne med et glas champagne til os hver, og pludselig var vi omringet af hele fem tjenere som stod rundt om bordet og sang fødselsdagssang, mens de spillede på glas og deres serveringsbakker. Vi travede hjemad, og en af os fik plads til en dessert og købte en is på hjemvejen. Det blev alt i alt en rigtig dejlig med masser af indhold fra start til slut. Vejrmæssigt var det den dårligste dag, men vejret var perfekt til bilkørsel, når vi ser bort fra det vi missede pga. den meget tætte tåge.