søndag den 26. september 2010

Gensyn med Møgeltønder

Vi har været der før, og syntes det er sådan en charmerende lille by, med brosten og æld gamle, men meget flotte bevarede huse. Selvom de alle er fredede, ville vi gerne forvisse os om, at byens mest skæve hus, det fremgår desværre ikke helt så tydeligt på billedet her, stadig stod oprejst. Det gjorde det.

P9252908 P9252912

De fleste af de gamle huse i Møgeltønder, er spændt sammen med murankre, fra væg til væg, for ikke at husene skal styrte sammen. På billedet, øverst til højre, ses murankrene som to sorte streger i gavlen, og krydset oppe på kvisten.

P9252914

Vi gik en tur ned ad gaden, og så et skilt “Antik og loppemarked”, og stak hovedet indenfor. Du milde himmel, sikke et eldorado. Det var enormt. Der var nyt og gammelt. Der var noget for en hver smag og pengepung.

P9252921 P9252918
P9252917 P9252916
P9252915 P9252919

De averterede med, at købte varer, blev fragtet billigt til købers adresse. Allan spurgte om de også kørte til Lolland. Ja, da det gør vi tit, var svaret, og det koster 75,- kr. Jeg var ikke sikker på jeg hørte rigtigt, men det var rigtigt. Vi nøjedes dog med at kigge på den imponerende store samling af det hele. Kig evt. selv ind i Butikken, og se lidt af det store udvalg.

4 kommentarer:

  1. For 75 kr !!! Det kan der da ikke være mange penge i.

    SvarSlet
  2. Mutter, det samme sagde jeg, men de samler selvfølgelig sammen, og så tager de varer med retur.

    SvarSlet
  3. Hvor ser der smukt ud i Møgeltønder; der kunne jeg godt tænke mig at komme til... ;-)

    SvarSlet
  4. Mia, der er bestemt også smukt, så du må afsted ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)