søndag den 12. august 2018

Englandskrigen og en hjemvendt soldat

Når Fællesrådet, eller andre små foreninger, prøver at lave nye tiltag, til styrkelse af turismen og det sociale liv mellem byens borgere, er det ikke nemt at vide hvad, der bliver taget godt imod. Skansedagen er et af flere tiltag, der er god tilslutning til. Det blev stablet på benene sidste år, og succesen gjorde, at man besluttede det skulle blive en tradition. 
P1160425
Det har været rimelig let, for Allan at være frivillig passer af Danskerskansen i denne tørre sommer, men i mandags var han nødt til at give den en omgang. Heldigvis var temperaturen dalet en smule, men det var alligevel en varm omgang.
I dag startede arrangementet kl. 10, hvor mange af os mødte op, for at få det hele med, mens andre kom dumpende til senere. En tilslutning på omkring 30 personer blev det til, og det er ganske godt. I år havde nogle stykker fra bestyrelsen rejst en stort telt, da vejret nu er blevet en smule ustabilt, med byger. Ikke noget regn der batter noget, men nok til at man kan blive våd. Det holdt tørvejr.
Snapshot 2 (12-08-2018 17-30)Som sidste år, havde man fået en major til at komme og fortælle historier fra den gang der var krig. Interessant, hvis man altså interesserer sig for den slags.
Derefter var der lirekassemusik af den hjemvendte engelske soldat. 
Der var også undervisning i krudt og forskellige kugler af en sortkrudtsskytte. Der blev dog ikke fyret noget af, med ild, da vi stadig har afbrændingsforbud. Vi måtte nøjes med et par saluter med forladergeværer, så brag blev der.
P1160428
Derefter var der mere lirekassemusik med fællessang. Et par stykker af os, var ret interesseret i, hvordan sådan en lirekasse fungerede og lirekasser i det hele taget. Det fik vi så en fin forklaring og demonstration af. Denne lirekasse spiller efter hulkort. De nyere af slagsen, fungerer på samme måde som en jukeboks.
P1160434 P1160435

Som sidste år, kunne vi til slut købe kaffe, kage, saft, mjød og soldatermad, men vi havde en frokostaftale herhjemme kl. 12.30, så det sprang vi over i år, men en enkelt pose mad med fedt og slæbepølse, samt en sammenklappet ostemad, også med fedt, kom med hjem. Vi støtter gerne foreningen og kampen mod madspild, og så smager det i øvrigt godt.
P1160437 P1160431
Vi fortsatte udendørslivet herhjemme. Frokosten blev indtaget ude i det fri. Det er vel stadig sommer, og nu har vi sukket efter vand og lavere temperaturer længe.



De lavere temperaturer er her, men det kniber stadig lidt med vandet, selvom vi fik 21 mm for et par dage siden, og en hel mm i går, men intet i dag, der kan måles.


12 kommentarer:

  1. Sikke en god med jeres skansesdag! Her i nærheden har vi også den slags til glæde for både lokale og turister.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uanset om man er lokal eller turist, er der dejligt at have sådanne steder, hvis man er glad for naturen. Vi ved at skansen, nu efter den bliver passer, er blevet besøgt flittigt, også af rigtigt mange turister.

      Slet
  2. Spændende med forskellige tiltag i lokalområdet. Og godt der er opbakning.
    Det er godt nok mange år siden jeg sidst har fået en mad med fedt. Husker den skønne smag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke fået sådan en fedtemad med sakt og intet andet, siden sidste års skansedag. Jeg spiser meget sjældent fedstof på mit rugbrød. Det hænder dog, der kommer lidt fedt under en sildemad, hvis det forefindes på et jule- eller påskefrokostbord.

      Slet
  3. Fint, at der bliver bakket så godt op om nye initiativer, at de bliver til en tradition :-) Men æmh øh, vil du ikke være sød at fortælle, hvad det er for en krig vi snakker om? Jeg er ikke så skrap til historie, at det er indlysende.
    Her har vi fået så meget regn, at afbrændingsforbuddet formodentlig ophæves i dag. Vi fik regn i lårtykke stråler lørdag, og nu har det desuden regnet uafbrudt i et døgn, og jeg er allerede grundigt træt af det ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, selvfølgelig. Det var svenskerkrigen i 1801 og 1807-1814. De forskellige krige der var før den tid, hørte vi om sidste år, så i bevæger os fremad, men det fremgår jo slet ikke af mit indlæg, og vi har jo haft flere svenskerkrige.
      Jeg har hørt i radioen i dag, at afbrændingsforbuddet er ophævet flere steder i landet i dag, men ikke hos os. Vi har stadig afbrændingsforbud, selvom der kom 15 mm vand sent i aftes og i nat. Jeg vil nu hellere have regn, rusk og 16 grader end 30 graders varme, når nu man ikke kan få mellem 18 og 22 grader, som ville være perfekt til mig.

      Slet
  4. Lyder hyggeligt med skansedagen :-)
    Vi har fået 38 mm i alt, og græsplænen er allerede ved at være pænt grøn igen. Det går altså hurtigt med det, synes jeg.
    Og udendørstemperaturen er perfekt lige nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde også fåer i alt 37 mm, da vi stod op i morges, men ikke en dråbe i dag. Vores græs er stadig helt gult, men jeg bemærkede at min cykelrute var blevet mere grøn, end den var op til weekenden.
      Helt enig. Det er dejligt lunt om dagen, (i skrivende stund over 20 grader) og passende køligt om natten, så man kan få lidt søvn.

      Slet
  5. Fint med den slags initiativer. Vi har ikke rigtig noget af den slags. Det er nok nemmere i mindre samfund, men uanset det, skal der være nogen, der orker at tage slæbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis ikke der sker noget i de små samfund, så dør de fuldstændig. Heldigvis har vi mange ildsjæle, men vi har også rigtigt mange små foreninger. Der er noget for alle. Vores lille by, er igen blevet et attraktivt sted at slå sig ned. Det rygtes at her sker noget, og at her er dejligt at bo, så huspriserne er også steget.

      Slet
  6. Det forekommer at være en pæn tilslutning til skansearrangementet.
    Herligt med mere menneskelige temperaturer og regn. Jeg er noget spændt på hvad der sker med græsplænen, der er ret mosrig. Kommer den ikke må der rives og sås nye græsfrø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og der er den faste lokale stab og der er nye, samt turister eller nogen der kommer langvejs fra fordi de har hørt eller læst om det.
      Det er så dejligt at få normale sommertemperaturer. Regnen gør godt, men vi har slet ikke fået nok endnu. Vores græs, også mest mos, ved jeg heller ikke om kommer, men så kommer der vel noget ukrudtsgræs, som kan agere græsplæne. Jeg orker ikke at rive plænen fri for mos. Det har jeg gjort EN gang ved håndkraft, og jeg gør det ALDRIG mere. Vi har også betalt en for at komme med en maskine, der kunne fjerne mosset en gang for alle. Plænen blev ordnet to gange, og det skulle være SÅ fantastisk. Godmorgen, siger jeg bare. De penge kunne vi godt have sparet. Det må se ud som det kommer til. Er plænen bare slået, generer det ikke mig.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)