torsdag den 16. januar 2014

Av min arm

Det fortsætter med tidsspilde, ærgelser og opgaver der står i kø.
P1140655For 2. gang i vort liv tog vi turen til Det Blå Marked i søndags, i håb om at finde et lille, men specielt opbevaringsskab og et gammelt syskrin. Da vi ankom kl. 10 blev vi mødt med et skilt, hvor der stod, vi holder lukket i dag. Det kan man da ikke bare gøre. Der stod mange folk og kiggede gennem hegnet. De var sikkert også lidt utilfredse med at være kørt forgæves. Vi kørte om på den anden side, og fik øje på en brandbil. En kræmmer, som hver uge tager turen fra Bornholm, kom ud og sagde, at de havde haft brand tidligt i morges. Æv altså spild af tid – igen. Vi kan da køre til Lov, siger Allan. Jeg var langt fra varm på den ide, for sidst vi var der, godt nok for mange år siden, var der absolut intet at komme efter, men dP1140659a det lå på hjemvejen, kiggede vi ind. Det er stort og fint, og de har meget at byde på. Gode og billige ting. Se bare et massivt massivt egetræsbord og 6 stole til blot 600,- kr. Vi prøvede at holde os til de steder, hvor der var en chance for at finde det vi kørte efter. Vi fandt ikke det vi søgte og kom helt tomhændet hjem. Der findes også et biografmuseum. Allan ville gerne studere det, men vi havde en aftale der skulle passes, så vi må forbi en anden dag.  

De to vejrbilleder er fra henholdsvis mandag morgen og 
mandag eftermiddag.

P1140660
Det virkelige liv kræver vores tilstedeværelse en stor del af tiden, både ude og hjemme. Som sædvanlig på denne årstid er jeg hængt godt op på jobbet. Det hjælper ikke ligefrem på reduceringen af mine bunker, at virksomhederne har valgt at skifte bank midt i alle regnskabsafslutningerne. Chefen har tilstået at det ikke var helt gennemtænkt. Han troede det kunne klares hurtigere. Allan forlader matriklen om morgenen lige efter jeg er kørt.
P1140664
Der skal jo ryddes op her i huset. Det bliver der også, men det det går for langsomt. Tiden bruges på meget andet en pc´en. Det er vigtigt for mig, at få frisk luft til hjernen, så når jeg kommer hjem skal jeg ud og gå en tur på en time eller halvanden. Min skridttæller har jeg fået maskinvasket. Det kunne den ikke rigtigt tåle, selvom den er blevet tørret og har fået nyt batteri. Sådan en kan jeg ikke undvære, så jeg har købt en ny Omron 3 på Apoteket.

12 kommentarer:

  1. Jeg har stadig tilgode at besøge Det blå marked, må dog indrømme jeg hellere vil på rigtige loppemarkeder, så jeg venter til foråret, hvor de starter op igen..
    God aften hos jer Pia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er kommet tomhændet hjem hver gang, men det er vi også de gange vi har besøgt de rigtige loppemarkeder, så det er svært at vide hvor man skal gå hen og hvornår. Tak og god weekend hos jer.

      Slet
  2. Hammerirriterende, men sådan en brand kan man jo ikke annoncere på forhånd :-)
    Bortset fra det, er det min erfaring gennem mange år, at hvis man besøger et loppe-/kræmmermarked med en bestemt hensigt, finder man ALDRIG det man skal bruge.
    Man skal tage afsted uden at forvente noget som som helst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det kan man ikke, og det er selvfølgelig også forståeligt, men ærgerligt alligevel. Vi har endnu aldrig fundet noget at tage med hjem fra et loppe/kræmmermarked uanset om det er for at ose eller at gå efter noget bestemt, men en gang skal jo være den første. Det samme gør sig gældende hvis man SKAL have nye sko, en bluse, frakke, eller hvad som helst. Jeg kommer tomhændet hjem mange gange, før det lykkedes, så min erfaring siger mig, at jeg ikke skal forvente noget, men jeg håber selvfølgelig ;-)

      Slet
  3. Smukke vejrbilleder du har taget. Ærgerligt at køre forgæves. Håber I finder det næste gang der er åben igen. Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. De har åbnet igen efter branden, men vi kører helt derop igen. Vi bruger i stedet tiden til at arbejde på en anden løsning. I næste uge vil det vise sig om vi får held med det :-)

      Slet
  4. Dejlige vejrbilleder især nummer 1, hvor det ser ud som om, himlen er i brand, er superflot.

    Der er ikke noget at sige til, at du skal ud og trave efter arbejdet. En lang dag bag PCen gør, at man mangler lys og luft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er noget forskel på farverne på de to billeder.
      Jeg har masser af lys, med vinduer hele vejen rundt om mit kontor, men frisk luft mangler, for hvem gider sidde med åbent vindue i sådan en kulde. Hellere være ude og gå sig varm :-)

      Slet
  5. Af mange forskellige årsager, men i hvert fald også den med at have travlt op til regnskabsafslutninger, har jeg valgt en karrierebane, der ikke inkluderer noget med tal og regnskab :-) Min far var regnskabskonsulent i en landboforening og havde i lang tid kontor i vores hjem, og jeg husker godt, hvordan min mor også måtte med i arbejdet, når der skulle gøres status.
    Dine to vejrbilleder er rigtig gode - og når vejret ser ud som på nummer to, så er er det rigtig godt at huske på, at vi også har nummer et :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sikkert dengang, man ikke havde ret meget andet end papir og viking nr. 2, (blyant) Listerne skulle tælles flere gange, for at man kunne være sikker på det var talt rigtigt sammen. Det brugte man meget tid, også selvom man havde en regnemaskine. I dag stoler vi blindt på at alle systemer regner rigtigt.
      Jeg har været så heldig, at jeg altid har arbejdet med det, jeg brænder mest for, nemlig tal, suppleret med en god blanding af alt muligt andet. Der er jo mange spændende ting at kaste sig over, men jeg har altid været vild med tal. Som lille skolepige, før jeg blev konfirmeret, hjalp jeg i den lokale Brugs, og var også med til vareoptælling, når der skulle gøres status.
      Det er mest de grå nuancer der præger landskabet i denne tid

      Slet
  6. Enig i at skridttællere ikke kan undværes, men også i at de næppe er glade for en tur i vaskemaskinen. Der har min ikke prøvet endnu, men mit forrige lille kamera kunne ikke lide det. Sådan kan det gå. Jeg kan godt lide beskrivelsen af det nødvendige behov for at få luft til hjernen et time eller 1½ efter arbejdstid. Det kunne andre givet også trænge til - og pensionister for den sags skyld også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er altså glad for, det kun var min skridttæller og ikke mit kamera der blev vasket. At komme ud og gå er dejligt. I dag, efter morgenkaffen, startede jeg dagen med at gå 5 kvarter. Det river nogle timer ud af kalenderen på ugebasis, men jeg stornyder det. Helt enig. Jeg ville gerne gå meget mere i det daglige men det er ikke altid lige nemt at få plads til hver dag, året rundt, men når jeg bliver pensionist, så... Vi får se :-D

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)