Kan man få sin ferie byttet?

Hvorfor er der ingen garanti eller bytteret på en ferie? Det er der på alt andet, man køber. 
Vi hører ofte folk brokke sig over småting, og her kommer så mit. (Ironi forekommer)
Vi skulle rives ud ad sengen næsten før vi havde lagt os, og ankom til lufthavnen lidt i halv seks om morgenen. Fik plads i flyet ved nødudgangen. Det betød, at vi måtte sige farvel til tasker, og alt hvad vi ejede, som blev opmagasineret helt uden for syns- og rækkevidde. Jeg har det bedst med at have min taske og dens indhold under stolesædet foran, så jeg kan få fat i mit tidsfordriv, når det passer mig.
Der reklameres alle vegne med, at Madeira har et behageligt klima året rundt. Nu er det anden gang vi er her. Sidst regnede det så Madeira var ved at drukne. Denne gang blæste det en halv pelikan. Hvad hjælper det at solen skinner i ny og næ, når vi alligevel skal være pakket ind i tøj.
Vi boede i den forkerte ende af Funchal. Endnu længere ude i Lidoen end sidst. der hvor der ikke sker synderligt meget. Lejligheden lå på 3. sal i nordvest. Et rigtigt forblæst hjørne, hvor det var helt umuligt at opholde sig på terrassen uden det varme skiovertøj, som vi slet ikke havde med. Møblementet var sparsomt og ret småt. Sengene måtte jeg flytte på, så vi kunne komme til garderobeskabene. Håndvasken på badeværelset var så lille, at kun en barnehånd kan få vasket hænder under hanen. Hverken knagerække, skohylde eller noget andet skab at stille noget på fandtes, men der hang et stort tv på væggen, der højlydt gik i gang på portugisisk, når der kom strøm til lejligheden. Kopperne var store og tykke som Runde Tårn. Der var mikroovn og kogeplader, men ingen kaffemaskine. Den skulle vi leje. Hotellets swimmingpool var under reparation og kunne ikke benyttes.
Allerede første nat lykkedes det mig at blive ædt af myg. Vejret har været tåget. Så tåget at vi intet kunne se. Der har hængt sorte tunge og tætte skyer over bjergtoppene. Det har blæst og regnet. Solen har vi ikke set meget til. Temperaturen har ligget under 20°. Blomsterne var blæst ned fra træerne og lå visne og efterårsagtige på fortove og græsplæner som store tæpper.
Ovennævnte er en del af vores ferieoplevelser, men det er ikke sådan vi oplever den, og hvis man kunne bytte ferier, kunne vi slet ikke tænke os det. Sådanne bagateller gider vi nemlig slet ikke tage os af. Min tanke var bare, at fortælle hvordan ferien ville tage sig ud, hvis den blev set med de negative briller.
Vi opfatter ferien som endnu en god en af slagsen og har overhovedet ingenting at beklage os over. Vi kom endda hjem til tiden i år. Det gjorde de der skulle rejse dagen før os ikke. Der var lufthavnen atter lukket på grund af vejret, så der var i den grad trængsel og panik, da vi skulle hjem. Vi gik i kø i 2½ time i lufthavnen inden vi kom igennem sikkerhedskontrollen. Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke har køkultur og bruger alle kneb for at komme foran. Ind imellem gav det noget panik når folk kom løbende og springende på tværs og sprang alle afskærmningerne.  

På Madeira har de både i januar, februar og marts haft op til 24° men er nu røget ind i en kold tid. I mange, mange år, har vi aldrig haft badetøj med på ferie, og holder slet ikke øje med, om der overhovedet er pool på hotellet, men poolen blev færdig så den kunne benyttes efter et par dage.
Da vi ankom til det ganske udmærkede hotel Duas Torres mandag den 11. april om eftermiddagen og havde fået vores kufferter, gik vi lidt rundt i området og nød lidt friskpresset appelsinsaft og et lille mellemmåltid under en parasol i et okay vej, inden vi gik videre til informationsmødet på Solar Da Ajuda, nærmere Funchal, faktisk der hvor vi boede sidst. Her spiste vi vores aftensmad, en 3-retters menu. Godt fyldt af både det ene og det andet, gik vi hjemad og fik købt den nødvendige proviant, vand og morgenmad.
Næste morgen gik vi ind til Funchal, hvor vi til vores store overraskelse opdagede at der var blomsterfestival. Den sluttede først sidst på ugen.
Vi kunne godt se på de fleste af blomsterne, at de havde set bedre dage, men vi nød alligevel synet af blomsterne alle vegne. I loftet, på gaden i krukker, vinduer og hoteller. Ja alle vegne var der pyntet op med blomster. Vi erfarede senere, at der i løbet af ugen blev kreeret metervis af nye dekorationer på gaden. Blomsterfestivalen kræver et helt separat indlæg, men billederne her viser lidt af de mange herligheder. Sikken et arbejde det er at få lavet alle disse figurer udelukkende af blomster. Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange millioner blomsterhoveder der bruges på alle disse flotte kunstværker.
Vi fik et gensyn med markedshallen og det pulserende liv der. Vi så fisk i massevis. Espadaer på 1½ meter som nogen kalder den den grimmeste fisk, men som smager skønt, hvis I spørger mig. Dens udseende kan ikke skræmme mig, hverken før eller efter et måltid. Allan skal ikke nyde noget. Jeg har spist en del fisk i løbet af ugen. Den mest populære model er espada med banan, som jeg fik den første aften og som jeg også smagte sidste år. Senere bestilte jeg espada med rejer. Vi slentrede gennem den gamle bydel og så igen alle de kunstneriske døre, som du kan se mange flere af her. Aldrig før har vi besøgt så mange cafeer og små restauranter, eller hvad man nu skal kalde de små steder der sælger både vådt og tørt.   
Byen vrimlede med vandrende underholdning. Pludselig kom disse‘spillemænd’ sangere og dansere gående imod os. Man kan da kun blive i godt humør af at høre dem synge og danse, selvom vi ikke forstod et kuk af det de sang.
Andre i forskelligt outfit stod bare og pocherede for turister og fotografer, mens man igen så andre brodere og sy det tøj de viste frem. (se evt. billedet øverst oppe)
Da vi af princip aldrig benytter os af hverken bus eller taxi så længe vi kan gå, begyndte vi hjemturen med planer om at spise et sted inden vi nåede helt hjem. 
Nu er dette indlæg vist blevet rigeligt langt, selvom vi faktisk har oplevet og set mere end jeg har fortalt om her. Ha.ha… jeg som havde planer om at samle de første 3 dage til et indlæg.