Butik – typograf - og kontor i 70´erne

Inspireret af Madame vil jeg fortælle lidt om udviklingen på mine mit arbejdsområde.

Jeg fik mit første “rigtige job” i den lokale Brugs, efter skoletid i en alder af 15 år. Rigtigt job, skal forstås på den måde, at der var faste arbjdstider og arbejdsdage.

På det tidspunkt talte vi kundernes varekøb sammen på et stykke papir og slog det samlede beløb ind i kassen. Regnemaskinen stod på kontoret, og blev af og til hentet til butikken. Det var en med et håndtag man skulle hive i for hvert beløb man tastede ind. Tipskuponer med avancerede systemtipning, hvor vi skulle regne beløbet ud manuelt. Det hadede jeg, ligesom når jeg skulle ud og blande olie og benzin til den mobile knallertstander.

Begge billeder er lånt fra nettet.

Jeg overvejede kraftigt at blive typograf, og var derfor i praktik i en periode på et avis- og bogtrykkeri, hvor vi opsatte den ugentlige avis med en pincet og små blybogstaver fra en sættekasse. Hver medarbejder havde sin egen sættekasse. Når dagens avis var trykt, skulle alle bogstaver tilbage i sættekassen, i det rigtige rum selvfølgelig, i en helt speciel orden. De lå ikke i alfabetisk orden. Så forstår man bedre, hvorfor et bogstav kunne snige sig helt forkert ind.

Sættekasse med små blybogstaver, der blev sat på højkant i en metalskinne. Bogstaverne var så små, at man måtte bruge pincet.

Jeg valgte at arbejde med regnskab, og blev elev i en entreprenørvirksomhed. En udpræget mandeverden, hvor jeg oftest deltog i licitationer, som eneste kvinde mellem utallige mænd, som her på billedet.

Regnskabet blev skrevet i kassekladder med viking nr. 2. (læs blyant) Det hele blev bogført på kæmpe bogføringsmaskiner, der fyldte meget mere end et helt skrivebord.

Efter udstået læretid fik jeg job i landbrugsverdenen. De store datamængder blev tastet, på noget der ligner en regnemaskine, og papirrullerne blev sendt til en kæmpe datacentral i Århus, hvor rullerne blev indlæst og skulle igennem flere procedurer i meget, meget store maskiner. Jeg har været så heldig at se det hele i funktion, og ser altid LEC datacentralen for mig, når Kim Larsen synger “Blip-båt” “Når jeg står ved min maskine” Vi fik fakturaer retur i endeløse baner og utallige store kasser, til videre foranstaltning til landmænd i hele Danmark. Det var revolutionerende da vi fik EDB i virksomheden. Den eneste maskine blev opstillet på mit kontor med et DOS program.

Tre jobs hvor der bestemt også er sket en stor udvikling.