Yndlingsjulepynt - blogleg

Bente spørger på blogkvinder 40+ om vi vil vise vores yndlingsjulepynt frem.

Nissen med sækken over skulderen, er min allerførste og vist også eneste mandelgave i mit voksenliv. Nissen har holdt sin 30 års fødselsdag her i huset. De to nisser i gyngestolen, har jeg fået af min bror Mark, mens han stadig var en lille knægt. Han har selv lavet stolene af tøjklemmer. Alle vi søskende fik hvert et nissepar, så han har haft travlt den lille dreng. 

Køkkennissen, som jeg kalder hende, har min mor lavet for mange år siden. Hun syntes ikke den var særlig køn, og mente at den bare skulle kasseres. Derfor flyttede hun ind hos os.

Hjemme i kulden igen

Sidste lørdag stak vi af til lidt sydligere og varmere himmelstrøg. Efter ganske få timers søvn begav vi os ud på landevejen kl. 2 om natten. Vi havde absolut ingen problemer med sneen på motorvejen. Da vi nåede Præstø var vejene sorte og tørre, og vi havde nærmest motorvejen til Kastrup helt for os selv.
Hele ugen har vi tilbragt på Malta i et herligt sensommervejr, med temperaturer på 18 - 21 grader. Vi er netop ankommet til det kolde Lolland, hvor der stadig ligger sne, men dog en hel del mindre end da vi tog afsted.
Jeg aner ikke hvad der er sket i blogland i den sidste uge, så jeg har lige lidt jeg skal have indhentet.

90 års fødselsdagen

Du har sikkert set 90 års fødselsdagen og min far elskede den. Det var et must for ham at se den, og jeg begriber, den dag i dag, stadig ikke hvordan han kunne kluk-le så højt og inderligt hvert eneste år, af det samme, som jeg aldrig helt har forstået morskaben i. Men bare ved at være i stue med ham, de 15 min. sketchen varede, kom alle i hans nærvær til at grine højt og inderligt……. af far…. vel at mærke.

Videoklip (det irriterer mig, at jeg ikke kan få lagt klippet fra YouTube over på bloggen. Det virker fint i Live Writer, men forsvinder på blogger.)

Far har altid sagt, at hvis, han nåede at blive 90 år, så skulle det fejres på nøjagtig samme måde. Min svoger lovede, at det skulle han nok sørge for. Far skulle selvfølgelig være hovedpersonen og svoger tjeneren. Jeg er slet ikke i tvivl om, at både far og svoger ville have klaret det til topkarakter.

I dag ville min far være fyldt 90 år, men han døde, mæt af dage, for 3 år siden. Min meget lille lillebror, ville dog gerne fejre dagen på en eller anden måde, da mor altid har haft samlet hele familien til grønlangkål omkring 1. søndag i advent, som oftest faldt i hak med fars fødselsdag. Vi tog glæderne på forskud og fejrede det allerede i november, med masser af grønlangkål og risalamande, og i år med noget helt nyt – en mandelgave, som Allan fik.

Vi gjorde som vi plejede, spillede og sang, nogen til ære for far. Tigeren havde Mark indkøbt til lejligheden, men den fik ikke samme behandling som i sketchen Den fik lov at ligge i fred og ro på gulvet, når den ikke var skøde”hund” eller blødt krammedyr.

Den virkelige verden

er til tider meget barsk, grufuld og umenneskelig. Det er ikke fordi jeg holder af at svælge i andres ulykker, men jeg kan godt lide at se og læse “om det virkelige liv. Det giver mig en indsigt i, hvad andre må kæmpe med, af smerte og sorg. Det kan være alle mulige ting i livet.

Lige nu venter jeg på, at politiet giver tilladelse til, at vi, på Lolland-Falster, må begive os ud på vejene med lidt forsigtighed, men det er nu ikke så meget det jeg tænker på.

Jeg har lige læst “En kvindes pris” af Somaly Mam. En ildsjæld og en meget modig kvinde. Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde, og gør det stadig. Hun har reddet utallige børn på 6 år og opefter, som var solgt til prostitution og “arbejde” på bordeller. Kig evt. ind på siden Kvinder for frihed og læs lidt.

Nu er jeg gået i gang med Vilde Svaner af Jung Chang. Det er et digert værk på over 600 sider, så jeg tror jeg vil starte weekenden med at gå i hi, og hellige mig læsningen og andre gøremål i en travl decembertid.

Sneet inde

Som man kunne læse i Folketidende og se på Tv2-Øst i går, så er der snekaos på Lolland-Falster. Jeg holder fri. Min chef ringede i morges og ville forsikre sig om, at jeg blev hjemme i dag. De havde, i 1½ time, kørt med sneplov og rendegraver på alle matrikler, og det var fuldstændigt håbløst, fordi det lukkede til lige bag ved dem, så nu var al snerydningen indstillet, og det var umuligt at komme frem. Hos os ser det tilforladeligt ud, men den store “befærdede” vej til vores hovedstad Nykøbing F. var lukket allerede i morges. Min bror ringede nemlig og advarede os om at køre ud. Han havde selv siddet fast i en time. Godt at have en svigerfar der er landmand. Svigermor kom i 4-hjulstrækkeren og trak ham fri, da han måtte opgive at grave sig fri med skovlen, selv med assistance fra en lastbilchauffør. Jeg gik en tur i omegnen lige før middag, for at se hvordan det stod til. Hvis ikke jeg var lokalkendt, så ville jeg ikke have de store bekymringer med at køre ud, for det ser ikke alarmerende ud på hovedvejen.

Længere nede “i byen” så jeg dette store skib, alt for tæt på grund, og med snuden i en helt forkert retning. Jeg aner ikke om det er stødt på grund eller hvorfor det lå der. Og da jeg stødte på en ven af huset, som havde travlt med at rydde sne på hele udstykningen bag ham, spurgte jeg ham, for han plejer at vide besked med alt, men han vidste heller ikke noget.

På hjemturen så jeg en arbejdende kloakarbejder, som vi bruger på mit arbejde. Jeg sagde: “Det er da det helt rigtige vejr, du har valgt til den arbejdsopgave.” Det var han ikke helt enig i. Han vidste ikke hvad der var galt, men vandværket havde ringet, at der måtte være et brud på ledningen, for vandet fossede ud, så det var hans opgave at finde ud af det.

Hjemme hos os og et par af naboerne, har Allan travlt med at holde sneen væk.

Jeg har slået op til en gang boller, som lige nu står og hæver. Lidt sent, for Allan er ved at brygge eftermiddagskaffen, men så er der nybagte boller til i aften, mens vi kan glæde os over at sidde inde i varmen i læ for snestormen, som stadig raser derude nu.

Sendt hjem med eskorte

Da vi stod op i morges, konstaterede vi, at der var faldet 20 cm sne i løbet af natten, oven i de andre 15 cm vi allerede havde fået.

I weekenden havde Allan læsset traktoren på traileren og transporteret den til Mads. Først og fremmest fordi Mads har varme på i sit værksted, men også fordi han er en rigtig god og uundværlig hjælp. Han kan bare lave alt, den dreng, men det kræver selvfølgelig somme tider nye reservedele. I weekenden havde Allan bestilt en ny toppakning, som ankom hos forhandleren i går, og sent i aftes blev traktoren igen transporteret til vores adresse. Vi havde jo hørt vejrudsigten. I morges var der motorlarm på matriklen.

Mens jeg sad inde og nød min morgenkaffe havde Allan travlt udendørs, og han nåede lige at blive færdig til jeg skulle køre. Hos os så det trods alt rimeligt fredeligt ud, men du milde himmel, sikke et vejr. Havde jeg vidst hvad der ventede mig, var jeg blevet hjemme. Vejene er så små, selv om sommeren, må man ud i vejkanten, hvis man møder modgående. Jeg havde ingen steder at vende,så jeg måtte fortsætte. Sneploven havde ikke været der, men heldigvis en stor traktor, hvis spor jeg kørte i med det ene hjul. Vores bil har ikke så meget “skræv”, at den kunne nå det andet spor også. Bundkarret af bilen agerede sneplov mens jeg banede mig vej frem. Jeg nåede heldigvis frem i god behold. Den “gamle direktør” kom og spurgte til min morgenrute. Han ved udmærket, at er man kommet afsted, har man to muligheder, enten blive holdende, eller prøve at fortsætte. I vinterkrigen 1798 (1978 selvfølgelig - se kommentarer nedenfor) var der sneet 14 personer inde i mere end en hel uge, og de havde kun det at leve af, som køleskabet og fryseren indeholdt. Billederne viser ikke helt de vej- og vejrforhold jeg kæmpede med. Dette er et godt sted at køre, hvor jeg i det mindste kunne se vejen, og der ikke fandtes driver, kun jævnt snedække.

Da chefen kom fra møde til middag, sagde han, at jeg nok skulle se at vende næsen hjemad, for han selv var nær aldrig kommet hjem i sin firhjulstrækker. Chefen skulle nok sørge for eskorte til mig. Klokken 13 fik jeg eskorte af to mænd, med træktov osv. de første 6 km frem til hovedvejen, og så kunne jeg ellers klare mig selv.

Hovedvejen er okay. Her på matriklen, kan vi godt se det fyger, så Allan kører sneplov, når den ikke kører fast, og han må trække eller skovle den fri.

Jeg har fået besked på at blive hjemme i morgen, hvis ikke der er ændring i vejret. Så det tyder meget på at jeg får en fridag i morgen, da de lover meget mere sne og kaos her på øerne i morgen. Der ligger ellers utroligt mange arbejdsopgaver og venter på mig, men jeg må så bare tage et par ekstra lange dage lidt senere, og inden jul, for der er deadlinen.

I

Brugsen synger på sidste vers

Som jeg skrev om tidligere, er det nu lige på trapperne, at den nye butik skal åbne. Byggeriet startede i sommers.

Vi har lige kunnet købe frostvarer med 50% rabat, det er da en rabat der er til at føle på, men det var også revet væk. Der var kun fastfood og grønsager tilbage da jeg kom. Så jeg snuppede de 5 poser rodfrugter der var tilbage. Fasfooden lod jeg ligge. Vores uddeler, siger, at håndværkerne arbejder i døgndrift, for at blive færdige til den store åbningsdag.

Brugsen er lukket både fredag og lørdag for at gøre klar til den store åbningsdag den 5. december. Den nye butik bliver på 850 kvadratmeter.