søndag den 3. december 2017

Juleglæder og juleharme

I går kørte vi en tur til Engestofte Gods, hvor de afholdt julemarked. På en måde gider jeg ikke disse julemarkeder, men en gang imellem er det rart at stikke af hjemmefra. Vi tog mor med, så hun kunne blive luftet lidt. Selvom vi var der, da de åbnede, var køen allerede alenlang. Heldigvis er der mange lader og stalde, så de besøgende blev spredt, og det gav noget luft til os alle. Der var også meget at se på og få inspiration af. Der røg et par lækre olivenolier, flere kilo danske æbler og en stor strømpenisse med hjem. P1140803
Der var virkelig mange fine hjemmelavede ting derude. Det er et godt sted at hente inspiration til mangt og meget, og der er ikke grænser for (i min hjerne) hvad jeg nu vil gå i gang med at kreere. Jeg ved dog udmærket godt, at det ikke bliver til noget. For godt nok er det fint, men jeg har intet at bruge det til, og jeg har ligesom nok at tage mig til i forvejen.
Sulten begyndte at melde sig. Ingen af os havde fået andet end vores morgenmad, bortset fra de smagsprøver vi blev fristet af. Allan fristes hele tiden, men det gør vi andre ikke. Jeg begyndte at kigge efter spisestederne, men kunne se, at vi kom til at stå i kø meget, meget længe. Desuden var det kun muligt at sidde ned et sted, og der var fuldt optaget. Stående spisning duer ikke for mor.  
Det var langt over middag, da vi opgav at få noget at spise på Engestofte. Mor foreslog at vi kunne prøve Sportshallens cafeteria. Da vi trådte ind ad døren hilste vi på en ung pige, der sad ved et bord med en masse julegaver, og en julemand der stod ved siden af. Vi fik vores mad. Udvalget var ikke så stort, og årsagen fandt vi først ud af da vi rejse os. De lukkede faktisk da vi trådte ind ad døren, men det blev der ikke sagt noget om. Det kalder jeg fin service. Mange andre steder ville de nok have sagt. Desværre, vi lukker nu. 
Da vi gik ud af cafeteriaet var de to unge mennesker der stadig. Jeg gik hen og spurgte, hvad man skulle gøre, for at få del i en af de mange pakker, de havde i kasserne, sådan bare for at få styret min nysgerrighed om, hvad der foregik. Julemanden sagde, først og fremmest skal du have været sød! Og så var snakken ligesom i gang. den unge studerende pige fortalte, at hun havde startet en julehjælp, og købt en masse julegaver af sine egne penge. Det havde hun gjort løbende hele året. De der ikke havde råd til at give deres børn en julegave, kunne ansøge om at få en. Allerede der var der mange, der ikke engang svarede på hendes spørgsmål, når hun spurgte om det var en dreng eller en pige, og hvor gamle børnene var. De har været helt i Kolding for at uddele gaver og flere andre steder. I dag skulle de til Sjælland. Alle de steder de har været, er resultatet det samme. Folk har skrevet sig på, men kommer ikke og henter pakkerne. Kun få har skrevet at de, af en eller anden årsag, var blevet forhindret. Resten er bare blevet væk. Tænk, at man kan være så skødesløs. Over hundrede stod på listen både i Kolding og i Sakskøbing. Billedet var det samme i alle de byer de havde været i. Ca. en fjerdedel er aldrig dukket op, eller har givet lyd fra sig. Det kan de personer der har ansøgt, f….  ikke være bekendt. De trænger åbenbart ikke så meget til hjælp, som de lader til. Jeg bliver ked af det på de unge menneskers vegne. Den unge pige sagde, at nu blev de mange overskydende pakker foræret væk til en organisation, hvor de kan gå til et godt formål. Det var den unge pige og hendes kærestes første arrangement, og det bliver helt sikkert også det sidste, lød det fra dem begge to. Jeg ønskede dem held og lykke på Sjælland i dag. P1140796
Nu skal man ikke lade solen gå ned over sin vrede, så jeg har i dag hygget og glædet mig med at julepynte. Hver lille ting jeg har hevet op af kassen og sat på juletræet, eller andre steder, har bragt minderne tilbage til min egen barndom, hvor vi sad og flettede stjerner og julehjerter. Tankerne gik også til min mormor, da jeg fik de små kræmmerhuse og hjerter af stof i hænderne. Det var fine adventsgaver. Ungernes fineste hjemmelavede julepynt, er placeret rundt i stuen. Rigtige mange minder gennem alle mine leveår passerede revy. Det bliver dog ikke nu I får et indblik i dem, da indlægget vil blive alt for langt, men det var dengang man blev utrolig glad for lidt. Tænk man kunne næsten ikke vente, vi kunne i hvert fald ikke, med at åbne lågen i julekalenderen, selvom den ikke indeholdt chokolade, men bare et lille billede af en juleting. Lågerne blev sirligt lukket, når julepynten blev pillet ned og gemt væk. Næste år var vi nøjagtig lige så spændt. Tiderne var meget anderledes dengang. (Jo vi fik alle tre tøser også pakkekalendere hver dag, alligevel var papkalenderen en stor glæde)

6 kommentarer:

  1. Jeg bliver da også harm på de unge menneskers vegne - hvor er det bare ikke i orden at opføre sig som de 'ansøgere' har gjort!
    Pynter I juletræ allerede nu? Hos os sker det først den 23. december - men så kan jeg godt forstå, hvis det ikke får lov at stå nytåret over, som det gør hos os :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, hvad bilder de sig ind!
      Ja, i år, fordi det er et kunstigt træ. Normalt pynter jeg juletræet lillejuleaften, men i år nøjes vi, af flere årsager, med dette, som vi så vil nyde synet af, både nytåraften og måske endnu længere.

      Slet
  2. Tak for julehistorien og beskrivelserne af de forskellige stemninger.
    Jeg undrer mig egentlig ikke over udeblivelserne. Det forekommer mig at være ret moderne, men det er sandelig ikke i orden at sige ja og mene nej som anført.
    Fra min tid som firmaejer husker jeg engang at alle en hel dag udeblev uden afbud. Det førte til at jeg holdt regnskab hermed et år. 10% af omsætningen forsvandt ved udeblivelser uden afbud.
    Det er åbenbart svært at forstå hvad ansvar og ordentlighed er for størrelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved godt, det er meget normalt enten ikke svare på invitationer, eller sige ja tak, vi kommer, for så alligevel aldrig at dukke op. Ligesom man også bare bliver væk fra hospitalsundersøgelser, tandlæger osv., men jeg troede helt ærligt at det forholdt sig anderledes for de mennesker, der beder om hjælp og endda får bevilliget det. Det gør det så ikke, har jeg nu erfaret. Jeg forstår ikke den mentalitet. Hvis alle holdt deres aftaler var sundhedsvæsenets ventelister ikke nær så lange. Ak, der er meget jeg ikke forstår.

      Slet
  3. En hyggelig tur i havde i lørdags. Der er som oftest alt for mange mennesker, pyha. At i så fandt et andet sted at få frokost, gav samtidig tid til at opleve en god service, og få en fortælling om en god gerning, der beklageligvis ikke blev værdsat.
    Det at tankerne får plads til "der var en gang" er nu meget sjov, husker der i min pakkekalender var en pebernød, en clementin, en klejne. Jeg fik forøvrigt pakkekalender i rigtig mange år, tror sidste gang var året før jeg fik børn, for så blev det dem.
    Det med at værdsætte de små glæder oplevede jeg da Otto fyldte år, har nok allerede fortalt det, men kan godt tåle en gentagelse. Dagen før spurgte jeg hvad han ønskede sig, og svaret kom prompte, "Kage med lys - så han kunne puste ud - og med flag på". Bedstemoderen kom med kage med lys, og jeg gav kage til børnehaven, og her var der så flag i.
    Selvfølgelig fik han gaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er længe siden, vi har været til julemarked, så det var en rigtig hyggelig og afslappet dag med lidt snak med Både fremmede og kendte mennesker.
      Mine tanker kommer ofte vidt omkring. Vi vik også pakkekalender i mange år og der var også mandarin og appelsin i. Kage og slik var ikke noge vi brød os om. Da vi flyttede hjemmefra, fik vi adventskalender i mange år. Ikke bare os børn men også vores mænd.
      Ja, jeg husker godt ,du skrev det med Otto, og jeg kan glæde mig over at der stadig findes sådanne børn.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)