lørdag den 12. april 2014

Forkælelse, 7 rejser og meget mere på en weekend

P1000420Så kan man vist næppe ønske sig mere.
Fredag morgen sagde chefen, mens hun strøg ud ad døren. Jeg kommer igen om et øjeblik. Da hun trådte ind ad døren få minutter senere, kom der et glædesudbrud nede fra døren, hvor mine kollegaer sidder. Jeg kunne ikke se hvad der foregik, da jeg sidder med ryggen til og der er reoler imellem os. En af mine kollegaer gik på påskeferie allerede nu, så der var simpelthen uddeling af påskehilsener til os alle. P1000422a


Her i vores lille by, er der mange tilbud at vælge imellem, når vi taler om aktiviteter i fritiden, og der kommer flere, takket være en masse ildsjæle. Det hele er på frivillig basis. Til denne udsigt, har Allan hver 14. dag det sidste halve år, gået til ‘gør dine digitale billeder levende’. Kontingentet var 175,- kr. for hele husstanden. Fredag aften var der afslutning med spisning, hvor jeg valgte at tage med. Efter spisningen var der nemlig eksamen fremvisning af deltagernes egne små film, som var vidt forskellige både hvad kvalitet og øvrige indhold angik. Vi var på tur og fulgte Rhinen gennem Tyskland, Østrig og Schweiz, sejlede fra Göteborg til Stockholm på Götakanalen til Læsø og Fejø. Vi besøgte Mærskskibet. Holdt ferie på Limfjorden, var i Ålesund i Norge, samt en tur på Færøerne Allans projekt. Det sidste indslag var en rundvisning i vores egen lille flække, det var lige til en turistbruchure. Jeg tror at alle fik inspiration nok til nye ferieoplevelser.
P1000479 P1000481 P1000473
Lørdag var det det skønneste vejr, så det blev haven og friluftlivet der trak i mig, mens Allan blev sendt afsted med indkøbssedlen på de sidste mangler, til hans egen lidt forsinkede fødselsdagsafholdelse i morgen, hvor ungerne kommer hjem og er her hele dagen. Jeg fik ordnet hele forhaven, så den nu er præsentabel til påsken. Jeg fik plukket mælkebøtter til mælkebøttesirup og Allan fik slået græsplænen. 
Mariehøne Syren
Jeg havde selvfølgelig mit kamera med i haven, så jeg har været nede at ligge på maven på fortorvet og lege med makro, da jeg så en masse mariehøns. Gad vide hvad naboerne har tænkt. Da vi havde drukket eftermiddagskaffe, gik jeg en tur, først i den ene skov, der er ved at drukne i ramsløg, som står lige på spring til at blomstre. Så tilbage igen og en tur rundt i vores ‘egen’ skov. Jeg spiste af de hvide skovsyrer, som har sådan en dejlig syrlig frisk smag. Endnu en tur på maven i det våde sand for at fange fjeren i midten.page1Efter 1½ time i skoven, var det ved at være spisetid. Allan havde lovet at starte op på aftensmaden. Efter den var sat til livs, skulle jeg i gang med lagkagen til i morgen, for det hører sig til når man holder fødselsdag, siger ham med den søde tand. Jeg har tilberedt et par tærter, og resten må jeg klare i morgen. 

20 kommentarer:

  1. Hej og god morgen!
    Hvordan laver man mælkebøttesirup? Dit link til opskriften viser error

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du googler får du masser af opskrifter. Hvorfor linket ikke virker mere, ved jeg ikke. Jeg har som udgangspunkt brugt opskriften fra Slottet i Smørmosen.

      Slet
  2. Som sædvanlig, fuld fart over feltet. Jeg håber I får en dejlig dag med ungerne - jeg er sikker på at både de og fødselaren bliver forkælet med gode sager fra din hånd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi garanteret. Der er drukket morgenkaffe med Mads. Maden er ved at blive tilberedt. Der bliver lyttet til fødselarens ønsker :-)

      Slet
  3. Sådanne aftener med levende billeder lyder vældig inspirerende, bare de enkelte indslag ikke er for lange.
    Tillykke til Allan - hils ham fra os :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvert indslag måtte kun være på mellem 7 og 10 min.
      Det er gjort, og han takker :-)

      Slet
  4. I er godt nok kommet vidt omkring allerede i denne weekend :-)!
    Energisk som altid. Imponerende, hvad du når! Tillykke med gemalen.
    Du viser nogle virkelig dejlige billeder. Collagen er jeg vild med. Hvilket program bruger du? God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Så mange rejser på en time er der vist ikke mange der kan slå :-)
      Tak skal du have. Jeg har brugt PhotoScape, som er et gratisprogram.

      Slet
  5. Dejlige billeder Pia. Det lyder til i har haft en skøn aften, med en god tur rundt om i verden :-) Hvor er det dejlig med en lille overraskelse i form af påskegaver, en god tradition :-) God påske til dig og dine :-) Kh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig lige hvad vi havde :-) Om det er en tradition ved jeg ikke. Jeg er jo nyansat, men overraskelse var det i hvert fald :-) Jeg snupper lige et par arbejdsdage mere inden der er dømt påskeferie til mig, men tak og i lige måde til dig og dine :-9

      Slet
  6. Dejligt med påskeoverraskelser ;) På mit arbejde fik vi alle frokost, betalt af arbejdsgiveren - og da jeg står for oprydningen af den slags, får jeg altid rester med hjem. Det er næsten som at få en ekstra fridag at ha' rester med hjem til det meste af weekenden ;)
    Dine billeder er SÅ skønne; jeg ligger også ofte på maven på de mærkeligste steder, når jeg finder et godt motiv. Så roder jeg rundt, kæmper en kamp for at komme op igen - og er som regel møgbeskidt ;)

    Go' søndag og go' påske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har hele livet været vant til at have madpakke med hjemmefra, men de 2 dage om ugen, til passer det nye job, er der mad i køleskabet til os alle,. Det er noget helt nyt for mig, men dejligt :-) Rester er slet ikke så tosset, det kunne jeg også sagtens leve med :-)
      Man skal jo være i højde med motivet ;-) Jeg har ingen problemer med at komme op igen, men jeg er ikke ren efter at have været nede at ligge :-)

      Slet
  7. Som altid er der fart over feltet hos dig.. :-)
    Jeg fik også en påskegave med hjem fra arbejde i fredags, den var bare spiselig. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen Inge, kig lige rigtigt efter på billedet. Der hænger hele 6 store fyldte påskeæg fra Frellesen i blomsterranken, og der er små spiselige rødløg i underskålen. Dem tror jeg nu jeg sætter ud i haven efter påske ;-)
      Du har helt sikkert også fortjent din spiselige gave :-)

      Slet
  8. Dejligt med en påskeoverraskelse. Du har sikkert set sjov ud, liggende der på maven på fortovet, men mon ikke dine naboer er så vant til dig (og dit kamera), at de godt ved, de ikke behøver at være bekymrede? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke hvor meget de ser, når jeg ligger inde i haven, der er trods alt noget jeg kan gemme mig bag, de fleste gange :-) Inden jeg lagde mig på fortovet, tænkte jeg hvor mange der kom for at spørge om jeg var ok. Der kom dog ingen.

      Slet
  9. Der er sandelig gang i den. Spændende med de små film og de hurtige ture. Dejlige billeder - syrenen er faktisk ret fin, idet den ligner brombær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk nogle gode små film. Syrenen ligner rigtigt meget brombær.

      Slet
  10. Dejligt med påskehilsen fra arbejdet. Hos os er det personaleforeningen, der trakterer. I år med påskeflødeboller med citrussmag. Vældig delikat.
    Jeg tror nok, jeg ville kunne komme til at forveksle hvid skovsyre med anemoner - eller omvendt. Der var flere på mine ture, der har talt om denne hvide skovsyre, hvor jeg inde i mig selv tænkte: Årh, det er da anemoner. Men altså hvid skovsyre. Man bliver så klog af at læse blogge :-) og af at lytte efter, hvad folk fortæller :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Personaleforening har vi slet ikke noget af på mine små arbejdspladser, men dejligt med små overraskelser uanset hvem giveren er.
      Skovsyren har små hjerteformede blade, det har anemonen ikke. Var det kun blomsten man kiggede på, kunne man måske godt tage fejl, og dog - skovsyren er meget, meget mindre. Man bliver dejlig klog af både at læse og lytte til andre :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)