søndag den 19. januar 2014

Luksus har altid en pris

P1140679Den sidste tid har jeg levet et luksusliv. Det har selvfølgelig en pris. Også selvom det er de gratis glæder. Jeg har nemlig taget mig den luksus at hive 1-1½ time ud af kalenderen næsten hver dag i den sidste tid, til at gå mig en tur. P1140670I mit univers er det luksus i overklassen, fordi andet selvfølgelig må tilsidesættes. Man kan bare ikke være flere steder samtidig.
Jeg nyder mine ture i al slags vejr. Skoven er meget våd, og farven næsten brun overalt, men jeg har den helt for mig selv, møder en enkelt hundelufter i ny og næ. Skoven fortæller mig mange historier, mens jeg går rundt derude. Et fredeligt dyr ligger og kigger i strandkanten. Se den nederste fjerdedel til højre i billedet. P1140665Lidt længere inde i skoven har nogen smidt løbebukserne, eller måske er det det meste af en underkrop, der ligger der. Der er hele tiden noget nyt at få øje på.   P1140668
I dag havde jeg planlagt en tur igennem en anden skov. Allan ville gerne med på denne rundtur. Det var tørvejr, men hundekoldt. Temperaturen svarede til minus 14°, så vi var klædt varmt på. Hætten blev trukket godt ned i panden og snørret til. Der var ikke meget læ at hente i skoven, og slet ikke ude i det åbne landskab. Det var svært ind imellem at holde fodfæstet. Vi brugte godt 1½ time på dagens tur, som var på ca. 7 km og blev til næsten 8.900 skridt.
Lørdagen startede jeg med en lang vandretur og oprydning. Eftermiddagen brugte jeg på at hjælpe Mads med at isolere hans garageloft, mens Allan ryddede op på vores eget værksted. Aftenen tilbragte vi hos de bedste venner, som havde inviteret på mad. Det blev en særdeles hyggelig aften, og vi kom først hjem langt over midnat. Søndagen startede jeg med at kniple et par timer. Det kører fint, jeg lærte det inden jul, og nu kan jeg helt selv. Jeg er ret tilfreds med alt det jeg får ud af mine dage, selvom jeg river så mange timer ud til ‘ingenting’, så jeg tror jeg fortsætter stilen en tid endnu.

18 kommentarer:

  1. Det er bare så godt - og så meget luksus - at tage sig tid til at få gået en tur hver dag (eller løbet for den sags skyld). Og du møder jo masser af sjove ting på din vej, ser det ud til :-D
    Husbonden var turleder på en ret lang tur i dag (23 km) fra kl. 9 i morges. Vi var lidt spændte på, hvor mange der ville komme i dette blæsende, isnende vejr. Der kom faktisk 18, og heraf var der 3 fra Sydsjælland, som havde måttet stå op midt om natten, nærmest, for at nå frem til Hillerød kl. 9. Jeg er målløs og fuld af respekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. I en travl hverdag, er der altid noget man lige skal nå, og pludselig er det for sent, fordi det er mørkt, i hvert fald på denne årstid. Om sommeren kan vi jo godt komme ud efter spisetid og gør det også. Løb er også godt, men det har jeg aldrig rigtigt fået gjort alvor af, så det kunne blive til noget.
      Midt om natten... Herfra Lolland kan vi da nå frem på under 2 timer :-) Det er prisværdigt at nogen vil køre så langt for "bare" at gå 23 km, men det er jo heller ikke blot for at gå, man møder op. Selve turene trækker jo også en del. Man må tage hatten af for de mennesker. Det ER en lang tur både i bil og til fods.

      Slet
  2. Det er da en super luksusvane, du nu har tillagt dig, og det er så skønt at gå i naturen og følge med i ændringerne dag for dag. Du forbrænder en masse kalorier og får iltet hjernen. Jeg holder af at bo i byen, men her mangler steder at gå tur. Jeg har trasket rundt om Damhussøen jeg ved ikke hvor mange gange, men det er jo ikke rigtig natur. Det kunne være så dejligt med en rigtig skov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg nyder at gå, men de store ændringer lader vente på sig. Jeg kan ikke se nogen forandring fra juledagene til nu, med mindre jeg bøjer mig og skraber lidt i bladene, så ER der spirer. Jeg har nemlig undersøgt det :-)
      Damhussøen er da ikke værst, det lugter lidt af det der er, når jeg går tur med mor, der hvor hun bor, masser af fortov men også nogle grønne områder med små søer, men jeg elsker "min skov og min strand" og skulle der ryge et par kilo, bliver de hilst velkommen :-)

      Slet
  3. I mit univers er det utrolig stærkt, at du kommer afsted hver dag - jeg burde også gøre det, men kan ikke få lettet "den dertil indrettede" og komme afsted, så regner der, så blæser der og nu sner det - jeg kan finde så mange undskyldninger - så jeg synes bare, det er helt fantastisk, at du kommer afsted hver dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyldninger behøver man ikke lede længe efter. Mine går sjældent på vejret, men mere på at jeg ikke har tid, fordi jeg både skal nå det ene og det andet, men jeg VIL gerne gå, og så må jeg tage tiden et andet sted. Jeg har også været afsted i dag, og selvom det blæser en halv pelikan igen i dag, så føltes det koldere i går. Måske fordi jeg blev inde i skoven på hele turen :-)

      Slet
  4. Det er en flot og god investering i dit helbred :-) med raske gåture.
    Og samtidig gode oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig og jeg kan lide det hele :-)

      Slet
  5. Godt gået! Høhø.
    Jeg er verdensmester i at finde undskyldninger for ikke at komme ud at gå.... bare sig til, hvis du skal bruge nogen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg har brug for en undskyldning, skal jeg ikke lede så længe efter dem. Jeg skal jo lave mad, blogge, strikke, kniple, læse og meget, meget mere :-)

      Slet
  6. Jeg forstår godt din glæde over at kunne tage tid ud hver dag til en gåtur..
    Jeg oplever min cykeltur langs havnen hver dag som en luksus, selv om jeg "bare" er på vej til og fra arbejde, så er det ren luksus at kunne være på vej langs vand, og nogle gange i den smukkeste solopgang..
    Må dog tilføje at turen i morges ikke var helt luksus, det var mere hårdt arbejde at holde sig på cyklen hele tiden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. I modsætning til mig cykler du jo hele året, men jeg forstår dig fuldt ud. Det er så skønt at kunne forene den nødvendige transport med ren nydelse. Det kunne jeg også, hvis det altså var muligt at cykle på de små stier i vinterhalvåret. Jeg gider nemlig ikke cykle på den kedelige landevej, som iøvrigt er næsten lige så smattet som i skoven, og samtidig blive mast af alle roevognene på de smalle veje. Det er ikke helt ufarligt, og slet ikke i den mørke tid.
      Det kan godt være lidt af et kunststykke, at holde både sig selv og cyklen oprejst i en stride vind. Luksus kan variere ;-)

      Slet
  7. Jamen Pia, det er jo IKKE "ingenting" du bruger nogle timer på. Det er jo balsam for din sjæl, er jeg sikker på. Vi kan ikke være produktive hele tiden, selvom alt snart er skruet op i tempo. Kan godt forstå du nyder din ture og får øje på de enkle ting. Rigtig god fornøjelse. Håber du holder fast i det. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, men fornøjelser som gå, cykle, strikke og den slags, vil altid høre under kategorien 'ingenting'. Jeg har talt med mange andre om denne vending, og hvorfor vi bruger den, når man 'bare' nøjes med at lave det man har lyst til. Jeg er sikker på at det kommer tilbage i normalt niveau på 1-3 dage om ugen, når jeg igen kan cykle på arbejde og komme i haven.

      Slet
  8. Herlig læsning. Dog er jeg lidt uenig i at det at gå er luksus og at andet må tilsidesættes. Vi har dog alle lige meget tid pr. døgn og derfor et det udelukkende et spørgsmål om prioritering af hvad man bruger tiden til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid luksus, når man kan lave det man har lyst til og ikke fordi man er tvunget til det. Hver gang man vælger noget til, må man også vælge noget fra, og nogle opgaver ligger bare og venter, mens løbet er kørt for andre. Hele livet er en stor prioritering.

      Slet
  9. Jeg under dig din luksustilværelse så godt.
    Hele vores liv er jo et spørgsmål om prioritering og den prioritering du har valgt, at bevilge dig selv om tur i skoven hver dag, den kan jeg godt lide. De opgaver, der måske ligger og venter, de løber sikkert ingen steder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for at jeg har valgt denne prioritering. I dag blev det 1½ time, men en lang tur. (læs kedelig) Ca. halvdelen på landevej, Selvom jeg kender skoven ud og ind, er det umuligt at finde de små skovstier i mørke. jeg ville fare vild. De fleste af opgaverne herhjemme løber bestemt ingen steder. De venter pænt til det bliver deres tur :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)