Snydt for en tur til Bornholm

De fleste skolebørn har vist været en tur på Bornholm. Selvom vi hvert år, siden mine forældre fik bil i 60´erne, var på campingferie rundt i Danmark, havde vi aldrig været på Bornholm, så for mig var denne tur en stor oplevelse. 
Da jeg lærte Allan at kende, sukkede han over, at han aldrig havde været på Bornholm, fordi han ikke måtte komme med klassen afsted for sin far stedfar. I stedet skulle han have almindelig skolegang, sammen med en anden lidelsesfælle.
Allans store drøm var at se det alle andre talte om, og jeg havde bestemt ikke noget imod et gensyn med den smukke klippeø.
Sammen med Allans søster drog vi 4 voksne og 2 små børn til Gudhjem, på Sletten Camping i 1980. Børnene var kun 2-3 år, så de blev båret op og ned ad mange trapper, og når de små ben blev trætte på de lange vandreture gennem Almindingen, Hammershus, Helligdomsklipperne.  
Der blev dog også tid til leg og vandpjaskeri under behørigt opsyn. Vi var på en sejltur ind i en grotte.
Efter en strandtur, kan det hænde man bliver træt og falder i søvn i trækvognen mellem alle pakkenellikerne. Der blev set på  kirker, og røgeri. Nogen af os spiste nyrøgede sild. Det eneste vi vist ikke nåede var en sejltur til Christiansø. Vi var nede og kigge på det, men det blæste en halv pelikan, så vi blev på land.

Ungerne kom i seng til normal sengetid. Det betød at vi havde nogle lange aftener, hvor vi ikke kunne rende nogen steder, så vi sad og raflede og hyggede os, eller gik tur to og to, mens de andre passede børn.
Efter en uge var det hjemrejse, og vi skulle selvfølgelig følges ad, som vi havde gjort på udturen. Det gik også fint til vi nåede Limhamn, hvor vi ankom i god tid til færgen. Allan kørte direkte ind i opmarchbåsene, mens vi så svigerinden og svogeren smuttede hen til ishuset. Færgen var ved at sejle, og vi blev vinket ombord. Allan prøvede at sige vi fulgtes med nogen, men vi skulle altså bare køre ombord, selvom vi først havde tid næste afgang. De andre så vi kørte ombord, og skyndte sig efter os, men da de nåede frem var klappen lukket, og vi sejlede. Da vi nåede Dragør, var det så vores tur til at købe en is, og vente på de andre kom i land. De blev glade, da de så, vi ventede på dem. De var nemlig blevet lidt småfornærmet, da vi bare stak af fra dem, fortalte de. Det kan vist diskuteres, hvem der stak af fra hvem, da de ikke fulgte efter Allan, som kørte forrest.