lørdag den 26. marts 2011

Familiepleje

Det er, hvad det har stået på siden fredag aften. Mine søskende har ligget underdrejet af sygdom, influenza, eller noget i den stil, de sidste 10 dage, så det havde været lidt småt med besøg hos mor. Hun havde fejl i alt sit strikketøj, og kunne ikke rigtigt komme videre. Skuldersømme skulle sys sammen, og der skulle samles masker op til halskanter. Undertrøjens forstykke skulle også startes op. Camilla havde adviseret sin ankomst i dag til frokosttid, og så ville jeg jo gerne være hjemme. Derfor fik mor tilbud om at komme på weekend her, og så var der måske en chance for, at jeg også kunne nå lidt i eget hjem. Du milde, hun havde fyldt hele kurven med strikketøj, der var en masse ender der skulle stoppes ind, inden det kunne sys sammen. Meget blev klaret i aftes, mens vi så X-Factor, men der var mange timers arbejde, så jeg fortsatte i dag. Mit eget strikketøj, har jeg slet ikke nået at få fat i. Da Camilla kom, havde hun en jakke med der manglede to knapper, så vi måtte på jagt i knapbøtten, som er sirligt sorteret, og bundet sammen, så det er nemt at overskue.

P3264920 P3264918

Jeg nåede, som det eneste af egne projekter, at bage et par brød. Og når jeg var i gang kunne jeg ligeså godt bage lidt boller også. Det viste sig, at jeg ikke havde mel nok, og nu var jeg gået i gang, så alle bøtter blev nærmest tømt, ned i bolledejen, som indeholder både rugkerner, solsikkekerner, havregryn, rosiner, fiberkost og sesamfrø. Dejen var stadigvæk alt for våd, til jeg kunne røre ved den, så bollerne blev sat på med en ske, og så måtte de blive som de kunne.

P3264912 P3264923

Camilla havde nogle arbejdsopgaver at ordne, efter frokosten, og så var der nybagte boller i massevis til eftermiddagskaffen. Bollerne smagte dejligt, så jeg vil gerne kaste mig ud i et forsøg på at bage dem igen, selvom jeg ikke har nogen anelser om de mængder jeg har brugt. Selvom vi spiste hver et par stykker, blev der alligevel lagt 22 boller i fryseren, og mor har fået en med hjem, og vi selv skal have hver en nogen måske to til aftenkaffen. Vi fortsatte alle med hver vores arbejdsopgaver. Jeg nåede en time i haven, hvor jeg fik klippet lidt af det visne væk, som jeg ikke nåede i efteråret. Vejret var stadig fint, men det var koldt, især på fingrene. Både Camilla og mor er tilbage i eget hjem, og jeg vil kaste mig over mit eget strikketøj.

8 kommentarer:

  1. Familiepleje... hvor sødt. Det er lidt underligt, at jeres mor kan strikke - med striber oven i købet - men ikke kan samle masker op eller rette, hvis hun laver fejl. Hjernen er altså en underlig størrelse, og hvor er det godt, at hun har dig. Jer.
    Sjovt med de boller. De bliver altid rigtig gode, når de skal sættes med en ske, synes jeg.

    SvarSlet
  2. puha du har haft travlt, men flot at din mor trods alt fortsætter med at strikke selvom hun ikke kan det samme som før...God søndag..;-D

    SvarSlet
  3. Ellen... striber eller påbegyndelse af et nyt nøgle, skal ske ude i siden, så går det fint :-) Hun kan også redde en maske, hvis den ikke kommer for meget på afveje. Hun er så småt begyndt at tage tilbage, slå op kan hun også, bare ikke med en tråd, og sådan er der så mange små ting, men hun lærer stadig. Hjernen er en underlig størrelse.
    Jeg har ikke sat så mange boller med ske, men dem jeg har, er blevet gode nok.

    SvarSlet
  4. Annemarie.... jeg har i hvert fald haft gang i mange ting samtidig, men sådan har jeg det også rigtigt godt. Alle arbejdsopgaver bliver færdig samtidig... næsten.
    Strik er mors store passion, det er en af de ting der virkelig driver hende fremad, så det gælder om at holde liv i den :-)

    SvarSlet
  5. Du har sandelig fået noget fra hånden! Jeg håber at både din mor og Camille var svært tilfredse med din indsats, da de drog afsted. Hav en god aften :-)

    SvarSlet
  6. Ditte... Både mor og Camilla var helt tilfreds. Og som mor siger, det er godt jeg kan holde gang i jer. JERES strikketøj holder meget længere, og så sparer I penge til garn :-)
    God aften til dig også :-)

    SvarSlet
  7. Hold da op....planlagt tid må omme tider justeres lidt!
    Husker ganske godt tiden, hvor min egen mor var afhængig og havde brug for familiepleje.
    Tak for din søde kommentar til dagens indlæg :)

    SvarSlet
  8. Anette... Velbekomme :-) Omjustering sker tit. Nogen gange bliver dagen kun rigere. At glæde andre giver dobbelt tilbage :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)