lørdag den 12. marts 2011

Hvad syn´s du?

Det spørgsmål får jeg, og mine søskende rigtigt mange gange af mor, efter hun pludselig blev meget syg. Hun har altid været et meget socialt menneske, men det blev sat lidt på stand by, i 6-7 år, fordi min far, som var 17½ år ældre end mor, ikke kunne være alene hjemme i alt for mange timer. Mor fandt en måde at tilgodese nogle af sine egne interesser, samtidig med at hun ikke følte hun svigtede far på hjemmefronten. Da far døde i sommeren 2007, var der en masse mor skulle have indhentet og en masse nyt hun skulle prøve. Bl.a. tage på busrejser, som hun har været afskåret fra i mange år, bortset fra et par heldagsudflugter om året, hvor vi tog os af far. I 2008 tilbød vi mor at rejse med os til Tyrkiet. Det var hvad hun nåede at rejse inden hun blev syg.
P3114738 For nogen tid siden ringede mor og sagde, at en veninde havde kontaktet hende, for at forhøre sig, om hun ville med Ældresagen en tur til Polen i en uge….. Ihhh…. siger mor, det ved jeg ikke… det er jo lang tid… hvad hvis jeg ikke kan klare det…jeg er bare til besvær osv. osv. Veninden siger: “Det kan du da sagtens klare, vi kan bo på samme værelse, og jeg hjælper dig da gerne, men tal du med dine børn om det og vend tilbage indenfor et par dage.”
Der er fuld opbagning fra alle os unger. Vi ved jo at hun inderst inde rigtigt gerne vil, og det siger hun også, da jeg spørger hende. Mor kan ,og tør ikke rejse alene, og da slet ikke i et fremmed land, fordi hun også kun kan det danske sprog. Alligevel lufter mor alle sine bekymringer for mig, og siger hun ikke vil være til besvær. Det er du heller ikke, og når veninden uopfordret har ringet for at få dig som rejsekammerat, så mener hun det også, så selvfølgelig skal du tage afsted. Jeg kunne høre hun var meget glad, da hun sagde: “Nå, det syn´s du… ja, men så gør jeg det.” 
Veninden fik overtalt mor til en 3 dages tur til Tyskland sidste efterår, så hun har ligesom prøvet det af, og ved hvad hun går ind til.
Problemet med en kuffert der kan indeholde en uges garderobe, har jeg løst i går. Nu må vi se om hun synes om nyerhvervelsen, som hun får at se som om et øjeblik.

16 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at din mor har veninder der vil have hende med ud i verden, selvfølgelig skal hun tage afsted.. :-)

    SvarSlet
  2. Min mor kan også kun dansk... Men mine forældre rejser et par gange hvertår alligevel... Og min mor kan tale med alle... Hun taler da bare dansk med spansk, græsk eller engelsk ancent ( staveplade ) og så går det hihihihi

    Dejlig trolly, de er så fede at have med på ferie, når man bare kan trække rundt med dem.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Ih, hvor er det dejligt for din mor med den søde veninde. Jeg tror, at du får "en helt ny mor " hjem fra ferieturen. Ja, hun får måske blod på tanden til en tur mere.
    Min far ville meget gerne rejse, men det ville min mor absolut ikke, og derfor blev han hjemme.
    Efter min mors død foreslog jeg min far at tage en uge på højskole for ældre. Det blev alletiders oplevelse for ham. De første to dage hørte vi intet fra ham og min bror blev lidt gal på mig, da han var sikker på, at det var en fiasko, da vores far aldrig beklagede sig. Min bror er ikke til højskoler. Nå, men far ringede hjem efter to dage og var så glad - så glad. Vi får noget god mad, naturen er smuk og her er så mange damer (min far var ingen skørtejæger).
    Allerede ved hjemkomsten bestilte min far et højskoleophold mere i Jylland. Og så kan det ellers nok være, at farmand begyndte at rejse udenlandsk med " ÆLDRE PÅ HØJSKOLE I UDLANDET",det var en kanon succes for ham.
    Foreningen "ÆLDRE PÅ HØJSKOLE I UDLANDET" findes stadig, så måske det var noget for din mor....


    En god weekend til dig

    SvarSlet
  4. Hvor dejligt for din mor at hun får muligheden for at komme ud og rejse. Typisk den generation ikke at ville være til besvær ;-)
    God weekend!

    SvarSlet
  5. Det lyder da skønt at din mor er blevet spurgt om hun vil med på ferie. Skønt med en god kuffert - jeg skal også på jagt efter en til vores sommerferie i år :)

    SvarSlet
  6. Hvor dejligt og betænksomt af veninden at bede din mor med!
    Det må ikke være nemt når man ikke er helt rask - at tage ud og rejse - slet ikke når man er alene, så det virker som en god løsning!

    Hun blev sikkert glad for kufferten!

    SvarSlet
  7. Inge.... Det er det, og rejse det skal hun da :-)

    SvarSlet
  8. Marianne...Mor taler også med alle, bare de kan dansk :-) Veninden klarer så resten med få gloser, "tegnsprog" og fakter :-)
    En trolly gør livet meget lettere :-)

    SvarSlet
  9. Manna... Vi ved mor har blod på tanden, og hun indrømmer det også. :-)
    Det er en dejlig historie du fortæller om din far. Det var også det mor drømte om, men hendes liv tog en drastisk vending. Mor har altid været den der arrangerede bagte, dækkede bord og hjalp alle andre. Nu er hun selv blevet afhængig af andres hjælp. Men hvor der er vilje er der vej ☺

    SvarSlet
  10. Lene... det er dejligt :-) Jeg vil nu helst heller ikke være til besvær :-) men det må man så tro på man ikke er, hvis folk selv opsøger ens selskab.
    God søndag til dig.

    SvarSlet
  11. Anette... Ja, det er dejligt, og kufferten fald helt i hendes smag, selvom der er mange lynlåse hun kan fare vild i, men nu har hun tid til at lære den lidt at kende. Og så må veninden hjælpe med resten.
    Kufferter er på tilbud i næste uge, fortæller gemalen mig, da jeg havde købt :-)

    SvarSlet
  12. Kongmor....Det er nemlig en dejlig veninde :-) Deres venskab er så langt, at de snart kan fejre guldbryllup sammen :-)
    Mor blev meget glad for kufferten :-)

    SvarSlet
  13. Så gode veninder er guld værd - og din mor får sig højest sandsynligt en pragtfuld oplevelse.
    Tænk at skulle blive så gammel, inden man har brug for en kuffert... hvor er det godt, at hun nåede det - håber, hun får brugt den flere gange :-)

    SvarSlet
  14. Ellen.... og det er i nøden og modgangen, men finder de rigtige venner. Da Mark var lille var det sportstasker de brugte til ferierne.
    Jeg håber også hun kommer afsted mange gange, og hun vil nyde hver en time :-)

    SvarSlet
  15. Det er helt ubetaleligt dejligt at din mor har sådan en veninde. En solstrålehistorie. Dem samler jeg på :-)

    SvarSlet
  16. Nina.... sådan nogle samler jeg også på, og kan slet ikke få nok :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)