onsdag den 9. april 2014

Sådan begyndte mit arbejdsliv

I disse tider, hvor det nærmest er umuligt at finde sig et lønnet arbejde, falder tanken på de gode gamle dage. For mere end et år siden, skrev jeg lidt om de ting, jeg har beskæftiget mig, og at de ting der gav penge på bankbogen inden voksenlivet, måtte komme en anden gang. Det er så nu, krydret med lidt billeder fra haven, som den tager sig ud nu.
P1000342  P1000338  P1000344
Vi var vant til at skulle hjælpe til derhjemme med at hente brænde, koks og briketter. Samle risbrænde, plukke solbær, ribs og ærter, som skulle ribbes og bælges. Skrabe kartofler. Bære mælkespanden ind til nabogården hver dag, og hente den igen senere. Løbe efter småindkøb hos købmanden og den slags, men intet af det gav penge, og det var bestemt ikke det hele, der var lige morsomt.
Narcissus Bridal Crown Vi tre tøser var ikke ret gamle, søster var kun 4 år, da vi begyndte at luge roer. Bonden var noget skeptisk, så han gik og vogtede over os mens vi arbejdede, men vi havde fået formaninger af mor. Bonden erklærede os alle egnede. Vi fik penge for hver række vi havde luget. Det var nogle frygtelige lange rækker, hvor man ikke kunne se ned til den anden ende. Det hændte, at vi nåede et sted på rækken, hvor enten mormor, morfar eller mor havde luget et lille stykke, og vi kunne løbe frem i rækken og følges med de voksne igen. Forpløjningerne var det sjoveste. Det var næsten altid korte rækker, fordi man kun skulle luge ud for eget afsatte familiestykke.
Selvom klapjagter ikke var for piger, fik jeg foden indenfor. Sådan en dag gav rigtig mange penge i den brune lønningspose. Jeg har pillet solbær, ærter og jordbær på akkord. Ikke den sjoveste beskæftigelse, set med mine øjne, men hellere få lidt penge for det, end bare at blive sat på samme opgave i barndomshjemmet uden løn. P1000379aP1000378aA
Jeg tjente penge på at være barnepige af alle byens unger, oftest aften og nat. Var det hverdagsaftener, cyklede jeg i skole direkte fra disse børns hjem. P1140815
Mit allerførste helt faste arbejde hver dag efter skoletid, fik jeg efter min konfirmation i den lokale Brugs i Kalø. Det var et meget alsidigt arbejde. Jeg skulle blandt andet, en dag om ugen, cykle en del kilometer for at hente brugsbøgerne, hvor kunderne havde skrevet deres bestillinger til ugens varetur. Disse varekasser skulle så pakkes, og priserne skrives ind i bogen og tælles sammen. Jeg stod også ved kassen og ekspederede. Det var før regnemaskinen var fast inventar i butikken, og kasseapparatet var heller ikke til nogen hjælp, da man bare skulle stille knapperne på det beløb, der var handlet for, og trykke det ind, så sprang pengeskuffen op. Sammentællingerne foregik i hovedet eller på et stykke papir. Det samme gjaldt, når der blev indleveret tipskuponer. De almindelige rækker var lette og simple nok at modtage betaling for. Det var straks noget sværere at udregne, hvad der skulle opkræves for de forskellige avancerede systemtipninger.  P1140817
At tanke benzin på kundernes biler, og fylde knallertbenzin i dunke, var også en del af jobbet. Ligesom at fylde knallertstanderen igen i de rigtige blandingsforhold, når den var tom. Mit arbejdet bestod selvfølgelig også i rengøring og opfyldning af varer. Altid de ældste varer forrest, og der måtte aldrig være støv på varerne, så jeg har tørt tusindvis af dåser, flasker og alskens varer af. Var der ikke kunder ved disken, var der altid en støveklud eller en ledig kost og spand, husker jeg tydeligt, der blev sagt inden jeg overhovedet var startet i jobbet. 
P1000350Jeg havde en lille tjans hos nabokonen med at rulle hendes hår op på hårspoler, hver lørdag. Hun betroede mig også at sætte hendes hår, når de skulle noget. Jeg husker, jeg følte mig som en rigtig frisør over den tjans. Efter konfirmationsalderen begyndte jeg så småt at hjælpe til ved servering i de små private hjem. Mest på gårdene, fordi det var dem, der havde pladsen til de store fester i storstuen, men også hos folk, der havde plads til et stort telt i haven. Serveringsarbejdet kom til at høre til blandt mine ‘faste’ bijob i rigtigt mange år. Selvom jeg synes, jeg er godt rustet til meget forskelligt, og er villig til at kaste mig ud i noget helt, helt nyt, så er det ikke nemt at finde job i disse tider. Heldigvis lykkedes det mig endnu en gang. Jeg håber ikke, jeg skal kæmpe for at få job mere, men at jeg kan beholde dem jeg har, eller overleve med mindre, til jeg kan få min folkepension, når jeg fylder 67 år i efteråret 2022.    P1000369
Bemærk lige de svimlende lønninger.
Et barnepigejob på 12-14 timer gav en hel tyver. Timelønnen i Brugsen var 5,- kr.
Da jeg startede som kontorelev var månedslønnen 1.128,- kr. svarende til en timeløn på 7,04 kr. Alle beløb er selvfølgelig før skat. Min løn i dag… Ja, den ser heldigvis noget anderledes ud.

16 kommentarer:

  1. Spændende at læse om. Arbejdsomhed er vist noget, du har fået ind med modermælken :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg nok :-) Mine forældre var altid i gang med et eller andet, men vi fik også lov til at være børn og lege, og der blev også leget med os. Der var masser af fornøjelser, men de sure pligter kan fylde meget :-) Arbejdet har altid været sjovere uden for eget hjem, og sådan er det faktisk stadig, også selvom det er ulønnet.

      Slet
  2. Du har da prøvet lidt af hvert. Jeg har kun knipset tulipanhoveder af og leget hulledame, fordi jeg pænt passede min skole helt frem til 1972, hvor jeg blev 'ung pige i huset' i et halvt år, inden jeg startede min første uddannelse, hvor den første måneds(elev)løn var lige omkring 1500 kroner. Vi husker i år i firserne, hvor lønnen steg med rekordfart pga. de evige dyrtidsreguleringer. Det var tider - men det var det så ikke alligevel, for samfundet kunne jo ikke holde til al den inflation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tulipanhovder og hulledame lyder da ikke så tosset. Tulipanhoveder må være bedre en solbær der SKULLE plukkes bær for bær, ikke noget med ranker. Søster L plukkede mange år, hun synes det var sjovt.
      Jeg passede også pænt min skole til 1973 hvor jeg kom i lære, men jeg er jo også et par år yngre end dig. Firserne og lønstigningerne det var noget vi kunne mærke på lønningsposen, men det fik jo også en ende, da de indefrøs dyrtidsportionerne. Set med nutidens øjne, var det alligevel ikke så tosset.

      Slet
  3. Spændende at læse om et helt langt arbejdsliv, du han godt prøvet mange ting, men du er også begyndt meget tidlig at arbejde :-). Og så de gamle dagbøger du har gemt, jeg har desværre ikke gemt mine, det kunne ellers have været sjovt at læse dem igen :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man, som jeg synes, der er så mange spændende ting at arbejde med, må man springe på vognen, når man får muligheden :-)
      Jeg har ikke søgt job, hverken som barnepige, medhjælper i Brugsen eller serveringsarbejde. Jeg er blevet kontaktet om det kunne have min intetesse. Ligesom det er sket med de fleste bijob, jeg har haft igennem hele livet, men tiderne har ændret sig. De sidste 3 bijob indenfor de sidste 11 år, har jeg selv måttet arbejde hårdt for at få.

      Slet
  4. Hvor spændende! Jeg har ikke haft så varieret arbejde - men jeg kan selvfølgelig godt huske hvordan man skrev "grønthandler-regninger" i 1954. En isenkræmmer regnede 22,5% ud i hovedet da det var moms-satsen i 1972, men han var også lidt speciel :)
    En sommer var jeg cykelbud for et fotokopieringsfirma (det var før Rank Xerox!) og min tysklærer så mig og sagde lidt sagte: "Du burde jo holde sommerferie." Måske forstod han pludselig, hvorfor jeg ikke syntes at det var noget mærkeligt noget at socialdemokraterne ville indføre mere velfærd! (Det må have været i 1959.)

    SvarSlet
    Svar
    1. I 1954 var jeg slet ikke født, men de store ændringer kom vist først i 70´erne?
      Flot hovedregning. De skæve momssatser og momsændringer vi fik ret mange af på et tidspunkt, voldte problemer for mange. Jeg brugte altid brøkregning.
      Velfærd kommer ikke af sig selv, det skal man arbejde for at få :-) Jeg har altid godt kunne lide at arbejde, ikke mindst når jeg fik løn for det. Er det ulønnet kan det også være sjovt, men så vil jeg gerne have muligheden for at vælge fra og til. Jeg føler mig privilegeret over at have haft så mange muligheder. Måske spiller arv og miljø ind, for sådan var mine forældre, mine bedsteforældre og i hvert fald nogle af mine oldeforældre.

      Slet
  5. Du var godt flittig allerede som barn - hvad gjorde du af de indtjente penge?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik hvad vi havde brug for, og hvad der var nødvendigt, så pengene røg på bankbogen indtil jeg blev teenager, så ville jeg gerne have lidt nyt og smart tøj (læs dyrere end nødvendigt) Jeg købte sølvtøj, radio, spolebåndoptager, telt, møbler og samlede køkkenting osv. så jeg havde alt til jeg skulle flytte hjemmefra. Der blev også til en tur til Italien i 10 dage, sammen med nogle klassekammerater.

      Slet
  6. Et fint indblik i børne- og ungdomsliv tidligere. I har været flittige, må jeg sige. Min mor forsøgte at få os til at være med til mange ting, men på en eller anden måde fik jeg mig ofte smyget udenom.
    Som Ellen har jeg også været i tulipanmarkerne - både med at samle løg op, sortere, og også med hovederne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en søster, der altid skal noget andet, når der skulle arbejdes, havde/har Allan også :-) Vi har altid (for det meste) nydt at være med til at lave noget, og sådan har både vores og mine skøskendes børn også haft det. Her har ungerne kørt med aviser og reklamer C. har sunget i kirkekor og gjort rent. Jeg tror det er en familiesvaghed.
      Tulipanmarker har vi ikke haft heromkring. Det ville jeg nok have hoppet på også ;-)

      Slet
  7. Du har vidst altid været flittig. Jeg var bare 7 år, da jeg tjente mine første penge. Mor arbejde i købmandsbutikken, hvor vi boede, og jeg fik jobbet med at cykle rundt til de gamle på øen og hente deres indkøbssedler, så de kunne få varer bragt ud dagen efter.Jeg husker et sted, hvor det var lidt uhyggeligt. Det var hos en gammel mand ved havnen. Han har garanteret slet ikke været så farlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er også startet tidligt med at tjene penge. Der er sikkert mange ældre rundt omkring, der gerne ville have sådan en ordning igen, med udbringning af varer. I dag behøver vi ikke cykler efter 'bestillingssedler'
      Uhyggeligt kan det hurtigt blive set med barneøjne, uden at det har noget på sig.

      Slet
  8. Det er en fornøjelse at læse historien om begyndelsen på arbejdslivet og alle de erfaringer (og penge) det har givet. Og jeg sendes naturligvis tilbage til dengang jeg lugede roer hos min morfar og var bybud hos købmanden og kirkedreng og mælkemand meget tidligt om morgenen. Mv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg føler mig heldig, fordi jeg har fået lov til at snuse til så mange ting og jeg har også været glad for pengene, som har givet mange andre fornøjelser.
      Lidt arbejdsliv/branchekendskab har vi tilfælles, kan jeg se :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)