fredag den 24. juli 2015

Lidt at undre sig i over fra Gedser til Skagen (1)

Det er de sjoveste ting man kan møde på sin vej. Her kommer en lille kavalkade over noget af det jeg har undret mig over, og som måske også har fået smilet frem.
Engang var det den lokale lille Brugs, vi kunne låne bøger i, så kom bogbussen, men den er forlængst sparet væk. Ligesom de offentlige transportmidler, børnehaven og skolen, der alle er lukket. Bogbussen var elles et godt tilbud, og et festligt syn.
Bogbus








I skoven mødte jeg musen til venstre. Den ser ud til at være velnæret., så den er næppe død af sult. På arbejdet blev jeg mødt af den til højre, og jeg tænkte hvad pokker er det der ligger der!  Resterne af en rotte, tror jeg. Hvem der fanget den og opgivet at sætte den til livs aner jeg ikke. 
P1050450 P1050571

I lokalområdet har nogen muret noget spøjst noget ind i gavlen på deres hus. Jeg tænker til hvad formålet er med dette. Måske er det slet og ret et lille kunstværk.
P1040936a
P1050499a




Midt på hovedvejen, lå dette næsehjul, som nogen må have tabt. Det kunne gå så grueligt galt, hvis et køretøj ramte det, så jeg hoppede selvfølgelig af cyklen og fik det placeret et sted, så det ikke generede trafikanterne. Efter nogle dage var det væk.
 P1050578
Der er mange måder at lave hegn på. Dette er et noget alternativt et af slagsen. Et radiatorhegn. P1060587
På vej til Dirty Dancing, mødte vi denne oppakning i det københavnske gadebillede. Tagbagagebæreren er en træpalle, hvorpå tørretumbleren er bundet fast. Behøver jeg nævne, at bilen ikke holdt still. Den fulgte pænt alle andre trafikanter i en pæn hastighed.
Pludselig, en sen aften, jeg gik ud for at lukke for drivhuset, så jeg dette lådne øre på græsplænen. Hvor det er kommet fra, og hvem det tilhører vides ikke. Det fik lov at ligge til næste eftermiddag, i håb om at nogen ville fjerne det igen, eller spise det. Det skete ikke, så det røg i skraldespanden.
P1070633 P1070670


Til højre er det en fin fuglerede. Fuglen havde lige nøjagtig bygget så tilpas langt inde i hækken, at hækklipperen kørte forbi uden at skade reden. Reden var dog tom, fuglene var fløjet derfra, iflg. manden der klippede hækken. Det giver mening, at man skal klippe sin hæk sent. Det er et meget fint håndværk den lille fugl har lavet.

P1070636a
Holddaop…Nu skal der godt nok tankes op, så vi ikke løber tør for brændstof midt i høsten, tænkte jeg.P1070638a
Men…
Det var noget helt andet der foregik.

P1070639a

Bemærk slangen mellem de to tankbiler.
Det var brændstof, der skulle flyttes fra den ene tankbil til den anden.
Jo, der er skam meget at fundere over. Uanset hvor man bevæger sig hen, er der altid masser af oplevelser og stof til fantasien. 

12 kommentarer:

  1. Jeg troede først, at du var på tur fra Skagen til Gedser!
    Sikke mange tankestreger du har samlet på din vej... til og fra... også lokalt!
    Jeg har aldrig set et radiatorrækværk før! Kønt? Men det må være langtidsholdbart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg ikke fortænke dig i at tro. Jeg kan ikke lade være at tage billeder af underlige ting, og så tænkte jeg at jeg kunne fyre dem af på den måde :-)
      Kønt er det ikke, set med mine øjne, og langtidsholdbart, tja... hvis man springer malingen over.

      Slet
  2. Hehe - mange sjove og 'undrebare' billeder og situationer.
    Det der radiatorhegn tager nok prisen for det underligste. Man må ikke formode, at de bliver varme om vinteren ...
    Og løsrevne ører i haven - I oplever sandelig lidt af hvert :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er næppe mange, der har et tilsvarende hegn. Næh, olien er jeg sikker på er sparet væk.
      Der sker af og til sære ting ;-)

      Slet
  3. Med smil på læben - tak for turen :)

    SvarSlet
  4. Sære ting, du møder på din vej! Det enlige øre er lidt uhyggeligt, synes jeg. Musen er vist en spidsmus, som smager dårligt. Det opdager katten desværre først, når musen er nedlagt. Radiatorhegnet er ikke det eneste mærkelige på det billede. Gavlen er også ret utraditionel, for ikke at tale om 'blomsteropsatsen'. Pyh, jeg håber, du har samlet underlighederne over lang tid og ikke støder på den slags hver dag??

    SvarSlet
    Svar
    1. Øret er meget mystisk. Jeg håber det stammer fra en jagt og ikke en kamp, så der render et eller andet væsen rundt med et enkelt øre. Jeg er også sikker på det er en spidsmus, men det dyr, der er bidt af, er noget større, men det fremgår ikke af billedet. Gavlen er vist nogle stålplader.
      Jo, jeg har samlet en tid, men alle undtagen bogbussen er fra i år :-)

      Slet
  5. Sikke en fed bus!

    -Anne
    www.venterpaavin.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, man blev så glad af at se den i landskabet.

      Slet
  6. Dejlig opkvikning på denne mørke, lidt triste sommerferietirsdag! Jeg lagde også først mærke til "bindingsværks"gavlen på dit radiatorbillede. Der er godt nok mange opfattelser af, hvad man synes er pænt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har lige læst, at det er den koldeste juni og juli måned i 19 år, men her skinner solen, og har gjort hele eftermiddagen. Det var lidt gråt i formiddags.

      Man kan lave meget med maling. Smag og behag er vidt forskellig.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)