torsdag den 3. marts 2011

Jeg spiste kun katte

Min orkidé lige nu Lidt ekstra arbejde, har mine forældre da haft med mig, selvom de altid har sagt, at jeg var et stille, roligt og nemt barn. Jeg har ofte fået fortalt, at jeg, var en meget finttærende person, hvor der kunne gå dage imellem, at jeg spiste fugls føde. Det var ikke fordi jeg var kræsen, slet ikke. Det hændte nemlig, at jeg af og til, helt uden varsel, spiste så store mængder, at ingen fattede hvor jeg gjorde af det. I dag vil man vist betegne det som en spiseforstyrrelse. Mine forældre var bekymrede, fordi jeg var tynd og ranglet og virkede skrøbelig, hvor der var noget mere ”gods” i mine mindre søskende. Alle mine forældres anstrengelser om at lokke lidt mad i mig, gav ikke de store resultater. Heller ikke når vi spiste hos familien eller andre steder. Jeg skulle aldrig have noget, selvom jeg ikke slap for at sidde med til bords. Dessert og kage fristede absolut heller ikke. 
katJeg selv husker, meget tydeligt, når vi fik brød og pålæg i weekenderne, hvor far var hjemme til middag, så kunne han ofte få mig til at spise et lille kvart stykke brød, måske endda flere kvarte med smør margarine, og det var stegemargarine vi fik dengang, Tænk at man kunne spise sådan noget, føj, da. eller fedt, hvis han tegnede en kat i smørret med sin kniv, og jeg fik lov at sidde på gulvet og spise sammen med hunden. Far er her ikke mere, så jeg har derfor selv prøvet at tegne en kat, som han gjorde. Han var nu meget bedre til det. Han har tegnet rigtigt mange katte, fordi det kun var hans der duede. Det skulle være “rigtige” kat 1katte, ikke noget med at springe over og lave arbejdet halvt. Mor kunne ikke tegne som far, så hendes katte duede ikke til mig. Sådan to runde boller med ører og hale var ikke en rigtig kat. Jeg husker dog, at mine søskende også af og til gerne ville spise en kat, men de foretrak at sidde ved bordet og spise brød med pålæg. Mors katte var for det meste også gode nok til dem. Det er mange, mange år siden, jeg har haft et så tæt forhold til katte. Det ophørte helt da vi fik en søn med allergi. Da vi var på Malta i december, så vi disse kattehjem overalt. Der bliver taget kærligt hånd om alle de hjemløse katte og der findes et utal af kattehjem. Kattehjem på Malta  
Jeg har i hele mit voksenliv, ikke haft nogen problemer med at spise. Til dagligt spiser jeg stadig ikke de helt store mængder, men jeg holder rigtigt meget af mad og jeg spiser alt, også nyrer og andet indmad samt snegle. Jeg foretrækker mad, frem for desserter, slik og kager, det frister mig ikke, selvom jeg godt kan spise det og også gør det, ind imellem, men der er jeg utrolig kræsen. Der er rigtigt meget jeg bare ikke kan lide. Allan derimod spiser altid en eller anden form for kage til sin kaffe, både formiddag, eftermiddag og aften. Og alle butikker råber efter ham: “Kom ind og køb en basse, chokolade, is eller lignende.
Jeg kan stadig, ind imellem, sætte et kæmpe måltid til livs, så alle korser sig. Det nyder jeg så godt af, når vi er ude at spise eller til fest, så går jeg ikke glip af ret meget.

7 kommentarer:

  1. Hihi.. katte spiser jeg under ingen omstændigheder.. men stik mig en bjørn, så er jeg på.. :-)

    SvarSlet
  2. Du hører bare under "Småt, men godt - og engang imellem én ordentlig mundfuld" :0)
    Sød historie fra din barndom - med katten i smørret!

    SvarSlet
  3. I Kina spiser de hunde, på Lolland spiser de katte i fedt...;-D..Jeg var også kræsen som barn og ung, men har dog siden lært at spise meget forskelligt...heldigvis..men er stadig lidt kræsen..;-D

    SvarSlet
  4. Inge... jeg vil også gerne smage bjørn. Det har jeg i modsætning til dig tilgode :-)

    Lotte.... Det var sødt skrevet :-) Mit liv afspejles vist af de samme ord. Normalt er jeg et stille og rolig væsen, men jeg kan sandelig godt komme frem i skoene :-)

    Annemarie... nemlig :-) Jeg er altædende når det handler om mad, jeg tør godt vælge blindt fra et menukort jeg ikke fatter 2 ord af. Jeg elsker at spise nye ting, men kager og desserter er IKKE mad :-)

    SvarSlet
  5. Sikke en sjov fortælling fra din barndom. Kan godt forstå at du stadig mindes dine kattemadder.
    God weekend!

    SvarSlet
  6. Jeg kan lige se din far sidde og fodre dig med kattemadder!!
    Sikke en sød historie og et dejligt minde!

    SvarSlet
  7. Lene... ja ik´! Utroligt hvad man gør som forældre for at behage børnene :-)

    Kongmorsverden.... Det er et dejligt minde :-)Jeg har også billedet inde i hovedet :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)