fredag den 16. marts 2012

Under kniven igen

Det er langt fra første gang, at Allan har været under kniven, i forskellige sammenhæng. Det plejer han at tage ganske roligt, fordi han har altid er blevet lagt i fuld narkose. Denne gang var han en smule nervøs, fordi han skulle være vågen, mens det foregik, ligesom han selvfølgelig også har været det, alle de gange, hvor han “bare” er blevet syet sammen, men det har han nu heller aldrig pebet over. Søndag den 4. marts, jo du læste rigtigt, det var søndag,  om eftermiddagen, vi skulle møde op på Kirurgisk Klinik i Maribo. Allan mente ikke, at han selv var tjenlig til at køre hjem. Sådan noget vrøvl. Jeg tog selvfølgelig med, som jeg har gjort, de andre gange han har været under kniven, i hvert fald i den tid jeg har kendt ham, selvom jeg ikke regnede disse fedtknudeoperationer for noget, selvom det var allerførste gang vi stiftede bekendskab med dem. Jeg har selv fået skåret nogle modermærker væk, og det er altså ikke noget at pibe over. Det var noget andet dengang han blev opereret og jeg måtte have en seng på samme stue, fordi jeg ikke kunne klare mosten. Da kunne han have pebet.
P1030416 P1030427
Det tog ca. en halv time, så var vi ude igen. Selvom Allan sagde, han havde det lidt mærkeligt, så gik vi os en lille tur. Der var andre, der havde brugt kniv eller sav i naturen.
Skulptur i Maribo Maribo
Jeg skal skåne jer for billeder af de gabende huller Allan fik i ryggen. Det så faktisk ikke særlig godt ud. Af gode grunde er det mig, der har skiftet forbinding hver dag. Umiddelbart kunne de godt have ofret et par sting mere. Efter et par dage, var det dog til at holde ud at se på, uden kildren i maven. Jeg har set mange broderier, i forskellige størrelser. Selv de 31 sting Mads fik, gik jeg ikke i brædderne af, selvom der burde have været flere sting, hvis altså skindet kunne have nået sammen. Allans skind når atter sammen. I dag fik han fjernet stingene.
I aften er der generalforsamling i vores lille Grundejerforeningen, hvor vi efterfølgende hygger med medbragt kaffe. Foreningen giver pandekager. Det hele er baseret på frivilligt arbejde, stort set alle har en post i bestyrelsen. Vi  køber en tår at skylle halsen med og overskuddet går i kassen. Vi spiller banko, hvor alle medbringer hver en pakke til 20,- kr. og foreningen sponserer en hovedpræmie. Gad vide om vi vinder noget i aften!

14 kommentarer:

  1. Din familie er heldige at have deres egen private sygeplejerske i dig.. :-) Håber I havde en god aften og fik lidt præmier med hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ellers slet ikke egnet til at være sygeplejerske, men i mangel af bedre, må jeg jo stramme mig op :-)
      Aftenen var som altid hyggelig, og vi gik hjem med flere gevinster end vi kom med.

      Slet
  2. Jeg forstår godt, at Allan ikke syntes det er fedt, at blive skåret i i lokal bedøvelse, men det er dejligt at være "frisk" så hurtig efter.
    Men det lyder til at være noget tilbagevendende.
    Håber I havde en hyggelig generalforsamling og kunne komme hjem med en lille gevinst :0)
    Rigtig hyggelig lørdag ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har vist ikke udtrykt mig klart nok. Det var hans allerførste fedtknudeoperation. De andre ting han har været igennem var langt "værre"
      Aftenen var hyggelig. Jeg løb med hovedpræmien ;-D En bog om gamle billeder i vores lille by. Den landede det helt rigtige sted :-)

      Slet
  3. Det lyder ikke rart, at skal have fjernet fedtknuder så mange gange - håber for ham, at det er et overstået kapitel.
    Jeg har selv fået fjernet en på min overarm for et par år siden. Den var godt nok blevet noget stor med tiden og folk var begyndt at kommentere bulen på min arm, så jeg tænkte, at den måtte jeg hellere lige få væk, men hold da op, jeg endte med at skulle til Aarhus og have den opereret væk i fuld narkose, den var 6x9cm og lige så dyb, jeg fik aldrig at vide, om den var 6 eller 9 cm dyb, men det var også ligegyldigt. Nu er jeg meget opmærksom på de to små, jeg har - de skal væk, hvis de begynder at udvikle sig - aldrig mere lade dem blive så store.
    Håber I har haft en hyggelig generalforsamling - det lyder i hvert tilfælde hyggeligt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg skrev til Kari, har jeg ikke været klar nok i min formulering. Den slags operation, har han aldrig prøvet før. Jeg har nu lavet en lille tilføjelse i indlægget.
      Allan mente ikke de skulle fjernes, men da det begyndte "at gøre ondt" når han brugte ryglæn og bevægede sig, tog han sig sammen :-) Jeg havde prøvet at forklare ham, at de ikke kun voksede udad, men også indad, men han var den klogeste :-)
      De fedtknuder KAN blive store, og bedre er at få dem fjernet tidligere, som du nu også er opmærksom på.
      Tak, aftenen var hyggelig, som altid :-)

      Slet
  4. Jeg er ikke tilhænger af fuld narkose medmindre det er nødvendigt - men derfor ville jeg nu nok også foretrække det, hvis der skal en kniv i mig!

    Jeg har det nok på samme måde med sting - jeg kan ikke udholde at se blod og hospitaler på fjernsyn; men mine egne sting eller mit fars kæmpe ar fra hals til navle efter en kræftoperation kunne jeg tåle. Måske fordi vi så ved, at vores kære er i bedring?

    Men jeg vidste ikke, at man opererede om søndagen nu - men det er selvfølgelig en god udnyttelse af ressourcer.

    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuld narkose er ikke det bedste. Den ene gang fik han frit valg, men de andre gange sagde lægen, at det krævede fuld narkose. Jeg fik også frit valg til min øjenoperation, men valgte lokalbedøvelse. Hvor det mod kom fra aner jeg ikke :-)
      Jeg kan også bedre klare det, når det er mig selv, selvom det ikke er mig det er gået mest ud over :-) Jeg er og bliver ikke god til at se sådan noget. Ville have besvimet, hvis jeg så din tå, tror jeg :-)

      Det var da noget af et ar din far har fået, men når det er helt og "pænt" har jeg ingen problemer med at se på det.

      Vi troede også de havde skrevet forkert, da der stod søndag. Der var godt gang i biksen, den dag, og så slipper man også for at tage fri fra arbejde. Jeg gjorde i hvert fald :-)
      Tak, også god weekend til dig dernede sydpå.

      Slet
  5. Jeg tager Rimkogerens hat af for dit tapre "hjemmearbejde" :) Noget sådan vil jeg ikke kunne klare; synet alene gør mig svimmel og jeg skal kaste op :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil altså også helst være fri, men Allan kan altså ikke få hænderne derom på ryggen.
      Håber du har sat hatten på rimkogeren igen, så han ikke fryser på hovedet :-)

      Slet
  6. Hatten af for dig, når du giver den som frivillig sygeplejerske. Og RART for jer, at I nu er så langt, at stingene er fjernet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt det nu er overstået. Jeg håber også du har en frivillig sygeplejerske :-)

      Slet
  7. Puha tror jeg ikke jeg ville have kunnet klare at skifte forbinding, men man ved jo ikke hvad man klare før man står i det...Hatten af for dig og tillykke med gevinsterne...Fint forresten at det kunne klares på en søndag, så sparede du en fridag på det..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ved jo alle, at vi kan meget når vi skal, men det bliver aldrig noget jeg kommer til at holde af.
      Tak skal du have :-) Nemlig, jeg har ikke "råd" til alle de fridage, så får jeg jo slet ikke ferie :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)