Weekendens vejrsituation på Lolland

Jeg ved, jeg er et meget  privilegeret menneske, der har nogle ualmindeligt søde og forstående chefer. Som nævnt under kommentarerne i sidste indlæg, meddelte jeg fredag morgen, at jeg ville blive hjemme fra arbejde samme dag. Det er ikke alle forundt at have sådanne arbejdspladser, uanset hvor forstående cheferne er.
Jeg ved reelt ikke hvordan vejen til arbejdet så ud, men de sidste 3 dages kørsel i snehelvede, var nok til, at jeg levende kunne forestille mig, at situationen kun var forværret. 
Da jeg, et par gange i løbet af dagen, kørte på sygebesøg for at opvarte patienten med diverse ting og sager, føg det gevaldigt, på den store brede hovedvej, så jeg var ikke i tvivl om at det var en god beslutning jeg havde truffet.
I løbet af dagen holdt det inde med at sne. Solen kom frem en lille times tid og så så det hele lidt lysere ud, men glæden var kort. Sneen dalede atter ned, men hvad værre var, så føg det kraftigt igen.
Lørdag morgen så det igen lysere ud. Temperaturen var steget til kun 6-7° frost, og den times sol dagen forinden, havde gjort underværker på snemængderne. Det var især synligt på egen indkørsel, fortov og tage, men også hovedvejen var blevet sort de fleste steder, mens bivejene så helt anderledes ud.
Vi blev enige om, at når vi havde klaret lidt opvartning og sygebesøg lørdag, ville vi, hvis vejret stadig var godt og ikke mindst forsvarligt at færdes i, køre en lille tur for at se hvordan vinterlandskabet så ud andre steder på Lolland.  
Jeg vidste, at alle mine søskende var til et eller andet tam-tam hele weekenden, og når jeg så ved, at der kun er mig tilbage som mors ‘eneste livlinje,’ tænkte jeg, hun ville blive vældig glad for lidt adspredelse, så jeg ringede og sagde, at vi ville tage hende med på en lille udflugt, så hun, med egne øjne, kunne se lidt af det vintervejr vi alle taler om.
Når det ikke fyger, og vejene er nogenlunde farbare, er det noget helt andet at færdes derude. Det er både smukt og fascinerende. 
Et enkelt sted måtte Allan slå sidespejlet ind, for at vi kunne komme igennem driverne.  Mor var vældig glad for turen og oplevelserne. Det var noget andet end de fire vægge, hun havde gået og set på de sidste mange dage.
Efter vi kom hjem, begyndte det atter at sne og fyge, men søndag morgen så det ingen meget bedre ud. Solen var dog ikke fremme ret længe, og det fyger stadig derude, og det tager til siger vejrudsigten.

Desværre er der noget, der tyder på de har ret i deres forudsigelser. De lover endda isslag i vores område. Det har jeg endnu mindre lyst til at køre i, så skån mig venligst for dette i morgen. Snemængderne giver udfordringer nok i sig selv.