I sidste uge, da jeg havde fyraften, gik jeg forbi Betty´s garn og faldt over en vest i udstillingsvinduet, men jeg følte endnu ikke det var blevet strikketid for mig. Næste gang jeg skulle på disse kanter, måtte jeg bare forbi ”Betty” igen og se og høre nærmere. Opskriften var lige kommet ind ad døren og hængt op samme dag jeg så den. Moden kommer altid sent her til øerne. Billedet er lånt fra nettet.
Jeg har et lille problem, fordi næsten alt garn i dag indeholder uld, og det kan jeg slet ikke have på min krop, uanset to lag tøj under. Det kradser, stikker, klør og jeg får rødt udslæt. Uanset hvor blødt og lækkert garnet føles i hånden, så har jeg prøvet det alt for mange gange til, at jeg vil forsøge atter engang. Sidste års trøje ligger bare i skabet.
Vi fandt to forskellige garner uden uld, jeg kunne vælge imellem. Jeg købte selvfølgelig både mønster og garn, vel vidende, at det ikke får helt samme look uden ulden.
Jeg kunne ikke komme hurtigt nok i gang. Mønsteret var omskrevet af “Betty” så vesten blev symetrisk foran, sådan ville jeg også gerne have den. Jeg har strikket og trevlet op, flere gange, indtil jeg fandt ud af at mønsteret er skrevet forkert til to af pindene. Nu har jeg fået styr på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)