mandag den 13. september 2010

Eksplosion af ketchup

Hvor er det skønt når aftensmaden er hurtig og nem. I aftes skulle vi bare have brasede kartofler. Lettere kan det næsten ikke blive. Jeg åbner ketchupflasken, og pufff..bang…Både jeg og Allan, som sad på den anden side af køkkenbordet blev sprøjtet til med dette røde stads, på tøj briller og i håret. Af med klunset, og i vaskemaskinen med det,  og så noget nyt på.

Hvad meget værre var, det sad overalt i køkkenet.

Det var da helt utroligt, at det ketchup, kunne sprøjte de 4 m  op i den anden ende af vores køkken,  på køleskab, komfur og køkkenskabene, fliser og bordplader.

P9132751

Jeg som bare skulle slappe af med pc eller strikketøj, måtte i gang med den helt store hovedrengøring af køkkenet. Det havde jeg overhovedet slet ikke lyst til, men så ingen anden udvej. Det sad på loftet, i lamperne på opslagstavlen, tv´et, telefonen, radiatoren, vinreolen, opvaskemaskinen og tapetet.  Allan vaskede loft, jeg køkkengulv og køkkenskabe osv. osv. Du milde kineser sikke et svineri. Billedet er af det rengjorte køkken.

Hvorfor den flaske opførte sig sådan, ved jeg ikke. Vi havde taget den i brug tidligere, og den kunne holde sig til 2011. Nu endte den sine dage i skraldespanden. Vi spiste vor mad kold, og som trøst fik vi en lille dessert, græsk yoghurt med chokoladestykker.

6 kommentarer:

  1. Hej Pia, sikke da noget værre noget, og møgirreterende måde at bruge en aften på.....Nåeh men så har du da fået gjort hovedrent i køkkenet.....god aften til dig

    SvarSlet
  2. Til Rejen... Der er jo en vis sandhed i den gamle frase, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Så jeg nyder mit nyvaskede køkken ☺
    Også en god aften til dig.

    SvarSlet
  3. Hold da op.. :-) hvor længe gik der før I alligevel ikke kunne lade være at grine.. :-))
    og som Annemarie siger.. det positive er at du fin givet køkkenet en ordentlig omgang.. Desserten havde I virkelig fortjent.

    SvarSlet
  4. Jeg tror faktisk slet ikke vi har grint af det endnu, Inge :-) Det kommer nok en dag. Vi vil helt sikkert huske det. ☺

    SvarSlet
  5. Er det o.k. at jeg kom til at grine, da jeg læste det?
    Det kan være, I skal komme hjem til os med en flaske ketchup, for jeg har lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke kan tage mig sammen til at få ordnet det køkken godt og grundigt :-D

    SvarSlet
  6. Det er helt i orden at grine ☺

    Den flaske ketchup skal overhovedet ikke ind i vores bil ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)