Gran Canaria, det værste vejr i 36 år

Man har ikke haft så lave temperaturer siden 2008. Folk har frosset i deres huse, det har stormet og bølgerne har ødelagt veje, flere er stadig spærret. To måneder med dårligt vejr, og 8 uger med regn og storm. Den længste sammenhængende periode med dårligt vejr, de sidste 36 år. Det var hvad jeg læste inden vi tog hjemmefra. (En guide sagde senere 46 år) Vejrudsigten for vores ferie viste 16° om dagen. En enkelt dag kunne den snige sig op på 18°. Med den oplysning blev der pakket regntøj, og noget ekstra varmt tøj i kufferten. Noget vi ellers ikke havde forestillet os, vi skulle have med på danne tur. Vilkårene er oftest, at vi skal op på ukristelige tidspunkter, når vi skal på ferie, og dette var ingen undtagelse. Turen til Kastrup gik glat, men så startede de små forhindringer. Vi kunne nemlig ikke tjekke ind hverken hjemmefra eller på selvbetjeningsstederne.  Lufthavnspersonalet, der ellers står klar til at hjælpe, var også på bar bund. Nogle undersøgte, mens andre bare sendte os videre til en anden person, der heller ikke vidste noget. Efterhånden var vi stimlet nogle personer sammen, med nøjagtig samme problem. Endelig lykkedes det en i flokken, at få fat i en person der vendte tilbage med en brugbar melding om, at der ingen selvbetjening var for os med netop dette fly. Vi blev sendt videre til en udvalgt terminal, og vi blev af kufferterne.På det tidspunkt var det allerede 3 timer siden, vi var stået op, så vi fik spist den medbragte morgenmad, inden vi gik igennem Security, for at erfare at vores fly først ville lande en time efter, vi skulle være lettet. Den time blev til to. Vi fik udleveret madkupon, og man lovede at den tid ville holde. Vi kom godt nok op i flyet nogenlunde til den sidst lovede tid, men så sad vi der og ventede næsten en time, før vi kunne lette. Flyveturen er rimelig lang, så personalet har god tid til det sædvanlige arbejde, men de havde bestemt heller ikke travlt overhovedet. Da vi endelig fik serveret morgenmad, var klokken 13:30. Vi var glade for vi havde haft madpakke med hjemmefra. Der var nemlig intet brød til vores smør, røræg, skinke, marmelade og ost. Fejl fra catering, lød meldingen ved forespørgsel. Man var nødt til at henvende sig direkte til personalet, for ingen kunne høre den spage hvisken, der kom ud af højtalerne, så passagererne informerede videre. Hver gang en passagerer skulle på toilettet, rullede personalet salgs- og serveringsvognen hele vejen tilbage til deres udgangspunkt, så passageren kunne passere. Ligeså når han, eller hun kom tilbage. Det fik de utroligt meget tid til at gå med. I luften meddelte kaptajnen, at der var 17°, skyet og en let brise på Gran Canaria. Da vi landede viste temperaturen  24° i solen. Herfra gik alt efter planen til vores hotel, som lå ca. en times kørsel fra lufthavnen, men da vi åbenbart var de sidste der skulle af bussen, blev vores tur lidt længere. I stedet for at lande på hotellet om eftermiddagen, blev det aften, så inden vi fik udleveret værelse, og fik købt det obligatoriske vand og lidt morgenmad til næste dag, blev det sent inden vi sådan rigtigt landede, da vi efterhånden også blevet godt sultne. Heldigvis fandt vi ret hurtigt et rigtigt godt sted at spise dagens første rigtige måltid på.   I 2017, kom der til Gran Canaria 16 millioner turister til øen. I 2007 var det “kun” 8 millioner, så vi havde med vilje valgt at bo et godt stykke væk fra de fleste turister.  Vi vidste, at der ikke var internetforbindelse andre steder end i receptionen, men at den der var så elendig, vidste vi ikke. Det var svært at få forbindelse, og somme tider helt umuligt. Desværre var det for koldt at spise morgenmad på vores terrasse og resten af dagen var vi der ikke, bortset fra en enkelt dag, hvor vi spiste frokost i lejligheden, men der var der også for koldt, selvom der ellers var varmt nok alle vegne hvor vi bevægede os hen, uanset om det var langs stranden, i gaderne eller ude i det bare ingenting. Der brændte solen.  Vi har som sædvanlig oplevet en hel del. Vi har fejret Allans 70 års fødselsdag  på restaurant Guantanamo. Her spiser man særdeles godt, og Allan blev fejret med fødselsdagssang og musik, af en hel stab af personalet, på de musikinstrumenter, de havde ved hånden. Serveringsbakkerne. På en anden god restaurant, hvor vi spiste første aften, oplevede vi en svensk turist, der bad om at få dankortterminalen i hænderne, fordi han ville tale med sin bank. Det var sjovt at overvære den samtale og personalt morede sig sammen med os. Manden talte en smule spansk. Vi fik en lille hyggelig snak med parret efter denne episode. På en af vore vandreture, så vi også, en svensk kvinde falde ned i den ret dybe rendesten, der løber mange steder. Vi var på vej med en hjælpende hånd, men manden vendte sig hurtigt om og hjalp sin hustru, som heldigvis selv kunne rejse sig og gå videre, men faldet så lidt faretruende ud, og også da hun lå med næsen i cementen. Hun faldt i dybet, fordi hun skulle kigge højt op ad klipperne, mens hun gik, for at se de elevatorer der kørte op til nogle af hotellerne.  Vi har kørt gennem de fire klimazoner og har haft mange forskellige vejrtyper og temperaturer fra 4 - 29°. Vi har gået utallige kilometer på små stier, langs stranden, i bjergene og taget i tusindvis af trapper. Vi har holdt kaffe- og drinkspauser. Vi har gået over stok og sten og ufremkommelige veje. Besteget højder der har mindet os om, at kondien ikke er, hvad den har været, men på den uge vi har været her, kan vi tydeligt mærke forskel. Vi taber ikke så let pusten mere. Det lykkedes os at blive godt forbrændt, på de mest udsatte steder, allerede på første dags vandretur på 13 km, og siden har Allan måtte pakke sig ind i alt for meget tøj. Jeg selv kunne nøjes med at dække skuldre og nakke fra 3. dagen, men det var rigeligt varmt til mig. Da vi nåede lufthavnen på hjemturen, fik vi at vide at flyet afgik til tiden, for flyet var allerede landet og ventede bare på os, og straks vi var kommet igennem Security, stod der også at vi skulle gå til gaten med det samme, da de var ved at borde. Sådan var virkelighede ikke helt, da der ikke var noget fly eller personale ved vores gate, og vi var faldet ud af tavlen. Efter en rum tid blev vi alle kaldt over højtaleren og ledt til en anden gate. Vi fik det indtryk at det var koordinationen med vores flyselskab, der ikke fungerede og det blev ikke bedre, da vi kom op i flyet, for der lå en ’tør’ sandwich på hver sæde. Vi havde trods alt alle betalet en, synes vi, pæn sum for lidt mad. Da vi havde fløjet en tid, spurgte en længere oppe i flyet, hvornår de kom rundt med drikkevarer. Det gjorde de ikke. De havde ingen drikkevarer eller andet med på flyet. Vi skulle altså sidde i et fly godt 5 timer uden en dråbe væske. Det er lang tid, og vi var mange der var tørstige, så personalet gik rundt med små plastickrus med kildevand i. Altså sådan ca. 2 dl vand til hver. Vi var dog nogle der bad om vi kunne få fyldt op en ekstra gang. Det der blev sagt i højtaleren, var det helt umuligt at høre bare to ord af. Vi ved godt det kan være svært, men hvis man spidser, ører plejer man at kunne få fat i så meget, at man i det mindste ved hvad det handler om. I flyet kom jeg til at sidde ved siden af en dame, som jeg havde bemærket på udturen. Umiddelbart virkede hun ikke, som en jeg mente, jeg havde noget at tale med om, men der tog jeg godt nok fejl. Vi havde så meget tilfælles af både det ene og det andet. Hun var 72 år, mild og nem at tale med. Bortset fra de mange fælles interesser, var hun en kvinde, der gik i træningscenter 5 gange om ugen. Snakken gik lystigt på hele turen hjem, så vi var nogen af dem, der trængte til ekstra vand.Når vi bestiller en rejse, kender vi ikke flyselskabet, før vi får billetten tilsendt, og vi har rejst mange gange med dette rejseselskab. Der har aldrig været noget at klage over. Vi har altid fået fin service hele vejen igennem, men det er også første gang vi stifter bekendtskab med flyselskabet, Smartlynx. Vi er atter hjemme og hverdagen kalder. Det bliver en travl og hektisk uge, både arbejdsmæssigt og privat, men på et tidspunkt, får jeg nok skrevet et par indlæg om andre oplevelser fra ferien.