I dag, hvor det var sidste dag, for nogle af folkene, på den anden arbejdsplads, var vi som sædvanlig inviteret til gløgg og æbleskiver hos chefen. Han kunne i den grad også overraske. Jeg har aldrig i de mange, mange år, været ked af min julegave derfra, som altid indeholdt nogle flasker vin en bog og de senere år også lidt andet. ‘Vi’ har en
Min kurv er fyldt med 19 forskellige produkter fra små lokale virksomheder. Ikke bare fra Lolland og Falster, men fra hele landet. Jeg glæder mig til at smage og bruge det hele, og måske få gode ideer til selv at producere noget nyt på hjemmefronten.
- Æblegløgg med solbærsaft OG Jordbærdrik fra Sønderjylland
- Æblemost fra Buxbom på Lolland
- Solbærsaft OG solbær-dessertvin fra Lolland
- Stikkelsbærsirup OG ribs-solbær-stikkelsbærsaft fra Sønderjylland
- Hyldeblomst fra Lolland
- Julemarmelade OG æblecidereddike fra Lolland
- Æblemost fra Falster
- Æble-ribs chutney fra Lolland
- Mors krydderolie OG Mors Sennep med cognac fra Nordvest-Jylland
- Grønjægerens pilsner OG Kong Asgers Ale fra Møn
- Munkens Juledrøm fra Silkeborg
- Honning med pebermyntesmag fra Sjælland
- Lakridsbrud fra Sjælland
Hvis ikke du ved det stadig er roetid, så kom en tur til øerne, og få vished. Der ligger tonsvis af roer. Forleden så jeg på nettets roeavis, at vinderen af den årlige roekonkurrence, årets største roe, som kun roedyrkere kan deltage i, var fundet. Den største indleverede roe vejede 15,1 kg. Jeg kan fortælle jer, at det er langt, langt over det normale. I får et billede af sidste års kalender og pjece om roefrø. De har altid så mange kloge ord på deres brochurer, og det var faktisk hensigten allerede sidste år at bruge teksten. Dette års guldkorn landede på mit skrivebord i dag, men det gemmer jeg til en anden gang. Vinderen af roekonkurrencen, kan vist dristigt tilslutte sig: ‘Tro på frøet og få ro i sjælen.’
Muldvarpeskud har vi mange af på arbejdet. I mandags da jeg mødte var der 3 muldvarpeskud. I onsdags var der 7. Jeg sagde til chefen, at muldvarmene var på vej ind på kontoret, hvortil han svarede, at vi hellere måtte få sat et par fælder. Fælderne var sat, da jeg mødte i morges, men der havde de allerede skudt forbi. Nu var der elleve, og da jeg gik hjem var der 12. Nu er jeg spændt på om de er nået frem til trappestenen på mandag, med den fart de har på.
*Ordet Attmatr, udtales at-matter, og kommer af det gamle nordiske ord att, der betyder mad. Attmatr kan oversættes med verden og mad, iflg. deres hjemmeside.