Telefonsamtale på arbejdet (2)

Mangt og meget har en, eller flere navnesøstre. Det har min arbejdsplads også, men bortset fra selve navnet og en smuk beliggenhed, har vi absolut intet tilfælles.
Jeg får til tider mange sjove telefonopkald af både den ene og den anden slags, fordi de tror vi beskæftiger os med nogle helt andre ting.
Jeg tager telefonen, siger firmanavn efterfulgt af mit eget navn.
I den anden ende præsenteres et navn, efterfulgt af: Jeg har en person, der skal ned hos jer et par gange om ugen. 
Okay, siger jeg. Det har jeg ikke hørt noget om. 
Har du en jeg kan tale med?
Nej, der er desværre kun mig.
Nå, men vi har altså en aftale om, at personen skal komme i næste uge.
Er det en praktikant vi har lovet noget, spørger jeg.
Nej, siger hun i den anden ende, mens hun forsøgte at skjule, at hun morede sig over mit spørgsmål.
Hvem har du lavet aftalen med, spørger jeg.
Ikke nogen, vi plejer bare at ringe i forvejen, når vi kommer med en person.
(Her var det gået op for mig, at hun vist skulle have fat i dagcenteret af samme navn)
Det forstår jeg altså ikke siger jeg. Er du klar over du har ringet til xxxxxx?
Ja, jeg har ringet til xxxxxxx
Vi er en landbrugsvirksomhed, så jeg tror altså du har fået forkert nummer.
Guud, siger hun…. så kan jeg da godt forstå du ikke er med. Jeg har bare googlet xxxxxx, og ringet til det nummer der poppede op uden at se nærmere på det. Det må du virkelig undskylde. Det er jeg altså ked af. Det er sikkert ikke første gang, du har fået det spørgsmål. Det er jeg virkelig ked af.
Det gør ikke noget, siger jeg. Jeg har før fået lignende henvendelser, så det er ikke helt nyt for mig, men det er ikke altid lige nemt at gennemskue, hvad det handler om fra starten af.
Hun afsluttede med endnu en undskyldning, og at hun nu ville prøve at finde det rigtige telefonnummer.
Billederne er fra gåturen i Faxe Kalkbrud 2. påskedag, og har intet med historien at gøre.

Du kan læse en anden telefonsamtale her.