Camping og friluftsliv

Jeg har de sidste par år, især af vores gode venner, fået tudet ørene fulde med, at der er sket meget med campingpladserne, siden vi, her i huset, har benyttet os af den ferieform sidst. Det var så bare ikke lige det jeg oplevede, da vi fredag eftermiddag ankom til Præstø campingplads. Det var nøjagtigt som for 15 - 20 år siden. Campingpladsen var lille og hyggelig nok. Der var en masse fastliggere, som jeg så ikke forstår mig på i dette tilfælde, men jeg skal sikkert lære meget om det i fremtiden. Vejret var med os, og vi fik travet Præstø tyndt om eftermiddagen, og igen om aftenen. Der var fest på havnen, og den musik havde vi gælde af hele aftenen og natten mens vi opholdt os på campingpladsen.
Vi glæder os altid over at se Bevaringsforeningen blive nævnt i de små byer og landssogne, fordi det betyder, at en masse ildsjæle har arbejdet rigtigt hårdt for, at bevare noget eksisterende eller bygge nye tin op, som her ved Præstø rutebilstation, hvor kommunen ville lukke stationen p.g.a. hærværk. Nu er cykler osv. låst inde døgnet rundt, og man køber et adgangskort.
Springvandet i Præstø er tilsyneladende et meget eftertragtet sted for børn og barnlige sjæle, fordi man kan komme ind og stå i midten uden at blive våd. Vi brugte meget tid på at se på fra sidelinien, også om aftenen da det blev mørkt, der kom der nemlig lys i og omkring springvandet.
Vi så en fantastisk solnedgang, over Præstø fjord, som det desværre ikke lykkedes os at få noget ordentligt foto af.
Lørdag cyklede vi bl.a. ud for at se den gamle Oldtidsvej ved Broskov. Den har Allan talt meget om, da han i mange år har arbejdet som naturplejer i Storstrøms Amt og derfor bl.a. har været med til at vedligeholde dette område. Vi så også et et par fint restaurerede gamle huse, som ligger idyllisk ved skoven, og fik godt nok afprøvet benmusklerne, da der var utroligt mange lange stejle bakker. Vi nød den medbragte klap-sammen-mad i solen på en rasteplads. Cykelstier er en mangelvare i Præstø, man cykler ude på den smalle trafikerede hovedvej. Der er vi godt nok priviligeret her i byen. Cykelturen blev på 22 km.
Søndag morgen så det ud til regn, men vi havde besluttet, at vi ville Jungshoved rundt på cykel, inden vi kørte mod Lolland. Vi startede tidligt, og tog regntøjet med. Der gik ikke lang tid før det begyndte at småregne, men pyt, vi fortsatte til Ambæk, Roneklint, Bønsvig, hvor disse to idylliske billeder stammer fra.
Videre til Bøget, hvor der var fyldt med rhododrendon langs vejen og i skovkanten meget, meget langt. Det var et helt specielt syn. Vi nåede Stavreby, som er Danmarks mindste fiskerihavn. Der så vi denne fantastiske flotte båd fra Holland, mellem mange små faldefærdige fiskerbåde. En lokal mand medgav, at det var meget sjældent, der kom så fint besøg der.
Da vi kørte derfra begyndte det at øs, sjask regne. Vi skar lidt af turen, og kørte hjemad over Jungshoved by, og fandt et stort træ, hvor vi stod i rimelig tørvejr, mens vi spiste vores medbragte klemme, inden vi fortsatte turen over Stenstrup og Øen Smidstrup tilbage til Præstø. Det var en dejlig frisk tur på 34 km. Vi havde gjort “huset” afrejsningsklar, det skulle blot hægtes på krogen og cyklerne skulle læsses på stativet.
I morgen har jeg lovet at tage på arbejde. Jeg ved, at det bliver rigtigt mange timer, men jeg ved også at tiden flyver afsted.