mandag den 21. december 2015

Nu rabler det for alvor

I går, søndag, kom mor en tur, så jeg kunne hjælpe med gaverne til de 7 oldebørn.  Da hun skulle køre hjem, gik jeg med ud til bilen med noget af det hun skulle have med hjem. Jeg putter sagerne i bagagerummet, og da mor ville sætte sig ind i bilen for at køre hjem, siger hun: Hvor er nu mine bilnøgler henne, mens hun klapper sig selv på lommerne og efterfølgende stikker hænderne i de samme lommer. Hun undersøger sin taske og kigger i tændingslåsen. De er her altså ikke, siger hun. Det må de være, siger jeg. Du er jo kommet herned, så altså må de være et eller andet sted. Ja, siger mor, men det er de ikke og hun fortsætter. Da jeg lagde min jakke på låget af brændekurven, var der noget der raslede, så måske ligger de derinde. 


Jeg gik ind for at kigge. Der var ingen nøgler at se. Ud til mor igen, og så undersøgte jeg både tasken og bilen i tilfælde af at de var lagt på sædet, eller var røget på gulvet. De var stadig ikke at finde. Vi smutter begge ind igen for at kigge en ekstra gang. Jeg trækker brændekurven ud, for at se om de er røget ned bagved. Jeg åbner køkkendøren og spørger Allan om han har set mors bilnøgler nogen steder. Det har han ikke, men spørger om hun ikke har dem i lommen. Nej, der er ikke nogen. Heller ikke i dine bukselommer? Nej, jeg har ingen lommer i mine bukser. Hmm... mystisk. 

Jeg går ind i huset for at se om de skulle ligge et eller andet sted der. Det gjorde de ikke. Måske har du tabt dem på vejen til og fra bilen? Næh, det så ikke sådan ud. Det bliver mere og mere mærkeligt. Da jeg igen kommer ud på vejen til bilen med mor et pænt stykke bagefter mig, ser jeg det straks, og er ved at flække af grin.

Mor for h.....   Jeg behøvede slet ikke sige mere. Mor var allerede helt med.  Hun tog begge hænder op til hovedet, vendte ryggen til mig, og bukkede helt sammen. Hold k....  vi var ved at flække af grin begge to. Da vi igen kunne trække vejret, men slet ikke var færdige med at grine, siger mor.... Neeeej, nej, nej... Altså, det vidste jeg jo godt, siger hun. Jeg har jo selv låst bilen op, så du kunne komme i bagagerummet. 


Behøver jeg sige at  det var dagens højdepunkt. Både mor og jeg ved jo udmærket at bilen altid er låst OG at hun var nødt til at låse op før nogen af os kunne komme ind i bilen. Behøver jeg sige, at nøglerne sad udvendigt i bildøren. 

Holddaop hvor kan man være dum. 

18 kommentarer:

  1. Jeg tænkte straks - hvordan kunne du komme i bagagerummet ;-)
    Dejlig søndags historie, og en historie der er typisk dansk, altså det at fortælle om en dumhed, og få et "grineflip" :-)
    Nu er der ikke mange timer til jeg får nogle fridage- glæder mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trykkede bare på knappen på bagsmækken, der skal ikke bruges nøgle, når altså bilen ikke er låsr ;-)
      Sådanne dumheder kan man da kun grine af, også selvom det er en selv, der kvajer sig.
      Dejligt :-) Jeg ønsker du får nogle gode fridage og en god jul. Jeg selv tager lige en arbejdsdag mere i morgen.

      Slet
  2. Hahaha.. I fik et herligt grineflip og I fandt nøglerne igen.. Ren win win.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde vi, og begge dele gjorde godt :-)

      Slet
  3. Hehe, det er altid godt med noget at grine af, og det gør ikke noget, at det bare er af en selv :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Et godt grin er sundt, og nej det gør ikke spor at man gør sig selv til grin :-)

      Slet
  4. Det mest logiske er til tider det sidste vi tænker :D
    Her vil børnene have været overbeviste om, at det var drillenissen, der var på spil ;)
    Rigtig god jul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her var logikken helt væk :-)
      Det er da det, det var - drillenissen, altså ;-)
      Tak, i lige måde Randi.

      Slet
  5. Du godeste, hvor er det dog typisk. Altså ikke typisk din mor, men generelt typisk at lave sådan et nummer :-D
    Johns forældre var engang ude at cykle, da hans mor stoppede op.
    "Hvorfor stopper du?" spurge far.
    "Jeg kan ikke huske om jeg har låst cyklen op", svarede mor ...
    Jeg har stadig ikke fundet ud af, om jeg tror på den historie, som var en af Johns fars yndlingshistorier.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ind imellem laver man virkelig underlige ting :-)
      Hahaha... Jeg forstår din tvivl. Det skulle man nok have oplevet selv for at være helt overbevist, men altså man laver virkelig fjollede ting, så...

      Slet
  6. Jamen altså.... Og så er der brillerne oppe i håret og alle de andre gode grin. Det er da godt vi kan få et godt grin over os selv!

    SvarSlet
    Svar
    1. Brillerne er vist en klassiker, men her kan jeg pudse glorien, da jeg aldrig sætter brillerne op i panden eller håret, men så har jeg kvajet mig på andre fronter ;-)

      Slet
  7. Herligt! Lidt som at lede efter de briller man har i panden ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, eller noget andet man står med i hånden eller har lige foran næsen.

      Slet
  8. Godt I fandt dem.

    Jeg ønsker dig/jer en rigtig dejlig jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :-)
      Tak i lige måde til dig.

      Slet
  9. Sådanne historier er altid lidt morsomme at læse. Det er så svært at tænke alle muligheder ind på samme tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, og dejligt at man kan grine af sine egne dumheder. En god latter er sundt, siger man jo.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)