Selvom det er 26 år siden denne ferie fandt sted, så står den stadig i klar erindring hos os alle.
Vi har været ejere af både telt og camplet, men en campingvogn måtte være det rene luksus, så vi lejede en på Egense campingplads. Den så umiddelbart fin ud, da vi fik overdraget nøglerne. Der kom en regnskylle da ungerne var lagt i seng, og det dryppede direkte ned på dem, så vi måtte rykke sammen alle 4 i den ene ende, hvor vi knapt kunne være. Om natten blev vi og madrasserne sjask våde også i den afdeling. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg bad om at få en anden campingvogn, men alt var optaget. Så ville jeg have alle mine penge retur, men det kunne heller ikke lade sig gøre. Jeg blev godt nok sur. Til sidst indvilligede han i at udbetale os for de resterende nætter, og vi forlod stedet.
Hvad pokker skulle vi nu, vi havde ingen telt, og der stod ikke hotelværelser på vores budget. Vi kørte til Skagen og fik set bunkerne og den tilsandede kirke ved
Råbjerg Mile. Der var sand så langt øjet rakte. Det var imponerende med al det sand. Bare et par år senere kunne vi ikke kende området, så meget flytter sandet sig. Landskabet var helt fladt, og ikke de bakker vi oplevede første gang.
Vi bestemte os for at køre til Hjerl Hede, hvor vi overnattede i bilen alle fire. Om morgenen kom der et modent ægtepar over til os. De kom fra Sønderjylland, og havde sovet i et lille telt på P-pladsen ikke langt fra os. De bød på kaffe, inden vi alle skulle ind på
Hjerl Hede. Vi hilste pænt farvel og tak, men de sagde bare, vi ses da derinde. Faktisk blev de ved med at følge efter os. Det føltes slet ikke påtrængende, men jeg forventede da, at de hurtigt blev træt af os og ungerne, men de nød det tilsyneladende i stor stil, og ungerne dem. Vi hyggede os sammen hele dagen. Da det var lukketid udvekslede vi adresser, og vi har skrevet sammen lige siden, og også besøgt hinanden nogle gange. Desværre er manden død for en del år siden, men konen har vi stadig forbindelse med.
| |
Hvor vi skulle sove, havde vi absolut ingen ide om, men vi havde jo selv sengetøj med, og måtte så prøve at ringe på, når vi mødte et Zimmer/Rum skilt. Efter at have rendt rundt i støv en hel dag, og været uden bad i mere end et døgn, følte vi os møgbeskidte. Jeg sagde til Allan, at de får et chok, når de lukker op, og ser sådan en usoigneret familie. Vi var lykkelige, da vi venligt blev lukket ind, og fik anvist et værelse med to opredte senge, hvor der var plads til opredning til yderligere to. Hvis vi selv havde sengetøj med, var ungernes overnatning gratis. Det havde vi. Der duftede af renhed, og sengetøjet var kridhvidt med så skarpe pressefolder, at man kunne skære sig på dem. Inden værtinden forsvandt, spurgte jeg, om der var mulighed for at få et bad, og vi fik anvist “vores eget” badeværelse med karbad, til ungernes store fornøjelse. Hvilken luksus. Vi følte os rigtigt godt behandlet. Det var i den grad en positiv oplevelse fra A til Z. Vi har også siden benyttet os af den form for overnatning. Vi fik en helt anden, og endnu bedre ferie, end vi havde bestilt. Den ferie har givet os mange glæder igennem alle årene, der er gået.
Når enden er god, er alting godt.
SvarSletSikke en møgbehandling, I fik på den campingplads, selv om du ellers var ihærdig nok. Jeg tror ikke, den behandling var gået i dag, men det kunne I ligesom ikke bruge til noget dengang.
Jeg har aldrig prøvet et B&B i DK; kun i UK, men jeg tror, sådan nogle er gode, hvorend man kommer.
Først da jeg truede med bål og brand, skete der noget. Der findes jo ubehøvlede mennesker alle steder, men som "forretningsmand" lever butikken ikke længe.
SletJeg havde på det tidspunkt en kollega, der var varm fortaler for dansk B&B, og med det in mente, var det mere tiltalende end vandrehjemmene, som jo var helt anderledes på det tidspunkt.
Som Ellen skriver det var da en rigtig dårlig service, men I fik da noget bedre ud af det og en ferie I har gode minder om. ;-D
SvarSletDer var slet ingen service, men han er alligevel skyld i, at vores ferie blev så god :-)
SletJa, dårlig service er vist desværre et tidløst begreb...men i stedet fik I da en superferie med minder, man kan leve på i - det ser vi - mange år!!
SvarSletDet har du ret i, måske er der trods alt bare længere mellem de dårlige i dag! Vores ferie kunne ikke være blevet meget bedre.
SletJeg kan godt forstå I husker den ferie - for det dårlige (campingvognen og den dårlige service) og B&B (for den gode service) samt for det nye bekendtskab. Det er nu meget sjovt at skue tilbage i tide af og til.
SvarSletDer er mange minder forbundet med den ferie og minder er næsten altid godt at skue tilbage på. De der ikke er, gider vi ikke rigtigt at samle på :-)
Slet