fredag den 3. juli 2015

Jeg spørger som Piet van Deurs: Hvad er det?

I drivhuset blev et eller andet ved med at flakse rundt i en gevaldig fart.  Da den finder hvile et øjeblik, må jeg hente kameraet.  Aldrig før har jeg set sådan et vinget væsen.P1070406B
Først troede jeg, at den lange ‘klump’ i halen var noget den bare slæbte med sig, men det så ikke ud til at være tilfældet. P1070377a Er der nogen derude, der ved hvad det er for et insekt?

Det andet spørgsmål, er også opstået i drivhuset. Meget tidligt på sæsonen, længe før jeg havde købt en eneste plante, var der kommet mange små grønne planter op. Jeg regnede med, at det var slangeagurker, der havde sået sig selv, eller nærmere, havde overlevet i kompostbunken, som jeg flyttede ind i drivhuset i efteråret. De fik lov at stå, og de svageste blev senere fjernet. Efterhånden som de voksede til, blev jeg mere og mere spændt på hvad det var, for slangeagurker var det i hvert fald ikke.
P1070163 P1070283

Squash måske? Nej de ser da ikke sådan ud. Der blev revet et par planter mere op, De skulle jo nødig kvæle tomater, peber osv, som jeg havde købt og plantet. De ukendte planter voksede og voksede og jeg har hevet op, klippet og holdt den sidste plante nede. Ellers ville den alene fylde hele drivhuset.P1070453
Nu er jeg overbevist om at det er meloner der kommer. Lige nu er der rigtigt mange på, men om de når at blive til noget må tiden vise. Der blev ikke nogen meloner, da jeg for 3 år siden købte en enkelt plante.

Opdatering: Iflg. Jørgens kommentar er insektet en sandhveps. Jeg har fundet en interessant lille video her.

10 kommentarer:

  1. Hvis du søger på "almindelig sandhveps" vil du finde billeder der ligner din til forveksling.
    Det bliver spændende om du får en stor melonhøst i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for oplysningen. Jeg har fundet den g både læst og set en interessant video om sandhvepsen. Linket er nu lagt ind nederst i indlægget til andre interesserede.
      Jeg må så sige den er kommet helt galt i byen. Vi har ikke det der ligner sandjord, men nærmere blåler.
      Det bliver interessant.

      Slet
  2. Har ikke forstand på nogen af delene... men er da spændt på, hvad dramaet om pladsen i væksthuset ender med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen har opklaret det første spørgsmål, så nu må jeg bare vente og se om det sidste spørgsmål også kan opklares.

      Slet
  3. Underligt insekt, jeg har ingen anelse. Min første tanke var et klumpen bagpå måske kunne være resterne af puppen som ikke havde sluppet helt.. Hvis den overhovedet kommer ud af en puppe.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det talte vi også om, men takket være Jørgen, er jeg nu blevet lidt klogere. Det er en almindelig sandhveps, og den lægger sine æg i en larve og graver den ned i sandet. Se evt. linket oppe i indlægget.

      Slet
  4. Jeg synes ikke, at meloner har så store blomster; min har i hvert fald nogle meget små i forhold til denne, men det ligner afgjort de karakteristiske store squashblomster - og den runde frugt ligner på en prik den squash jeg har købt i år - og som jeg har skrevet navnet ned på, men det ligger hjemme i Den Stråtækte ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh og heller ikke så store blade. I hvert fald ikke den jeg plantede for 3 år siden, men der findes jo flere arter, og jeg har købt flere forskellige som vi har spist som frugt og skræl og kerner er havnet i kompostbunken. Du har ret, at bladene ligner mere squash, men hvis det er en squash, så aner jeg ikke hvor den skulle være kommet fra. Jeg har kun haft almindelige grønne og gule, samt hokkaido. Jeg håber jeg kan få minimum en til at blive til noget, så jeg kan finde ud af hvad det er.

      Slet
  5. Tænk at være sådan et seksbenet uhyre! Uh. :)
    Jeg har engang fået squash-blomster dyppet i pandekagedejg og dybstegt/friturestegt. Det smager faktisk meget godt :) De ligner squash, som vi i dejg-sammenhæng kaldte zucchini for det var nemlig i Italien, jeg ved ikke om man gør sådan noget andre steder. Der var så frugtbart, at man kunne plukke zucchini-blomsterne i grøftekanten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved godt man kan spise squashblomster, men har ikke selv lavet det. Jeg har friteret hyldeblomster på samme måde, og det smager dejligt. Om man kalder det squash, zucchini eller courgetter er lige fedt. I grøftekantern... Ja hvorfor ikke, man kan jo finde så meget spiseligt rundt omkring, hvis bare man har øjnene åbne.
      Jeg har 2 forskellige squashplanter på friland, Begge med forskellige blade og blomster, og ingen af dem er som den i drivhuset. Jeg tror stadig lidt på, at det er meloner ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)