mandag den 27. september 2010

En tur til Tønder

Da jeg var barn, gik ferien næsten altid til Fyn og Jylland med telt. Så jeg har kørt Jylland tyndt flere gange. Men der er meget Allan ikke har set, og meget har også ændret sig. Når nu vi var på disse kanter, og havde hele lørdagen til hjemrejsen, kunne vi sagtens nå at smutte en tur til Tønder også. Vi fik øje på Det gamle Apotek, og ville, som i Møgeltønder, bare lige se hvad det indeholdt. Hvis vi syntes Møgeltønder Antikvitet var stort, så var dette helt bestemt meget, meget større. Det så ikke ud af noget særligt ude fra. Men hold da op, det var overvældende. Det var i tre etager, og der var ialt 46 rum med alverdens ting. En rigtig gavebod - der var alt - simpelthen ALT.
P9252922 P9252924
P9252931P9252925
P9252928P9252932

P9252929

P9252930

Hvert rum indeholdt en kategori, så der var noget for børn, og voksne i alle aldre, uanset køn. Der var alt til hjemmet og alverdens legetøj, til børn og barnlige sjæle.
P9252940 P9252937
P9252933 P9252934
Der var gamle blikskilte i alle afskygninger. Julepynt i massevis. Kort, stempler, dukkehuse. Ja, der findes vist ikke den ting der ikke var at finde. I vil næppe tro mig, når jeg siger, at disse billeder absolut, kun er et meget, meget lille udpluk af hvad Apoteket indeholder.
P9252936P9252935
Ud over julestuerne, på de første etager, er hele kælderen, ALTID året rundt, udelukkende fyldt med juleting.
P9252938 P9252939
P9252942 P9252941
Der er virkelig gode og brugbare gaver til enhver lejlighed, men hvis ikke man er en smule prisbevidst, kommer man let til at betale ca. det dobbelte for en vare man måske kan finde andre steder. Eks. vis koster et Zone håndklæde 80,- kr. på Apoteket, mens vi i Imerco, lidt længere nede ad gaden, kunne få nøjagtig to af samme slags til 90,- kr.
Vi er et par rigtige dårlige kunder, for her gik vi også ud uden at bruge så meget som en eneste krone.

6 kommentarer:

  1. Sikke et spændende sted I har fundet dernede i Tønder.. Når vi er hjemme i Sønderjylland, vælger vi nogle gange at køre over grænsen derude vestpå, og så er en tur rundt i Tønder som regel med på programmet, der er så mange fine huse og gader i byen..
    Hav en god dag Pia.

    SvarSlet
  2. Hvor er det sjovt at se, at I er på de samme kanter som vi var for et par uger siden. Desværre nåede vi ikke "Det gamle Apotek" i Tønder i denne omgang, men vistnok godt det samme, for jeg bliver så fristet ☺.
    Det var også sjovt, at I var inde i Antik og Loppemarkedet i Møgeltønder, hvor vi gik rundt for et par uger siden, der kunne jeg nu også let være blevet fristet, men holdt mig heldigvis i skindet. Der skal jo være plads til det hele og lige i det øjeblik, hvor jeg står med en genstand, som jeg er faldet for, så har jeg det med at glemme den slags ☺.
    En rigtig god aften til dig fra et regnvådt Holland.

    SvarSlet
  3. Tak Inge, dagen har været god ☺ Der er mange smukke steder rundt omkring i DK. Vi valgte at køre over grænsen ved Kruså det var længe siden vi havde været der. For godt en måned siden var vi mere vestpå.
    Du må ha´ en dejlig aften

    SvarSlet
  4. Annette, den tanke tænkte jeg også da du skrev dit ferieindlæg, der havde vi allerede været i Ribe og Esbjerg m.m. Og nu har vores veje sjovt nok igen krydset hinanden.
    Jeg har heldigvis aldrig de store problemer med indkøb. Hvis jeg et øjeblik skulle falde for fristelsen, så er der straks en lille abe på skulderen, der siger, hvad skal du bruge det til.
    Også en dejlig aften til dig.

    SvarSlet
  5. Sikke en butik - den ville jeg nok have haft svært ved at løsrive mig fra. Jeg elsker at gå og kigge den slags steder, så dér må jeg ind, når jeg kommer på de kanter... ;-)

    SvarSlet
  6. Mia, man kan bruge rigtigt mange timer i den butik. Du må se at få arrangeret en tur til det sydlige Jylland ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)