lørdag den 25. december 2010

Familien spredt og alligevel samlet juleaften

Mens Camilla kæmper sig gennem snemængderne til Lolland, har jeg redt op til Kosta og Bacchus, pakket mandelgaven ind og dækket julebordet. Hos os er det ikke jul, hvis ikke vi får grønlangkål først. Sådan har det været i min barndom, og sådan er det stadig. Et eneste år, prøvede min mor at bytte grønlangkålen ud med hjemmelavet suppe. Selvom det smager rigtigt godt, var alle enige om at det slet ikke var rigtig jul det år. Så vi starter altid med grønlangkål og hvad dertil hører. Anden stod i ovnen og risalamanden var lavet dagen for inden. Da Mads er allergiker, er der selvfølgelig lavet en speciel risalamande til ham. Og af samme grund kommer hundene ikke længere end til denne soveplads.

PC243685PC243682

Jeg har holdt jul rigtigt mange gange, siden vi fik Mads, og vi har altid været rigtigt mange om julebordet, aldrig under 15 pers. Familien voksede og voksede og ingen ville undvære den jul de altid havde haft. For seks år siden, sagde jeg stop. Jeg orkede ikke mere at flytte rundt på møbler, slæbe ekstra borde og stole ind. Hyggen var forlængst forsvundet, set med mine øjne. Jeg var alene om det hele og stod flere dage i forvejen og lavede mad, for at samle et sted mellem 20 og 30 mennesker. Og mens alle de andre hyggede juleaften, var jeg for det meste i køkkenet, dog hjulpet af mor. Jeg blev godt nok ikke særlig populær nogen steder, da jeg sagde fra. Heller ikke blandt Allan og ungerne. Jeg stod fast på mit, uanset hvor kunstig alle syntes jeg var. Så vi har siddet alene - os fire – nogle år. Det var slet ikke så slemt, indrømmede de, inden den første juleaften var overstået. Det havde nemlig været så hyggeligt, at de ikke havde noget imod, hvis det skulle være sådan fremover. Der var fred, ro og ingen stress.

PC243692IMG_3293
Camilla ankom i går med “børnene” i god behold, men det havde været en lang og streng tur. For som hun sagde, I har meget sne på vejene nede hos jer. I år var min mor og Mark hos os og fejre juleaften. De unge, som ikke har stiftet familie med børn, skilles juleaften, for at fejre den i deres respektive familier. Mine andre søskende har børnebørn, så de har været et pænt antal om julebordet i deres hjem. Min mor har 5 oldebørn.

I dag har Allan og jeg været ude for at inspicere vejene, for at se om det er muligt for mig at komme på job i morgen. Det ser ikke for godt ud, det fyger stadig rigtigt meget, der er kun et spor, og møder man en modgående, som vi gjorde, skal den ene bakke 3 km i disse driver. Jeg er nu ret glad for Allan var med i bilen. Vi nåede ikke frem, det var for risikabelt at tage chancen.

PC253707 PC253709
PC253712 PC253716

Billederne giver ikke det reelle billede af situationen. Jeg er glad for at vi har været ude og sondere terrænet, så jeg ikke alene havde begivet mig ud i dette i morgen. Jeg er faktisk glad for at Allan siger, at jeg ikke får lov at køre turen alene i morgen, og at han, som det ser ud nu, heller ikke er sikker på at han vil gøre det. Han holder elllers meget af at køre i sne i normale mængder, og lege lidt. Vi må se hvordan jeg kommer afsted. Jeg håber på vinden lægger sig, og sneploven kører.

Camilla er kommet sikkert tilbage til sit hjem. Da hun nåede Køge, var vejene rigtigt fine. Hun var rigtig glad for hun ikke skulle sydpå, for der holdt bilerne i kø, mens den nordgående trafik gled fint.

8 kommentarer:

  1. Jeg forstår godt, at du sagde fra dengang. For mig kom det mere naturligt, da jeg flyttede herned og er væk fra min store familie og julen fejres ikke på samme måde her som i Danmark.

    Men når jeg tænker tilbage på min barn- og ungdoms juleaftener/dage, hvor min mor havde rodet og regeret i køkkenet i mange nætter før den store aften eller julefrokost. Mine forældre havde en telefoncentral på landet, så der var ikke mange chancer i dagens løb for at få noget lavet. Hold da op hvor de sled dengang, kvinderne. Jeg husker heller aldrig min mor eller min mormor for den sags skyld sad med ved bordet hvis der var gæster, de stod fast i køkkenet.
    Nej, jeg forstår dig så glimrende.

    Dine snebilleder får mig til at mindes min barndoms vintre, fra dengang før alle de moderne hjælpemidler. I løbet af dagene skovlede alle landsbyens mænd hele gaden fri for sne. Og om natten blev min far hentet af min morfar, der havde et cementstøberi og var den, der skulle sørge for at vejene blev grusede. Det foregik på den måde, at min morfar kørte lastvognen og min far stod på ladet og kom sand i sandsprederen.
    Pas nu rigtig godt på, hvis du vover dig ud på vejene i morgen.

    SvarSlet
  2. Dejligt med forståelse, Annette ☺ Jeg husker også da min barndomsjul gik i stykker. Dengang min mormor, mor og moster skiftedes til at holde jul, men da alle vi (min mormors 5 børnebørn) fandt kærester, stort set samtidig, delte mor og moster om julen og min mormor og morfar "gik på omgang"
    Der var altid masser af sne i vores barndom. Vi unger nød det. Det har vores forældre næppe gjort. Jeg skal nok passe på i morgen. De sidste timer har de frarådet al udkørsel på hele Lolland og Falster, og det er bidende koldt. Jeg er sådan set meget glad for Camilla kørte tidligt i formiddags. Kan godt lide at hun er i sikkerhed ☺

    SvarSlet
  3. Stærkt, at du sagde fra.
    Det forstår jeg sandelig godt, at du gjorde. Det samme gjorde vi tre søskende vedrørende 1. juledag, hvor hele min fars familie troppede op - dog kun hvert andet år - og forventede den helt store julefrokost med tre slags sild, 5 lune retter, et utal af kolde ditto + ost og frugtsalat. I mange år stod mor alene med det, men som familien voksede, og mor blev syg, var det os, som hang på den. På 'arbejde' fra kl. 8 julemorgen...
    Derfor sagde vi fra, totalfredede 1. juledag og foreslog, at hvis denne tradition skulle fortsætte med os som deltagere, så blev julefrokosten fremover d. 1. eller 2. weekend i august. Og sådan blev det :o)

    Godt, at Camilla kom sikkert både frem og tilbage... vi har godt nok fået lidt sne i år - det er spændende, om vi kan komme på arbejde på mandag.
    Jeg SKAL simpelthen være der på tirsdag, uanset hvad, for der vil stå et hold flyttemænd, som ikke ved, hvad de skal flytte hvorhen, hvis ikke jeg er der. Shit.

    SvarSlet
  4. Du godeste, jeg kan sandelig godt forstå, at du sagde fra dengang - det havde jeg bestemt også gjort. I det hele taget har jeg aldrig været meget for store gæstebud med mig som værtinde (jeg HAR prøvet nogle stykker) - jeg var altid dødtræt og udslidt, når gæsterne kom og ønskede næsten bare, at de snart gik igen, så jeg kunne komme i seng. Ikke helt meningen... ;-)

    SvarSlet
  5. Nåh, det er derfor I holder julefrokost i august Ellen ☺. Jeg havde truet et par år, inden jeg tog springet. Trusler hjælper ikke, man skal være konsekvent ☺
    Alle er i dag meget glade for deres egen "lille jul" og savner ikke det andet.
    Det er spændende om vi kan komme frem. Jeg har fri mandag, men SKAL afsted i dag, om jeg så skal gå.

    SvarSlet
  6. Mia.. atter en der forstår, dejligt ☺
    Jeg vil, allerhelst, også kun have ganske få gæster, så man kan nå at hygge. Elles skal det være som lønnet personale, eller på andre vilkår hvor flere trækker på samme hammel.

    SvarSlet
  7. Det var knagme godt du fik sagt stop.. Julen skal være en fornøjelse og glæde for alle deltagere..
    Du godeste hvor har I meget sne at flytte rundt med stadigvæk.. jeg håber du er kommet frem i dag.

    SvarSlet
  8. Nemlig Inge. Og jeg vil om nødvendigt gerne være "den kunstige" i familien, når jeg ikke trives med det som det er ☺
    Jeg kom både ud og hjem i god behold ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)