fredag den 20. april 2012

Gaveregn og madfest

For knapt et par uger siden havde Allan fødselsdag. Vi fik slet ikke taget billeder af gavebordet, som indeholdt mange lækre ting, til Allans mund og mave. Der var bl.a. specielle øl, rødvin og flere æsker chokolade, men også en lille pengesum, fordi hans ønsker, som beskrevet her også indeholdt en modlysblænde og et polaroidfilter til det legetøj han har.
modlysblænde og polaroidfilter chokolade
Forleden aften tog han hul på den sidste æske chokolade. Han kommer altid og byder mig et stykke, men han ved også næsten med sikkerhed, at jeg siger nej tak. Der var indholdsfortegnelse i æsken, og jeg konstaterede hurtigt, at der kun var et stykke jeg kunne tænke mig at sætte tænderne i. Det fik jeg selvfølgelig. Når jeg får en æske chokolade, får Allan som regel det hele, fordi jeg helt ærligt ikke bryder mig om det. Nej, så hellere noget mad.  
I går var der arrangeret HverdagsMad for Alle i Sakskøbing Hallen. Der var boder, med smagsprøver fra mange forskellige gårdbutikker her på Lolland-Falster. For os er det gamle kendinge, hvor vi også handler af og til, men på sådan en dag, er der altid gode tilbud at hente. Vi stiftede endda bekendskab med en ny virksomhed, der sælger mel, så jeg skulle selvfølgelig have lidt speltmel med hjem.
Lolle Frugt Majbøllegaard
Tv-kokken Claus Holm uddelte også smagsprøver på spændende og meget anderledes retter. Alle de råvarer han brugte, kunne vi købe i boderne.
P1040626 P1040630
Jeg stod selvfølgelig og lurede ham af, og stillede også nogle spørgsmål, som han og hans kvindelige medhjælper velvilligt svarede på. Han havde lavet noget der lignede store stykker træflis. Det var tørrede Karl Johan svampe.Der var rødbedesnacks og tang. Der var daggammelt mørkt rugbrød, som var skåret papirstyndt, smurt med smør ristet på panden og derefter tørret i ovnen. Jeg blev mest inspireret af en en ret med æbler og ramsløgspesto, samt en salat med hele rugkerner.
rødbedesnacks Dagens køb
Allerede i går, sagde jeg til Allan, at jeg havde planer om at lave noget salat som tilbehør til vores aftensmad, og jeg ved allerede nu, at jeg skal ud og høste endnu flere ramsløg, så jeg kan få lagt en masse pesto i fryseren.
I haven står de fineste rabarber allerede nu, så hvis man kan blande æbler og ramsløg, så kan man vel også blande rabarber og ramsløg! Claus Holm siger: Jeg vil! Tør du? Og ja, jeg tør godt. Jeg hentede et par rabarber, varmede en god sjat mælkebøttesirup, rabarber er jo sure.  Kom groft hakkede nødder i sammen med ramsløgpestoen.  
Et stort æble blev skåret i store firkanter, vendt i lidt mælkebøttesirup i en gryde. Ramsløgspesto og kvarte nødder blev puttet i. Æblerne skal ikke koges ud, de skal stadig være sprøde og saftige.
P1040646  P1040637  P1040642
 
Til rugsalaten, kogte jeg 125 g fuldkornsrug, blandede med lidt olie, grofthakkede nødder, lidt friskpresset ren æblemost og en smule mælkebøttesirup. Claus brugte syltede løg, men jeg hentede mine sidste tyttebær i fryseren, og smagte det hele til med salt. Alt blev serveret lunt, og da det er fredag, blev der også serveret et glas rødvin. Under normale omstændigheder ville jeg ikke servere disse tre salater til et måltid, men nu skulle vi altså smage, og det er bestemt ikke sidste gang, det kommer på menuen, måske også alle tre på en gang. Vi syntes det smagte dejligt og så er det oven i købet sund kost.
P1040649 P1040651
Nu har min blog, den sidste tid, nærmest kun handlet om mad. Selvom vi også skal have lidt at spise de næste par dage, så tror jeg godt jeg tør love, at det ikke bliver det mit næste indlæg kommer til at handle om. Jeg har andre planer og aftaler, men mere om det, om et par dage.

12 kommentarer:

  1. Det lyder som et spændende arrangement i hallen.Det er skønt at få ny inspiration. God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nye idéer er altid kærkomne :-)
      Tak, og det samme til dig.

      Slet
  2. Blir dette omtrent som det vi kaller "Bondens marked" her hos oss?
    Legger en lenke ved: http://www.bondensmarked.no/
    Der er det alltid spennende å være på besøk.
    Nå handler disse markedene ikke bare om mat, bare så det er sagt.
    Jeg snupper dine oppskrifter og legger dem i min mappe.
    Ha en deilig weekend.
    Hilsen mormor på klagemuren

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er noget af det samme. Dette var bare et meget lille "marked" i en meget lille by :-)og udelukkende baseret på mad. Men ellers er jeg enig. Der afholdes mange markeder er alle steder hele året som det du linker til.
      Helt i orden, og god weekend til dig også.

      Slet
  3. Sikke dejlige salater - og man skal rigtig nok ikke være bange for at blande! Skønne gaver Allan fik! Hvor er du altså heldig ikke at ha en sød tand. KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogen gange tænker man bare, det kan man da ikke blande. For mange år siden så jeg en mærkelig dessertopskrift på rødbede, banan og flødeskum. Den blev afprøvet og smagte herligt.
      Allan får skønne gaver.
      Ja, jeg er nok heldig, at jeg mangler lige den tand :-)

      Slet
  4. Jeg bliver nærmest helt forpustet af at læse om det høje aktivitetsniveau - med ture, drivhusetablering, madmessebesøg og kulinariske frembringelser. Heldigvis er det ikke lige nu hækken skal klippes!

    SvarSlet
  5. Nej det varer heldigvis lidt med hækken, og i øvrigt regner det også lige nu. Nu har jeg siddet her og drevet den af her foran skærmen i et par timer, så jeg vil smutte ud og plante i drivhuset, der er det tørvejr :-)

    SvarSlet
  6. sikke et eldorado af lækkerier der var på det marked ,,'
    Flotte gaver mandin din fik ,og han deler gerne med dig, vel vidende at du takker nej *Smiler*

    SvarSlet
    Svar
    1. Det helt store eldorado var det nu ikke. Vi har set meget større mængder og udvalg, også her på øen :-)
      Helt ærligt, så vil Allan virkelig gerne dele, og derfor får jeg altid lov at vælge først. Hvis det virkelig hænder en dag, at jeg kan lide hele indholdet i æsken, så forærer han mig hvert et stykke.

      Slet
  7. Altså hvis man skriver med hjertet, så flyder det jo over med det , som hjertet holder af..... Og for dig må det helt sikkert være mad hihihihi

    Dejligt, for god mad er jo en dejlig ting.... !

    Rigtig skønne billeder som altid så vi andre kan sidde her ved skærmen og savle der ud af :-D

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder af rigtig mange ting, og mad er helt bestemt en af de ting jeg ikke vil undvære :-)
      Tak, så venter jeg til en anden dag, med at vise et billede af vores aftensmad :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)