lørdag den 10. marts 2012

Uden livrem og seler

Jeg elsker at kaste mig ud i nye oplevelser, men havde jeg vidst, hvad der ventede forude, havde jeg aldrig sagt ja, og jeg var blevet en oplevelse fattigere.
En skindjakke har aldrig sagt mig noget, men Allan har altid drømt om at blive indehaver af en. Da vi var på Rhodos, prøvede hver eneste skindbutik selvfølgelig, som man nu gør på de kanter, at kapre os mig som kunde, men de fik at vide, at jeg ikke kunne overtales. Jeg sagde til dem, at uanset hvor meget de slæbte frem, fik de ikke solgt noget til mig. Så foreslog de pelse, men det er endnu mindre mig. Jeg kunne godt se de var flotte, men ingen får mig i en pels. Indrømmet, det var noget dejligt blødt og lækkert skind, som jeg aldrig har set magen til. De fik mig overtalt til at prøve to jakker, men jeg stod fast på mit. Jeg skulle ikke have noget. Allan fik de overtalt, og han var solgt. Det var jeg sådan set også, bare ved synet af den glæde, der udstrålede sig fra hans ansigt. Jakken klædte ham også godt. Han blev ikke den korte tykke damptromle, han plejede at ligne, når han har prøvet noget herhjemme.IMG_3289 jakke 
Jakken var bestemt ikke billig, men Allan er en rigtig krejler, og havde allerede, for at presse prisen endnu mere, fortalt en lille nødløgn, at han ikke havde noget kort at betale med, men kun de kontanter han gik med. Det hele var altså op til mig. Forretningens dankortterminal virkede ikke optimalt, fortalte de. Den kunne finde på at inddrage vores kort, og det ville de ikke udsætte os for, og med den rabat Allan havde tilranet sig, ville de gerne have kontanter, da der med kortbetaling ellers ville gå en måned eller mere før pengene stod på deres konto. Det kender jeg alt til, så jeg vidste, han talte sandt. Derfor foreslog indehaveren, at han fulgte mig ned til en hæveautomat i en af byens banker. Det var nemlig en bestemt bank, vi skulle til, hvis vi ville være sikker på, ikke at blive snydt. Måske var det et lille trick fra deres side, for at holde fast på os som kunder! Allan og jeg havde travet byen tyndt, så vi kunne vel bare gå, når der nu ikke var særlig langt. Hvad jeg ikke vidste var, at jeg skulle sidde bag på mandens scooter. Jo, jo, jeg har da været med til at sidde to på en cykel engang i fordums tid, men at jeg skulle hoppe op bag en vildt fremmed mand, og bare holde fast om maven på ham, havde jeg slet ikke set komme, og det havde Allan heller ikke, men han havde dog nærværelse nok til at hive fotografiapparatet frem, og snuppe et billede, da vi kørte afsted.
Scootertur på Rhodos scootertur på Rhodos
Inde i butikken blev Allan beværtet med ouzo, mens han samtidig begyndte at blive en smule bekymret for, om jeg mon i det hele taget kom tilbage igen, fortalte han mig senere. Han vidste nemlig ikke, at indehaveren havde spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at se lidt af byen. Han tilbød at køre en lille omvej, for at vise mig nogle små spændende gader, som ikke var nemme at finde, hvis ikke man var stedkendt. Den var jeg selvfølgelig helt med på. Da vi endelig kom tilbage igen, åndede Allan lettet op og kom ud sammen med en anden ekspedient, som selv mente, at han også skulle være med på billedet.
Der var nu ikke noget fordækt over den forretning og deres metode. Vi blev behandlet aldeles godt, og min chauffør kørte kvikt og godt. Den lille rundtur bevirkede, at jeg senere kunne vise Allan de små snoede og kuperede brostensbelagte gader, hvor vi havde kørt på scooter. Havde jeg vidst jeg skulle sidde bag på en scooter, så havde Allan ikke fået ny jakke. Kan I se det for jer! Allan har motorcykelkørekort, og har altid ønsket at vi kunne køre afsted på motorcykel. Jeg har altid nægtet, og derfor har han ingen motorcykel.

18 kommentarer:

  1. Stakkels Allan.. da nogen endelig fik dig på bagsædet var det ikke bag Allan.. Det er da lidt synd for ham Pia. :-) Skøn jakke han fik, godt du kastede dig ud i oplevelsen.
    God weekend hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu skal du altså ikke holde med ham :-) I retfærdighedens navn, skal det siges, at han ikke har udtrykt ønske om motorcykel efter denne episode. Han var glad bare han fik mig tilbage :-)
      Tak, og rigtig god weekend til jer også.

      Slet
  2. Når nu næstkommanderende ikke ligner en damptromle, kan man så sige, at skindet bedrager - God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man måske nok, men nu er det ikke skind det hele :-)
      Tak, også god weekend til dig.

      Slet
  3. hehe, herlig historie, nu du har prøvet at sidde bagpå så kan vi komme forbi på mc'erne og tilbyde dig en lille tur..;-) Godt at Allan fik en jakke han blev glad for...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kom I bare forbi, men om jeg hopper op igen, må tiden vise :-)
      Allan er nem at glæde, men somme tider kan det godt blive lidt dyrt :-)

      Slet
  4. og god weekend forresten..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) og god weekend til jer

      Slet
  5. Ih, sikken sjov historie. Kan levende forestille mig din indledende modvilje mod at køre på scooter. Og stakkels Allan, der måske troede at du var blevet helt og aldeles væk og/eller bortført af en skummel græker. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Da jeg stod der tænkte jeg slet ikke over det, men jeg havde med garanti sagt nej, hvis jeg havde vidst det på forhånd.
      Ja, helt alene i et fremmed land, og uden penge på lommen ;-)

      Slet
  6. Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er en meget modig kvinde eller en lille smule naiv kvinde ;-)
    Men historien er rigtig god :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nok hverken det ene eller andet, eller også er jeg begge dele.
      Jeg handler efter intuition og mavefornemmelse, og det er jeg indtil videre, sluppet godt afsted med hele livet :-)

      Slet
  7. Det er den "fedeste" historie jeg længe har læst, jeg kan se det hele for mig, jeg sad faktisk og smilede med lyd på, alt imens jeg læste, tak fordi du delte en sjov oplevelse med dine læsere ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bagefter syntes Allan også det var mægtigt sjovt og så længe han ikke havde prøvet at komme i kontakt med mig pr. tlf. var bekymringerne nok ikke helt så store :-)

      Slet
  8. Virkelig sjov historie må jeg sige:-)kom til at grine højt. Rigtig god weekend fortsat:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ikke noget som et godt grin.
      Tak og god søndag til dig.

      Slet
  9. Sjov historie. Jeg kommer i tanker om en situation fra en ferie i 90'erne engang hvor vi var i Frankrig (eller var det Belgien?) hvor vi skulle finde frem til det hotel hvor vi havde booket en enkelt overnatning. Vi havde været på farten siden kl. 05:30 om morgenen, og vi var enormt trætte og pirrelige af varmen. Det var før GPSens-tid :-)og jeg fik spurgt en ung mand i en åben sportsvogn på mit forfærdelige næsten ikke eksisterende fransk om vej, og han ville køre foran os derhen. Jeg var så befippet at jeg hoppede ind i hans sportsvogn, og så måtte Willy bare følge efter med Mikkel på bagsædet. Bagefter snakkede vi en del om hvorfor jeg var hoppet ind i den sportsvogn - og jeg bliver svar skyldig - men det var sørme sjovt - og den eneste gang jeg nogensinde har kørt i sportsvogn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da også en spontan handling fra din side :-) og en oplevelse der altid vil blive husket af jer alle, også ham i sportsvognen, som måske er bliver lige så overrasket som Willy! :-) Somme tider er det rart nok, at der ikke er tid til at gruble så meget over tingene, men at man bare griber øjeblikket og får en oplevelse for livet.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)