onsdag den 29. juli 2015

Fra Nexø, Gudhjem, Hammershus, Hasle, Svaneke og retur til Nexø

Lørdag den 18. juli.
Solen var allerede stået op, så jeg listede ud ad døren 6:15 mens Allan stadig sov. Jeg så mig omkring i området en times tid. Det trak sammen til regn, så jeg vendte snuden hjemad for at drikke morgenkaffe, men ikke uden at blive våd først. Inden Allan stod op, havde jeg allerede gået over 6.000 skridt, og så nævner jeg ikke antal skridt mere under disse ferieindlæg, men det er blevet til rigtig mange skridt for både Allan og mig.
P1070680 P1070679

Vi drak vores morgenkaffe, og den eneste aftale, vi havde med os selv, var at køre til Gudhjem, for at sikre os plads ombord på båden til Christiansø, en af dagene. På vejen dertil, kom vi bl.a. forbi Østerlars Rundkirke. Den måtte vi have et gensyn med.
P1070682 P1070685

Kirkens mure er godt 2 meter tykke, så det har gjort det muligt at anlægge en trappegang indeni væggen. Det solide murværk er bygget af granit, slæbt til fra marker og kyster. En stejl og ufremkommelig trappe, fører fra koret og til kirkens øverste stokværk. Trappen er ujævn og smal, for at besværliggøre et eventuelt angreb.
P1070686 P1070688
Det var et imponrende syn, der mødte os øverst oppe. Trækonstruktioner på kryds og tværs. Desværre er det umuligt at tage et billede, der viser det fantastiske håndværk.

P1070693 P1070695
Lige over for rundkirken ligger Sæbemageriet. Her finder man meget andet end sæbe. Der er også en lille hyggelig cafe, med gammelt brændekomfur og blåt køkkentøj på væggen.
I Gudhjem reserverede vi plads på båden til Christiansø allerede med første afgang næste dag. Herefter gik vi på opdagelse i byens stejle gader. Vi gik stræde op og stræde ned. Nogle af gaderne er så stejle, at det er forbudt at cykle der.
P1070701 P1070703

Turen fortsatte til Hammershus, som Allan mente måtte have forandret sig, siden vi var der sidst for 35 år siden. Han kunne kun overbevises, ved selvsyn, så vi tog derop og gik det hele igennem, og fik dermed konstateret, at intet havde forandret sig. Trods renovation, er det stadig de samme ruiner.
P1070704 P1070706a

Turen gik videre til Jons Kapel, som vi også har set tidligere. Der er en lang tur, inden man når frem til de over 200 trappetrin ned til selve kapellet. Derfra skal der klatres over nogle meget ufremkommelige sten, og udsigt, Tja.. det er der ikke rigtigt noget af. Da vi nåede frem, tænkte vi: “Hvor Herre til hest, er det bare det”. Det havde vi helt glemt. Med dette indlæg, håber vi, at vi nu kan huske, at vi aldrig mere behøver at se det igen.
P1070707 P1070711

Vi steg op igen, og kørte videre til Ols Kirke, som er fra 1100-tallet. Der tog de også entre, så vi nøjedes med at se den udvendigt. Hele ferien skulle jo ikke bruges alene på kirkestudier. 
P1070717 P1070725

Derfra gik turen til Helligdomsklipperne, hvor vi tog en masse trapper. Allan opgav dog den sidste del af turen, så jeg tog turen ned alene, og kravlede over yderligere en masse sten, for at komme helt hen til gryden, mens Allan sad halvvejs oppe og ventede på en bænk. Billedet til højre er for at vise, at selv unge atletiske mænd må ned og bruge begge hænder til hjælp, for at komme fra sten til sten.P1070718
Jeg kom hen til gryden, hvor det krævede et godt skræv for at få fodfeste på den stejle stige. Jeg begyndte tilbageturen.
P1070720 P1070722

Derfra gik turen til Svaneke, hvor vi spiste og gik os en aftentur. Vi så glaspusteriet og meget andet. Jeg bemærkede bl.a. diverse børneansigter malet i bunden af kopperne. Der var både kagetallerkener og fade der passede til. Nogle var dekoreret yderligere, og var altså knapt så enkle i deres udsmykning.
P1070727 P1070729
Der var meget forskelligt at kigge på, og noget krævede lidt mere tid til at fordybe sig i, så vi ville vende tilbage på et senere tidspunkt, men nu var det tid at komme hjem til Nexø og få aftenkaffen og en nattesøvn.

12 kommentarer:

  1. Tak for bornholmerturen. Det er godt gået, at du stadig tør springe rundt på stenene. Jeg har også gjort det i stor stil - syntes engang, at det var rigtig sjovt. Nu kan jeg mærke, at jeg er blevet bange for at falde, og så kan man lige så godt lade være, når fornøjelsen er gået fløjten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Springe er vist ikke det helt rigtige udtryk, men nogle steder kan man da gå oprejst fra sten til sten. Hvis man ikke er helt tryg, er det bedre at se på de andre, og det punkt, når jeg helt sikkert også en dag. Indtil da nyder jeg det og ind imellem er jeg glad for at Allan skal have pauser, for han tror stadig han er 25

      Slet
  2. I får virkelig set en masse, når I er afsted :-) Jeg kender godt det der med, at man gerne vil tage billeder af en flot trækonstruktion, og så er det bare helt håbløst. De kaffekopper er ikke for sarte sjæle! Jeg tror, jeg ville få et chok og tabe koppen, når jeg pludselig så et barneansigt på bunden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er jo også taget afsted med det formål :-) Ja ikke! det bliver pludselig noget helt andet, når man ser det gennem kameraet.
      man kan jo håbe, at du selv havde hældt kaffen op, og kunne huske ansigtet til du nåede bunden :-)

      Slet
  3. I får virkelig noget ud af jeres dage når I er af sted, jeg er imponeret over alt det I når at opleve. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis vi bare skulle sidde på feriestedet og læse, strikke eller andet i den stil, kunne vi lige så godt være blevet hjemme :-)

      Slet
  4. der er tempo over jeres ferie, tak for turen :-) Jeg vil gerne feriere på Bornholm igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu ikke fordi vi skynder os, vi udnytter bare den tid der er til rådighed :-) Bornholm r et dejligt sted.

      Slet
  5. I har virkelig drøn på! For en, der aldrig har været på Bornholm, var det en fin virtuel tur med gode illustrationer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan godt lide at være aktive. Bornholm har meget at byde på, så måske kan det friste jer på et tidspunkt.

      Slet
  6. Uh, jeg kunne mærke min ulyst til at gå på sten ved stranden bare ved at læse om din tur. Min angst for at falde er simpelt hen større end lysten/behovet for at komme fra A til B langs vandet.
    Men igen en hæsblæsende beretning fra den skønne ø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også med større forsigtighed, jeg færdes på sådanne steder end det var før i tiden, men jeg synes stadig, det er klatreturene værd, og så længe jeg både kan og tør vil jeg gøre det.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)