søndag den 5. august 2012

Middelalderfestival i Nysted

IMG_7076Endnu en gang har den lille hyggelige by, Nysted, stablet et tilløbsstykke på benene. Vi har ikke selv tidligere haft fornøjelsen af oplevelsen, selvom det vist var 3. år, at dette kæmpe arrangement foregik. Det meste af arrangementet, henvendte sig, i mine øjne, mest til børnefamilier, men jeg havde bl.a. læst om ildfolket, og dem ville jeg gerne se optræde med deres ildshow, så i år havde jeg noteret det i min kalender. Vi kørte derud fredag aften, der var gratis indgang, og samtidig alt hvad vi ville se. Jeg havde læst, at man kunne købe mad derude, så vi blev enige om at springe aftensmaden over herhjemme. IMG_7085 Jeg ringede til mor, om hun ville med. Her går man ind imellem og synes det er synd, hun skal sidde en hel dag alene, når nu hun helst vil være sammen med nogen hele tiden, men hun har faktisk utroligt sjældent en dag, hvor hun ikke føjter rundt til et eller andet. Hun var selvfølgelig ikke hjemme, men hun nåede hjem, og kunne se jeg havde ringet, og ringede selvfølgelig tilbage. Det var sidste udkald, da vi var lige ved at køre, men hun nåede med. Først da vi sad i bilen, spurgte hun, hvad skal vi egentlig? Typisk hende. En invitation, og hun siger ja, uden spørgsmålstegn til, hvad der skal foregå. Tænk, hvis hun gik glip af noget… Hun læser med i bogform.
IMG_7104 IMG_7092
Der var kø ved pølsevognen pølseboden og jeg havde åbenbart ikke læst ordentligt, for det var alt, hvad der var at spise, i hvert fald fredag aften. Pølser er nu heller ikke så ringe, med nybagt brød og stærk sennep. Ikke noget nymodens, vi er jo i middelalderen.
IMG_7196 IMG_7218
Der var sækkepibemusik, akrobatisk optræden, gys og gøjl, men der var også alskens boder, med gammeldags teknikker, om hvordan alt blev fremstillet pr. håndkraft på den tid. Jeg var helt uden fotografiapparat, og må derfor tage til takke med Allans billeder, og han var ikke altid lige i nærheden. Jeg så noget strik, eller, det var det så ikke, men det lignede grangiveligt strik eller hækling, men det var nålebinding. Jeg fik helt lyst til at lære teknikken, men da jeg ikke tåler det mindste uld, er der ikke meget ved det håndarbejde. Jeg blev klogere på vaskenødder, farvning af garn og en del mere.
IMG_7166  IMG_7257
Hele aftenen kunne vi nyde en flot solnedgang, og da gudstjenesten, som vi ikke deltog i, var forbi, kom et fakkeloptog på tohundrede mennesker gående langs vandet til pladsen. Her er det nødvendigt at kligge billedet større, for bare at se en smule af faklerne. Flot var det. Hver eneste fakkelbærer, smed faklerne i nogle baljer, da de nåede pladsen.
IMG_7293 IMG_7303
Inden vi forlod pladsen skulle vi se ildfolkets show. Her blev Allan væk i folkemængden, og han har desværre ikke taget et eneste billede af, da de blæste store ildkugler med munden eller slukkede faklerne på samme vis. Værre var, han ikke en gang så det selv, fordi han troede vi var gået op til bilen. Hvorfor han ikke ringede? Det tænkte han slet ikke på.
IMG_7306 IMG_7309 
IMG_7310 IMG_7311

Han stod og ventede tålmodigt, mens han både nød og skød solnedgangen. Aftenkaffen gav mor i lejligheden. Hun havde heldigvis hjemmebagte boller i fryseren og ost i køleskabet. Jeg fik hurtigt tøet de boller op mens hun bryggede kaffen.


IMG_7312

16 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig tur, og godt at mor nåede at komme med. Næste gang må du huske kameraet eller låne Allans..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit kamera er til reparation. Det skulle det også have været inden ferien, men jeg kan jo ikke undvære det, heller ikke nu :-) Allan har altid sit om halsen, når vi er nogen steder, og når han så forsvinder...Snøft, snøft :-)

      Slet
  2. Det lyder som en sjov tur, morede mig over " mormor" og hendes føjten rundt , dejligt der er. Gang i hende at hun ikke siger nej til gode oplevelser. At manden din forsvandt i folkemængden kender jeg alt for godt med ipsen , han bliver væk fra mig i Kvickly ,

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt dejligt, især efter alt det hun har været igennem.
      Vi må have snor om de mænd, lige som når børnehaven går tur :-)

      Slet
  3. Lyder som en dejlig aften. Du må vist have bedre 'snor' i din Allan, hvis du skal have ham til at tage de helt rigtige billeder til din blog ;-) Dejligt, at din mor er så frisk, at hun sådan lige kan sige ja til en tur med jer (endda uden at vide, hvad hun siger ja til).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også, og det var mere interessant, end jeg havde forventet. Jeg må have en snor i lommen, eller bare mit lille Lumix retur igen :-)
      Mor kender ikke ordet nej :-)

      Slet
  4. Sikke en dejlig tur.. Er du nu helt sikker på at det var Allan der blev væk og ikke dig og din mor.. :-D Det lyder da til at han bare stod og ventede på jer.. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi... Inge, det er der vist to meninger om, men vi er i flertal, mor og jeg :-)

      Slet
  5. I får vel nok meget ud af week-ender og turene rundt omkring! Jeg håber at I får lidt tørvejr ind-i-mellem. Det er vist ikke så slemt som sidste år. Her er det vådt nu, men på Fyn har de jo nærmest haft regntid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, det gælder også om at få så meget ud af livet som overhovedet muligt :-)
      Lidt tørvejr har vi ind imellem. Lige nu er vi ikke så hårdt ramt som Fyn, men landmanden sukker, for det er for vådt til at høste, men som almindelige borgere, overlever vi heldigvis.

      Slet
  6. Kære Pia, så er jeg igen opdateret med hvad der er sket hos dig. Det er trist, at det gik som det gik med dit job og at I måtte afbryde jeres ferie pga. Allans sygdom, men heldigvis han fik det bedre undervejs. Når jeg ser dine billeder af alt hvad I høster i have og drivhus så savner jeg godtnok at have mulighed for at høste selv inden for rækkevidde. Men pyt, det går jo nok alligevel. En rigtig god dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, min jobsituation er noget hø. Allan er heldigvis rask igen, det forsvandt helt af sig selv :-)
      Selvom der er meget arbejde med hus og have, så vil jeg meget nødig undvære nogen af delene, men selvfølgelig ville det gå alligevel, og det gør det jo også for dig :-)
      Tak og en rigtig dejlig aften til dig.

      Slet
  7. Rimkogeren og jeg havde faktisk også sat Middelalderfestival i Nysted ind på vores kalender, men fravalgte af flere grunde!
    Som Jer jubler vi også over alle de mange tiltag/traditioner, som Lolland og Falster holder sig - snart er der hajkuttere i Nysted, hvis jeg husker rigtigt :)
    ...og godt at jeg har ikke bare ét, men tre små kamera, så er jeg på en såkaldt "engangs-oplevelsestur", da medbringes altid minimum to af dem, for det kunne da bare lige passe sig, at det bedste gik udu, og så stod jeg der med alle mine talenter *LOL*
    Men at komme væk fra sin ligeså gode halvdel, ja det kender jeg godt til, så længe leve hver sin mobiltelefon og SMS-funktionen. Blot et besøg i Føtex sidste år fik Rimkogeren og mig til at måtte bruge den funktion, for vi blev væk fra hverandre i løbet af kort tid ved alle fødevarerne :)

    Ønsker Jer en dejlig uge, samt at du snarest får kamera retur!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, og vi må støtte op om noget af det, og endnu bedre få spredt hvor dejligt her er. Okay, og Frilandsmuseet i Maribo, har snart håndværkerdag.
      Nu har jeg ikke to kameraer, men ved også, at jeg ikke ville gå rundt med mere end et på mig, men derfor kunne man jo godt have et reserve liggende herhjemme :-)
      En mobil er uundværlig. På en skovtur, blev jeg væk for Allan, jeg skulle lige undersøge noget, og pist så var jeg væk. Han ringede også og spurgte hvor jeg var. Til alt held var der dækning, ellers måtte vi jo bare være gået hjem begge to, og vente til den anden viste sig.
      En uge til, så skulle mit kamera komme :-)

      Slet
  8. Der er jo snart sagt ikke det man ikke kan opleve på de sydlige øer. Det var da godt du ikke fik gemalen efterlyst, men søgte ham ved bilen, der jo må være et godt mødepunkt, hvis man forsvinder i mængden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har skam meget at byde på. I denne uge har der været 3 store trækplastre samtidig. Festuge i Nyk. F. Saxinefest i Sakskøbing, og dette i Nysted.
      Ja, nu skal der nok også lidt mere til inden jeg sætter en efterlysning i gang. Bilen eller ind-udgang er altid et godt mødested, hvis ikke andet er aftalt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)