Lørdag aften endte med indlæggelse

Som jeg skrev var mor hos os i lørdags. Det peb og ralrede i hendes bryst. Det havde det gjort siden hun kom hjem fra sin ferie i Rügen. Jeg syntes hun skulle blive tjekket hos lægen, men det mente hun ikke hun var dårlig nok til. Jeg var “bange” for hun havde raget sige en lungebetændelse til. Da vi var færdige med aftensmaden, var mor blevet overbevist om, at det var en god ide at jeg ringede til lægevagten, så hun kunne blive undersøgt. Fejler din mor noget, spørger lægen, nej…  Altså bortset fra hun har haft et nogle blodpropper, et hjertestop og får et helt måltid medicin hver dag, hverken hun eller vi, regner hende jo for syg. Der var ingen tvivl. Vi skulle komme med det samme, så hun evt. kunne blive røntgenfotograferet.
Camilla og S… kunne ankomme hvert øjeblik det skulle være med Kosta, som jeg havde lovet at passe et par dage. Allan ville hellere have ansvaret for sin svigermor end for hunden, så sådan blev det. Det blev en lang aften. Da mor, som er meget overtroisk, og nok ikke helt uden grund, sad i venteværelset, sagde hun, at hun ikke kunne lide at være der, fordi det var fars dødsdag.
Da hun hverken havde feber eller ondt, bortset fra lidt svien i halsen, når hun tog dybe indåndinger, ville lægen bare sende hende hjem med nogle piller for mavesår. Det mente Allan nu ikke var nogen særlig god ide. Han ville have de røntgenfotograferede hende. Det kræver en indlæggelse sagde lægen. Det var mor ikke vild med, men lægen skulle have en afgørelse nu, så hun indvilligede. Det var godt, for der blev hun virkelig dårlig, nøjagtig som vi så hende efter hendes hjertestop. Hun fik lagt kateder, slanger og måleapparater.  Hun fik medicin, og ilt, men intet hjap. Først da hun fik morfin, faldt der lidt ro over hende igen. Mor har vand i lungerne og i hele kroppen. Lige før midnat blev hun kørt til røntgen, og Allan tog hjem. Jeg har ikke lukket et øje i nat. Hunden har småpebet og holdt mig vågen, og tankerne om hele virvaret ligeså.

Hele søndagen gik med at ringe rundt til søskende, hente tøj i mors lejlighed, ringe og aflyse hendes aftaler. Hun er jo stadig en forfløjen dame. Der skulle hentes gave hjem, som nu bliver Allans lod at få bragt ud til fødselaren i morgen mandag. Jeg og mine søskende har, med overlap, alle været på sygehuset, så der var mindst en af os med ved stuegangen, som de sagde ville ske om formiddagen, men først skete hen på eftermiddagen. I mogen skal mor til ultralydsscanning, og så må vi se, om vi bliver klogere på, hvad der mere skal ske. Om hun kan nøjes med at blive reguleret i medicin eller hun skal igennem en større operation, og sidstnævnte er hun panisk angst for.
Mit arbejde kræver stadig nogle ekstra timer af mig, og det jeg i dag skulle nå herhjemme er udsat, så der bliver nok lidt stille her på bloggen, men jeg vender tilbage, når der er faldet lidt ro i lejren igen. Får jeg en ledig stund holder jeg øje med, hvad der sker hos jer andre. Jeg bliver nød til at skal have lidt nattesøvn nu, hvis jeg skal hænge sammen i morgen.

Gratis sommerglæder og lidt tilkøb

Selvom vejret ikke indikerer sommer, er der alligevel glæder at hente. Jeg nåede at få høstet en stor portion hyldeblomster inden vi tog på camping, så mens vi nød livet, stod hyldeblomsterne og trak i køleskabet. Lige klar til at si og hæde på flasker da vi kom hjem. Kvaset blev blendet og puttet i fryseren i mindre portioner.  
Midt i ugen var der da et par solskinstimer, så Allan fik skiftet kalibere og bremseklodser på Poloen inden han kørte den til syn. Nu skulle den gerne kunne klare et par år mere. 
Vores hvidkløvermark græsplæne, er klar til høst. Landmandens hvidkløver er lige knapt klar, men sikke en dejlig duft det sender op i næseborene på lang afstand.   
Det gror i haven og drivhuset, så der er nok at gå ombord i. Det hele skal høstes, syltes og behandles på den ene eller anden måde, så vi har et lager at tage af hele vinteren. Jeg er spændt på mine ananaskirsebær. Se billedets nederste venstre hjørne.
Selvom vi har meget ude i haven, så er vi ikke selvforsynende af alt hele ået. Der skal suppleres med lidt indkøb. Det er meget længe siden vi har været ude at handle sammen eller shoppe, men vi fik da kørt dankortet varmt denne gang.
Hele bagagerummet blev fyldt med varer, det meste til fryseren. Allan fik et par Wrangler og 3 stykker tøj til overkroppen. Det samme gjorde jeg. Der var bare meget mindre stof i mit. 50% rabat på det hele, er ikke så tosset. Desværre var der ikke mere mine øjne kunne lide, selvom indholdet i skabet godt kunne trænge til at blive fornyet. 
Vores aftensmad bestod af kylling, lagt på et lag af rodfrugter og andet godt. Kyllingen blev fyldt med det optøede kvas fra hyldeblomstsaften, og stod og langtidsstegte i ovnen det meste af dagen.
Det passede mig fint, at lørdagen var våd og efterårsagtig, så behøvede jeg ikke ægre mig over at gå glip af det gode vejr, når der var så mange ting inde jeg gerne ville ordne. I dag er det 6 år siden far døde. Jeg sendte mor en sms, at hvis hun kedede sig, kunne hun bare komme. Jeg gik alligevel bare og arbejdede. Der kom straks en sms tilbage. Tak, jeg kommer en tur over middag. Da hun kom havde hun en pakke laks med. Om formiddagen havde jeg stået og bagt nogle blinis til fryseren. Jeg holdt lidt tilbage til aftensmaden, som jeg havde lyst til at gøre lidt ekstra ud af. Dessert var der selvfølgelig også i form af en rest hjemmelavet is. 

Bundet til to biler

Da vennerne var her forrige weekend, talte vi camping. Hver gang de havde fået pakket deres vogn, var der sket grimme ting, der forhindrede dem i at komme afsted. Da de spurgte os, om vi ikke kunne tænke os at holde weekend sammen med dem, slog vi til. Fredag eftermiddag, da jeg havde fyraften, mødtes vi og fulgtes ad til Nordstrand Camping i Nyk. S. Et sted vennerne havde udset på forhånd.   Vi havde fået en meget skrå plads lige ovenpå en sandbunke, og det blæste ret kraftigt, så pløkkene kunne intet holde, derfor tøjrede vi solsejlet til begge bilerne. Det ruskede noget i det hele resten af aftenen og hele natten igennem, mens regnen væltede ned.  
Vennerne og vi har, siden børnene var ganske små, altid haft en klokkeklar aftale om hvordan vi holder ferie sammen, uden at ødelægge et godt venskab. Vi skal nemlig ikke nødvendigvis hænge sammen hele tiden. Det fungerer rigtigt fint på den måde. Selvom det var bygevejr, og der hang tunge truende skyer, hoppede Allan og jeg på cyklerne, medbringende madpakken.    Vi var i Rørvig længe før folk fik øjne. Der var i hvert fald ikke meget liv i byen. En enkelt hundelufter, og en enkelt arbejdsmand. Ikke engang ved færgelejet var der liv. Vi så lidt på Lodsoldermandsgaarden, som er sat til salg for den nette sum af kr. 9.750.000,- 

Vi tog cykelruten hjem over Issefjorden. Et godt kuperet landskab, hvor vi måtte skubbe cyklerne op ad de stejle bakker. Der er faktisk ret mange steder i området, hvor man slet ikke må cykle ude på landevejen, men det passer os glimrende. Vi vælger, som regel alligevel disse veje fra, da vi bedst kan lide de små fredelige afkroge.
Vi kom forbi et par fuglereservater, men der var heller ikke meget liv at se, med mindre man havde kikkert, som de par fuglekiggere vi mødte.
Vi travede igennem gågaden i Nyk. S. Der var nu heller ikke specielt meget liv. Godt nok var vi tidligt på færde, men folk plejer da at få øjne midt på formiddagen. Det må være vejret, der holdt folk indendøre. Da det regnede allermest, var vi nået til et kæmpe loppemarked, hvor vi trak ind, for at se hvad de bød på. Der var alt mellem himmel og jord. De holdt loppemarked fast hver 14. dag. Vi fortsatte vores tur, og fandt en sted, hvor vi kunne spise vores medbragte mad, mens vejret viste sig fra sin bedre side.
Vi cyklede hjem og dagens cykeltur blev på 28,5 km. Eftermiddagskaffen blev drukket sammen med vennerne, og da der stadig var nogle timer til vi skulle spise, blev vi enige om at vi alle fire kørte en tur til Dragsholm Slot. Derefter kørte vi til Sanddobberne, hvor vi gik os en tur.



Vi var efterhånden kommmet meget langt væk fra bilen, det regnen væltede ned, men da vi havde passeret en bro, var vi nød til at vente til vi mødte et nyt overgangssted, eller også tage hele den samme lange tur tilbage. Vi øjnede en meget smal bro, men det betød, at vi skulle igennem en indhegning, hvor der gik nogle dyr. Vi gik fra “tue” til “tue” med blikket rettet mod fødderne, for ikke at træde ved siden af, og få våde fødder eller forstuve en fod. Eller måske noget der var lige så slemt - at træde i en ordentlig nylavet kokage.
Dyrene stod og græssede lige foran broen, men lod os passere uden det mindste kny. Da alle var kommet sikkert i land, måtte kameraet ud i regnvejret, vand på linsen og billedet. Turen tilbage gik op og ned gennem et meget snoet stisystem i en kæmpe klitplantage, hvor vi stod lidt i læ, mens regnen silede ned. Nogen havde regntøj på, og de der ikke var klædt rigtigt på, havde ladet paraplyen ligge i bilen, og da vi nåede den var det blevet tørvejr. Efter et varmt bad, grillmad, rødvin, hygge, en aftentur til stranden og endnu en regnfuld, men mere vindstille nat, nåede vi at pakke sammen inden den næste regnskylle kom. Vi satte kursen mod syd, mens vennerne tog en overnatning mere.

Arbejdet kaldte mig til Sønderjylland

Før jeg fik de nye job, vidste jeg hvornår jeg havde fri. Det ved jeg aldrig mere. Jeg farer fra Herodes til Pilatus, og hver gang jeg synes det lysner, så dukker der noget nyt op. Jeg har dog stadig troen på, at jeg igen en dag, får en mere struktureret hverdag, men lige nu er der altså stadig rigeligt at se til. 
Der er ikke noget så kedeligt som at tilbringe timerne i en bil, og så helt alene den lange vej, 2 x 300 km. Næsten en hel arbejdsdag på transport alene frem og tilbage, samt deltagelse i et flere timers langt møde, befordrer ikke ligefrem en opkvikkende tilstand. En af fordelene ved at Allan ikke mere er på arbejdsmarkedet, er at han kunne tage med mig.
Efter stort set ingen nattesøvn, fordi en larmende torden og bragen havde holdt mig vågen det meste af natten, satte vi kursen mod vest, meget tidligt torsdag morgen. Jeg havde pakket de nødvendige papirer og forberedt mig til mødet på Gram Slotskro. Allan havde pakket sit fiskegrej. Det var lummervarmt og solrigt. Nattens uvejr havde ikke renset luften. Det blev mere og mere tåget, jo længere væk vi kom fra Sydhavsøerne. Selvom de sagde i radioen, at solen var ved at bryde igennem, så oplevede vi det stik modsatte. Da vi kørte på Storebæltsbroen var det så tåget, at vi ikke kunne se pylonerne og det samme gjorde sig gældende på Lillebæltsbroen. Solen kom slet ikke frem i det jydske og fynske i den tid vi var der. 
Vi holder meget øje med, hvad de foretager dem på Gram Slot, og denne dag var jo oplagt til at høre og se, hvad de havde gang i, og hvor langt de var nået i deres planer. Til begge sider er der bygninger så langt øjet rækker øverste billeder. Indvendigt er den gamle nyrenoverede kostald blevet et imponerende lokale. Nu er det, det udvendige der bliver set efter i sømmene.  
På den anden side af gaden begyndte de samme torsdag morgen at rive taget af Den gamle Holstenske Lade, fordi den skal renoveres, som den oprindeligt blev bygget i fordums tid. Murværket bliver der ikke rørt ved. Bygningen skal stå færdig allerede til september, men jeg er overbevist om, at Brodersen når sine mål til tiden. Det plejer han nemlig.
Vi satte næsen mod øst igen. Det blev kun til en lille afstikker ad margueritruten på Fyn, da vi begge egentlig meget hellere bare ville hjem. Jo længere vi kom mod øst, des mere solrigt og varmt blev det. Det var meget, meget varmt da vi landede hjemme, hvor solen havde skinnet hele dagen, og drivhusets planter hang og higede efter både luft og vand. Det blev en lang tur, så jeg var glad for at Allan kunne tage med, og han var heldigvis lige så glad for at kunne være med på turen.
Både jobmæssigt og privat har det været en presset uge, og denne uge ser ikke anderledes ud.

Mølledag

I søndags var det en særlig en af slagsen.
Jeg skriver mange små sedler og gemmer udklip om ting og sager, der kunne være interessant. Ofte ryger det hele dog ud igen, fordi der nu en gang ikke er tid til alt det, man gerne vil. Denne gang havde jeg noteret fire muligheder, og da vi jo ikke kom på camping, kunne vi da bruge søndagen på at kigge på møller. Vores “egen” mølle tabte vingerne under en storm for 5-7 år siden. Nu står møllen endelig færdig og kan male igen. Vi nyder synet hver eneste gang vi kører forbi. I søndags nøjedes vi også med at køre forbi, da det ikke var så længe siden vi støttede op om den sidst, og vi kunne ikke nå det hele. Heldigvis var mølledagen der en stor succes. Den blev indviet med fuld musik af Sakskøbing Tambourkorps.
I stedet startede vi med Kettinge Mølle. Desværre malede møllen ikke denne dag p.g.a. vejret.





Vi må sige de ca. 550 indbyggere i den lille by, gør også et enormt stort og flot arbejde.  Vi kom lige i rette tid til at overvære den ordinære generalforsamling på Tingstedet. Det var en helt speciel oplevelse, da det foregik på gammeldags maner.
Medlemmerne blev bedt om at indtage hver deres sten. Alle sten i hele Tinget havde et navn påført. Der blev ringet med klokken, og så gik mødet i gang. Vi gik på opdagelse i lopperne, og hvis man ville følge med i mødet var der højtalere, så man bare kunne lytte med på hele pladsen.   










Vi faldt faktisk for dette flotte spejl med kunstlibning. Vi regnede med det var vanvittigt dyr, men spurgte alligevel til prisen. Det kostede kun 300,- kr. fordi det var i stykkker. Det havde vi ikke set, og kunne heller ikke få øje på fejlen ved nærmere øjesyn, indtil jeg pludselig opdagede det. Vi kunne få det for 200,- men købte det ikke. Nu sprang fejlen os lige i øjet.
Der var arrangementet hele dagen, men ventetiden til det næste interessante, set med vores øjne, blev for lang så vi lige lidt ringridning, inden vi kørte videre til Ejegod Mølle.
Vi kom lige til kaffetid, hvor der var gratis kaffe og jordbærkage. Kagen var ualmindelig lækker.
Derefter ville vi se møllen. Her hang en masse fine skilte på rad og række med navne på alle sponsorerne. Desværre er billedet elendigt. Efter at være kravlet helt til tops, så langt vi nu måtte, gik turen til Legetøjsmuseet, som havde åbent i dagens anledning.
Der var legetøj i lange baner til både drenge og piger. Der var rigtigt gammel legetøj fra engang i 1800 og op til 1970´erne, så mange af os kan nikke genkendende til noget af det. Jeg stødte på et par ting, som jeg selv har leget med, og noget af det ligger stadig her på loftet.   
Der var dog ogå andet end legetøj. Nemlig tøj og fodtøj.

Der var gamle fotografiapparater, sengelamper og billeder til børneværelserne. Meget af det vakte minder, og meget var jeg slet ikke gammel nok til at have stiftet bekendskab med i min barndom. Legetøjsmuseet er absolut et besøg værd. Dørene stod åbne ind til et par store rum, med masser af mere legetøj fra gulv til hængende i loftet. Det venter vist bare på at blive shinet op og få sin egen plads, men det er kun gætteri fra min side. 
De to førstnævnte møller driver loppemarked, og overskuddet går til vedligeholdelse af møllen. I Kettinge købte vi et gammelt trillebørshjul, som skal ordnes og senere pynte i haven.