fredag den 22. april 2016

Kan man få sin ferie byttet?

Hvorfor er der ingen garanti eller bytteret på en ferie? Det er der på alt andet, man køber. 
Vi hører ofte folk brokke sig over småting, og her kommer så mit. (Ironi forekommer)
P1100603Vi skulle rives ud ad sengen næsten før vi havde lagt os, og ankom til lufthavnen lidt i halv seks om morgenen. Fik plads i flyet ved nødudgangen. Det betød, at vi måtte sige farvel til tasker, og alt hvad vi ejede, som blev opmagasineret helt uden for syns- og rækkevidde. Jeg har det bedst med at have min taske og dens indhold under stolesædet foran, så jeg kan få fat i mit tidsfordriv, når det passer mig.
Der reklameres alle vegne med, at Madeira har et behageligt klima året rundt. Nu er det anden gang vi er her. Sidst regnede det så Madeira var ved at drukne. Denne gang blæste det en halv pelikan. Hvad hjælper det at solen skinner i ny og næ, når vi alligevel skal være pakket ind i tøj. P1100540
Vi boede i den forkerte ende af Funchal. Endnu længere ude i Lidoen end sidst. der hvor der ikke sker synderligt meget. Lejligheden lå på 3. sal i nordvest. Et rigtigt forblæst hjørne, hvor det var helt umuligt at opholde sig på terrassen uden det varme skiovertøj, som vi slet ikke havde med. Møblementet var sparsomt og ret småt. Sengene måtte jeg flytte på, så vi kunne komme til garderobeskabene. Håndvasken på badeværelset var så lille, at kun en barnehånd kan få vasket hænder under hanen. Hverken knagerække, skohylde eller noget andet skab at stille noget på fandtes, men der hang et stort tv på væggen, der højlydt gik i gang på portugisisk, når der kom strøm til lejligheden. Kopperne var store og tykke som Runde Tårn. Der var mikroovn og kogeplader, men ingen kaffemaskine. Den skulle vi leje. Hotellets swimmingpool var under reparation og kunne ikke benyttes. P1100633P1100551
Allerede første nat lykkedes det mig at blive ædt af myg. Vejret har været tåget. Så tåget at vi intet kunne se. Der har hængt sorte tunge og tætte skyer over bjergtoppene. Det har blæst og regnet. Solen har vi ikke set meget til. Temperaturen har ligget under 20°. Blomsterne var blæst ned fra træerne og lå visne og efterårsagtige på fortove og græsplæner som store tæpper. P1100542
Ovennævnte er en del af vores ferieoplevelser, men det er ikke sådan vi oplever den, og hvis man kunne bytte ferier, kunne vi slet ikke tænke os det. Sådanne bagateller gider vi nemlig slet ikke tage os af. Min tanke var bare, at fortælle hvordan ferien ville tage sig ud, hvis den blev set med de negative briller.
Vi opfatter ferien som endnu en god en af slagsen og har overhovedet ingenting at beklage os over. Vi kom endda hjem til tiden i år. Det gjorde de der skulle rejse dagen før os ikke. Der var lufthavnen atter lukket på grund af vejret, så der var i den grad trængsel og panik, da vi skulle hjem. Vi gik i kø i 2½ time i lufthavnen inden vi kom igennem sikkerhedskontrollen. Der er selvfølgelig altid nogen, der ikke har køkultur og bruger alle kneb for at komme foran. Ind imellem gav det noget panik når folk kom løbende og springende på tværs og sprang alle afskærmningerne.  
P1100561 P1100564

På Madeira har de både i januar, februar og marts haft op til 24° men er nu røget ind i en kold tid. I mange, mange år, har vi aldrig haft badetøj med på ferie, og holder slet ikke øje med, om der overhovedet er pool på hotellet, men poolen blev færdig så den kunne benyttes efter et par dage.
P1100571 P1100559
Da vi ankom til det ganske udmærkede hotel Duas Torres mandag den 11. april om eftermiddagen og havde fået vores kufferter, gik vi lidt rundt i området og nød lidt friskpresset appelsinsaft og et lille mellemmåltid under en parasol i et okay vej, inden vi gik videre til informationsmødet på Solar Da Ajuda, nærmere Funchal, faktisk der hvor vi boede sidst. Her spiste vi vores aftensmad, en 3-retters menu. Godt fyldt af både det ene og det andet, gik vi hjemad og fik købt den nødvendige proviant, vand og morgenmad.
Næste morgen gik vi ind til Funchal, hvor vi til vores store overraskelse opdagede at der var blomsterfestival. Den sluttede først sidst på ugen. P1100576P1100548
Vi kunne godt se på de fleste af blomsterne, at de havde set bedre dage, men vi nød alligevel synet af blomsterne alle vegne. I loftet, på gaden i krukker, vinduer og hoteller. Ja alle vegne var der pyntet op med blomster. Vi erfarede senere, at der i løbet af ugen blev kreeret metervis af nye dekorationer på gaden. Blomsterfestivalen kræver et helt separat indlæg, men billederne her viser lidt af de mange herligheder. Sikken et arbejde det er at få lavet alle disse figurer udelukkende af blomster. Jeg tør slet ikke gætte på, hvor mange millioner blomsterhoveder der bruges på alle disse flotte kunstværker. P1100981
Vi fik et gensyn med markedshallen og det pulserende liv der. Vi så fisk i massevis. Espadaer på 1½ meter som nogen kalder den den grimmeste fisk, men som smager skønt, hvis I spørger mig. Dens udseende kan ikke skræmme mig, hverken før eller efter et måltid. Allan skal ikke nyde noget. Jeg har spist en del fisk i løbet af ugen. Den mest populære model er espada med banan, som jeg fik den første aften og som jeg også smagte sidste år. Senere bestilte jeg espada med rejer. Vi slentrede gennem den gamle bydel og så igen alle de kunstneriske døre, som du kan se mange flere af her. Aldrig før har vi besøgt så mange cafeer og små restauranter, eller hvad man nu skal kalde de små steder der sælger både vådt og tørt.   
P1100585 P1100592

Byen vrimlede med vandrende underholdning. Pludselig kom disse‘spillemænd’ sangere og dansere gående imod os. Man kan da kun blive i godt humør af at høre dem synge og danse, selvom vi ikke forstod et kuk af det de sang.
Andre i forskelligt outfit stod bare og pocherede for turister og fotografer, mens man igen så andre brodere og sy det tøj de viste frem. (se evt. billedet øverst oppe)P1100556
Da vi af princip aldrig benytter os af hverken bus eller taxi så længe vi kan gå, begyndte vi hjemturen med planer om at spise et sted inden vi nåede helt hjem. 
Nu er dette indlæg vist blevet rigeligt langt, selvom vi faktisk har oplevet og set mere end jeg har fortalt om her. Ha.ha… jeg som havde planer om at samle de første 3 dage til et indlæg.

15 kommentarer:

  1. Den blomsterfestival vil jeg gerne have set - dine billeder ser fantastiske ud, og den slags kan da kun vinde det, der måske ikke lige var helt fantastisk ved ferien :)
    Og så Espadaen - jeg sidder lige og drømmer om den, ja køn er den ikke, men den smager da dejligt - den bedste jeg fik var med mandler :) Det er vist hos jer som her, jeg spiser masser af fisk, når der er mulighed, gemalen vil helst være fri - han smagte dog espadaen med mandler, men han var vild med en oksekødsret, der hed Espetada.
    Glæder mig til at læse mere om jeres ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores oplevelser opvejer alt, og den blomsterfestival fik vi med helt uden at være forberedt på det. Jeg mener at have læst, at det altid foregår i maj, så det var bestemt en meget positiv overraskelse.
      Der er så mange lækre menuer med espada, så det er svært at vælge, og jeg ville trods alt ikke spise espada hver dag. Der må være noget med mænd og fisk, der ikke passer så godt sammen. Allan foretrækker også espetada, det smagte jeg slet ikke, men noget andet lokalt oksekød.
      Jeg fik set alle mine billeder i aftes, og der er jo meget at berette om endnu, så det kommer.... senere

      Slet
  2. Hehe, hvis man ikke kun vil skrive i overskrifter, men også have lidt fyld på, som både du og jeg kan lide, kan man ikke skrive om tre dage i ét indlæg - men det har du fundet ud af ;-)
    Det må have været flot at opleve blomsterfestivallen og hotellet ser ud, som om rejsebureauet burde overveje en udskiftning. Hvem rejste I med?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er jo nogen der formår at gve et godt helhedsindtryk af en hel uges ferie i et enkelt indlæg, så jeg tænkte at det da også måtte være muligt for mig at nøjes med 2-3 stykker, men når først man begynder at skrive, er det svært at stoppe og det er frygteligt svært at begrænse sig :-)
      Det var rigtigt flot.
      Vi rejste med Spies og hotellet er faktisk stort fint og flot med fin og god service, så det er ikke fair at klage. Jeg tænkte bare, at hvis det er mennesker der fylder lidt mere end vi gør, og elsker at bruge nogle timer i lejligheden for at se tv, strikke eller andet, så er der ikke de store muligheder, som vi ofte har set. Vi har bare brug for en seng og et bad, og et sted at drikke morgenkaffe, når vi nu ikke kunne sidde ude på den ellers store og skønne terrasse. Normalt er min kuffert mit klædeskab under hele ferien, fordi jeg Ikke gider bruge tid på at tømme og fylde igen og så står kufferten på en skammel eller en hylde i passende højde. Hotellets sanitet er sidste nye mode og køkkenet ligeså, men smag og behag er jo forskellig. Brusekabinen var større end vi normalt møder den andre steder, og gulvplads var der enormt meget af. Det var en hel herskabslejlighed.

      Slet
  3. Ja, det er (næsten altid) bare et spørgsmål om at se de positive ting i stedet for at sidde og sure i et hjørne :-) Vores påskeferie var jo heller ikke den mest vellykkede, men vi oplevede da mange fine ting alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig, men det er da utroligt hvad folk kan brokke sig over. Vi har da prøvet at afleveret fjernbetjening og andre ting i receptionen, når vi har hørt nogen klage over mangler, som de ansatte ikke har kunne fremtrylle. Vi er meget minimalistiske, når vi holder ferie. Jeg sidder såmænd gerne på gulvet.
      Nej, det var den jo ikke, og hvis nogen har fået forståelsen af, at dette ikke var en god ferie, så har jeg ikke udtrykt mig klart nok.

      Slet
  4. Velkommen hjem igen - Selvom du gerne ville bytte din ferie, så lyder det da til i ellers har haft en dejlig ferie, bortset fra den kolde blæst :-). Det er skønne billeder - og den blomsterfest, må da have været en god oplevelse.Jeg elsker også fisk, når det er tilberedt og smager skønt, så glemmer man lidt, hvordan fisken ser ud :-)

    Kh Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Faktisk vil jeg slet ikke bytte min ferie, men gerne have en mere, og HVIS man kunne bytte ferier, vil jeg da gerne lede efter dokumentation for at det er berettiger :-) Vi har haft en fin ferie og har det faktisk bedst, når temperaturen holder sig på 18-22 grader. Er temperaturen højere, kan man jo klage over det er for varmt :-) Det var en bousoplevelse, og jeg tænker aldrig på hvordan fisk eller andet spiseligt ser ud, når jeg indtager det.

      Slet
  5. Bortset fra at I var uheldige med vejret, lyder det som en dejlig tur. Blomsterne på Madeira er fantastiske, og espada smager rigtig godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det bestemt også, Der er så mange blomster, som man ikke ser andre steder. Endelig en mand der kan lide fisk :-)

      Slet
  6. Jeg vil nu gerne vide hvad jeg går ind til, når jeg tager på ferie, og jeg synes der er lidt rigeligt med småt, som skulle være læst forinden, hvis der ellers var mulighed for det. Det er jo fantastisk man får en hel blomsterfestival med uden at vide at den var netop på det tidspunkt.
    Herlige billeder i stort format.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har skam læst alt med småt, både om hotellet og om der var noget specielt at opleve i den uge vi skulle opholde os der. Nu ved man jo aldrig hvordan ens værelse ser ud, før man får udleveret nøglen. Vi fik endda et værelse med havudsigt, som man ellers skal betale ekstra for, hvis man vil være sikker på at få et, og så meget betyder det altså ikke for os. Alt hcad vi har behov for, er som tidligere nævnt en seng, et bad og mulighed for at lave kaffe. Alt andet kan de såmænd godt fjerne for vores skyld. Vi havde endda rigtige (tynde) dyner og ekke lagner og uldtæpper. DET hr vi ALDRIG oplevet før sydpå.
      Blomsterfestivalen skull slutte med Håbets Mur og paraden henholdsvis den 9. og 10. april, hvor vi først ankom den 11. Når det hele var slut. Overraskelsen var at det slet ikke var slut det hele, men vi vik altså langt fra det hele med, men vi er ganske godt tilfreds.
      Tak, ja alle billeder kan klikkes større.

      Slet
  7. Madeira er et godt rejsemål, siger vi stadig :-)
    Jeg er opvokset med fisk på bordet, om ikke ugentligt så rigtigt tit og det får vi stadig her i huset, da jeg ofte handler friske fisk direkte fra kutter, men Allan er aldrig rigtig begejstret, når det stå på menuen, med mindre det er stegte ål, men han spiser det.

    SvarSlet
  8. Pyha, hvis jeg var taget på ferie og vejret var sådan som du beskriver, ved jeg ikke hvordan jeg ville kunne slappe af, for mig er det badetøj, strand, sol der betyder noget. Selvfølgelig vil jeg gerne opleve, men det er kun hvis jeg er afsted min. 14 dage.
    Det var noget andet på mine 2 ture til Bukarest for at besøge min datter, og der var jeg jo forberedt på andre oplevelser, men det var vigtigt at have min. 1 uge hjemme, til at komme ned i tempo.
    Jeg kan ikke have mange bolde i luften, ej heller op ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man har det som dig, vil man vælge et helt andet rejsemål med solgaranti. På Madeira er det naturoplevelser, der vægter højest. Heldigvis er der plads til, at vi som mennesker kan være forskellige. Vi ville begge blive frygtelige rastløse og dø af kedsomhed uagtet hvor mange bøger og hvor meget håndarbejde der bliver slæbt med. Personligt nægter jeg at rejse på ferie mere end en uge ad gangen. Mindre kan sagtens gøre det, netop fordi jeg også helst vil have en dag eller to herhjemme inden hverdagen igen bryder løs. Jeg elsker mit hjem, og har brug for at være på matriklen og sove i min egen seng.
      Ferie hos ens børn, eller sammen med dem, er noget helt andet. Man kander jo hinandens basale behov.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)