fredag den 27. marts 2015

Fly der ikke kunne lande, en flad bil og … (2)

Søndag den 22. og mandag den 23.marts 2014.  Første del kan du læse her.
Normalt, når sådan noget sker, hvad det gør med jævne mellemrum, så lukker de lufthavnen helt, så ingen rejsende bliver lukket ind, sagde guiden, så han undrede sig over at der blev ved at strømme mennesker til, men det har måske noget at gøre med de modstridende informationer han og lufthavnspersonalet fik? P1060421
Når nu vi stod så tæt på indtjekningsskranken, var vi ikke meget for at forlade vores plads i køen, hvis der pludselig skulle blive grønt lys for aflevering af kufferter. Pludselig startede båndet, og et enkelt par slap fri af køen, men så blev det hele stoppet igen. Vi ventede atter en tid, og skete der noget.
P1060424

Vi fik afleveret kufferterne. Lufthavnen var blevet stuvende fuld af mennesker. Guiden anbefalede, at vi blev nedenunder, da sikkerhedskontrollen ovenpå så endnu værre ud. Der stod de som sild i tønde mellem snorene og havde ikke mulighed for at gå nogen steder. Det næste var at vi stadig ikke vidste om vores fly var sendt retur fra De Canariske øer, eller hvad der i det hele taget skulle ske.
P1060426Nogle fly blev aflyst helt. Et enkelt blev sendt afsted. Det var nemlig ikke kun landing der var umuligt. Det havde heller ikke været muligt at lette. Efter en rum tid blev et fly sendt afsted, og der begyndte at ske lidt på tavlen. Vi ville få information kl. 13. Det blev dog udsat til kl. 14. Uden at vi, eller guiderne fik nogen information alligevel. Kort efter blev vi dog sendt til den kilometerlange kø til sikkerhedskontollen, og guiderne ville se om de kunne skaffe os noget mad og drikke. P1060430
Der var frygteligt varmt og trangt mellem snorene. Utroligt at folk ikke faldt om. Der var jo intet luft overhovedet. Langt om længe røg vi gennem nåleøjet. Stillede os i endnu en kilometerlang kø, for at få udleveret hver en Voucher. Da vi havde fået dem udleveret, blev Allan beordret ind i et tilstødende lokale, det eneste sted der var ledige borde og stole. Her kunne han samtidig holde øje med rygsækkene, så jeg slap for at slæbe rundt på dem, mens jeg stillede mig i den næste alenlange kø. Efter at have stået i denne kø i en time, blev det min tur til at bestille mad og drikkevarer. Derefter var det en ny, lige så lang kø, for at få udleveret det, jeg havde bestilt og betalt ekstra for at få, fordi Allan vi gerne ville have et glas rødvin. P1060431
Vi havde intet fået at spise siden meget tidligt i morges. Vi havde heldigvis haft vand med, så langt som man nu må have det. Da klokken var 16 blev mit nummer endeligt udtrukket… på den ene portion mad og drikke. Jeg skyndte mig ind til Allan og satte bakken foran ham og sagde, at han bare skulle gå i gang, og lade være at vente på mig. Da jeg efter 10 min. kom ind til ham med min mad, var han slet ikke begyndt at spise Han ville vente på mig. Jeg nåede at sætte mig, da en mand, (en passagerer) kom ind i vores lokale og råbte, om der var nogen her, der skulle til København med Thomas Cook, for så var det NU. Vi tog en bid af kødet, hældte rødvinen ned, og forlod stedet så hurtigt vi kunne. Der var åbenbart ingen højtalere i det rum vi befandt os i.  P1060435 Fra Madeira til Tenerife
Vi kom ombord og blev orienteret om, at vi skulle en tur til Tenerife, fordi personalet nu havde opbrugt deres flyvetid. Vi skulle, af sikkerhedsmæssige grunde have nye friske og udhvilede piloter, samt helt nyt kabinepersonale. Desværre kunne de ikke nå at servere, hverken det ene eller det andet, på de 55 min. flyveturen varede. Når vi landede på Tenerife, skulle flyet tankes op, mens besætningen blev udskiftet.
Det tog en time et blive tanket op og få udskiftet personale, og hvad de ellers har skulle klare. Klokken 18:25 letter vi endelig og har nu 5 timers flyvning til Kastrup. Dertil skal vi lægge en time, på grund af tidsforskellen. Vi så Teide fra flyveren og vi fulgte solnedgangen, og endelig fik vi lidt at spise og drikke. Al udskænkning var gratis. Vi landede ca. kl. 00:30 i KastrupP1060447
Vi får hurtigt fat i vores kufferter, og går ud og venter på bussen, som skal køre os ud til P15. Da vi når frem til bilen, virker fjernbetjeningen ikke. Selv på gammeldags maner, med nøglen direkte i bildøren, kan Allan ikke lukke op. Jeg forsøger og får lukket den ene dør op, men kan ikke lukke de andre op, hverken udefra eller indefra. Heller ikke bagagerummet. På grund af de brækkede ribben, kan Allan ikke lukke kølerhjelmen op. Da vi får den åbnet, kan han selvfølgelig ikke se, at der er noget galt. Han bander og svovler. Bilen er knapt 3 år. Det er for dårligt at et batteri ikke kan holde længere. Vi har sgu da aldrig haft problemer med det.
Det lykkedes mig til sidst at få lukket den anden fordør op også. Ved hjælp af en lille lommelygte fandt vi også det nødhjælpsnummer, som vi aldrig før i vort liv har haft brug for. Allan ringer og venter, og venter i køen.
Når man har 5 døre i en bil, kan forsæderne ikke sådan lægges ned, så man kan komme om på bagsædet. Jeg får stillet og skruet så meget på forsædet ved siden af Allan at jeg får kantet rygsækkene og kufferterne ind på bagsædet. De kan kun lige akkurat kantes over nakkestøtten. Allan venter stadig i telefonen på at få forbindelse. Da han endelig kommer igennem, siger de gudhjælpemig at der er 1½ times ventetid på assistance. P1060456 solnedgang fra fly
Hjælpen som kommer til fods, fordi han ikke kan komme ind gennem bommen, får startet bilen med en buster. Han tester bilen med sit tekniske udstyr. Der er ikke noget galt udover at batteriet er helt fladt. Så langt så godt, men hvorfor er batteriet fladt? Det fandt han også ud af. En lille pære i loftet, havde en vis herre glemt at slukke, da han skulle se at pakke vor GPS sammen, den nat vi rejste ud af DK.
Allan frøs så meget. Tændrene klaprede, benene, ja hele skroget rystede på ham, så jeg måtte køre indtil han fik varmen. Nu manglede vi bare, at der var noget galt med huset da vi kom hjem. Det stod heldigvis som vi havde forladt det. Vi landede her 3½ timer før jeg skulle møde på arbejde, så jeg var noget groggy den dag.
Da jeg kom hjem fra arbejde om tirsdagen, sagde Allan, at der var sket flere dårlige ting. Han havde nemlig mistet sit lille kamera. Enten i Funchal lufthavn, hvor han sidst havde taget billeder. Eller måske havde han fået puttet det i jakkelommen, da vi hastede ud til flyveren, og så måtte det være faldet ud af lommen, så det lå i flyveren. Heldigvis dukkede det til syne, da vi, efter et par dage, fik tømt bilen for de sidste ting. 

20 kommentarer:

  1. Puha,Pis,det er da dramatik på højt plan - og lige præcis sådan noget man godt kan undvære.
    Alt endte jo godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sidste døgn kunne vi godt være foruden, men vi jeg tænker alligevel, at vi var heldige. Alt kunne være meget værre.

      Slet
  2. Jamen jamen...stakkels jer og især stakkels Allan at knokle sådan rundt med brækkede ribben. Det var ikke nogen morsom tur hjem for nogen af jer, og jeg tvivler på at den nogensinde ryger i kategorien "jaja men nu griner vi af det når vi ser tilbage"....

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var en drl turbulens i flyveren så han fik nogle ubehagelige stød, men vi griner allerede af det, og gjorde det allerede samme dag. Det er ikke kun mig der griner, Allan gør også, men han prøver at behersker sig, fordi det gør ondt.

      Slet
  3. HOLD nu op! Det er da næsten for meget på én gang, men det synes I nok også ... den tur vil I aldrig glemme, men om den bliver husket for de gode ting, bliver vist lidt svært - i hvert fald i starten. Heldigvis blegner den slags ting, I har været udsat for, i det lange løb.

    SvarSlet
    Svar
    1. Turen glemmer vi aldrig, men den vil IKKE blive husket som en dårlig tur. Vi er såmænd ganske godt tilfreds. De forhindringer vi løb ind i, er intet i forhold til hvordan vores situation kinne have set ud. Vi er taknemmelige over, at det ikke gik værre til. Vi synes stadig, vi har haft en god ferie.

      Slet
  4. Flyvetur med en smuk udsigt.... Resten kan vist hældes ud med badevandet!
    Der skal i hert fald en del distance til før den tur bliver vurderet objektivt. Pyyyyha!
    Jeg læste flad bil bil som punkteret bil.... og tænkte åh nej... hvem kan ordne det?
    Batteriet var teknisk set nemmere at fixe.
    Mon I er landet rigtig nu? Hvordan går det med Allan?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ferien var nu ikke så tosset, som man måske får indtryk af i de sidste to indlæg.
      Vi har oplevet meget forskelligt, og synes faktisk vi har været rigtige heldige, når nu det åbenbart skulle kastes grus og sten på vor vej.
      Sådan et hjulskift kan jeg da ordne, når jeg har en god dirigent ved min side.
      Vi er landet fint nu, og har allerede været ude at føjte i aften med mig som pakkeæsel :-)
      Allan har det efter omstændighederne godt, men påskens campingtur til det jyske er aflyst.

      Slet
  5. Du milde, for en tur! Heldigvis sker det ikke så tit, at man strander i en lufthavn, men når det sker, er det bare så træls. Ventede engang i Gatwick i mange, mange timer og var hundesyg - skrækkeligt. Glæder mig til at læse om de gode oplevelser forinden.

    SvarSlet
    Svar
    1. I forhold til alle de fly der lander og letter, er det rigtigt nok, men vi selv har prøvet det 3 gange. De andre gange fejlede ingen af os heldigvis noget. Vores venner har engang siddet på en stol i en lufthavn, ude i den store verden, i et helt døgn. Fejler man ikke noget er det til at overleve, men som du har haft det, må det være ganske forfærdeligt.
      Jeg går i gang senere i dag :-) Heldigvis har jeg skrevet dagbog og notater, for ellers er det svært at huske det hele.

      Slet
  6. Du godeste, det var da uheld på uheld! Efter sådan et døgn er det lykken at nå sin hoveddør. Den slags oplevelser har det heldigvis med at blive til gode historier, når der er gået et godt stykke tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kommer mange glæder og højdepunkter undervejs på sådan en tur. Hver gang man bare er et lille step videre glædes man. De 3 største var: dansk grund under fødderne. Da der kom liv i bilen, og da vi kunne lægge os i egen seng.

      Slet
  7. Milde Moses for en forskrækkelig historie. En ulykke kommer sjældent alene. Det illustrerer i øvrigt betydningen af at have forsyninger med i lommen, så man ikke går helt sukkerkold.
    Det er vel bedre at fare vild i Storskoven?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med ekstra forsyninger, når man skal ud at flyve, er bare ikke så nemt med alle de regler. Vi havde et par pastiller. Vand var også det vigtigste.
      Det er meget bedre :-)

      Slet
  8. Hold da op - det var da godt nok noget af en hjemrejse I fik der.
    Det er nu rart at vide, at flyselskabet ikke hopper over sikkerhedsreglerne, selv om der er koks i det.
    Fantastisk beskrivelse, du har af jeres tur gennem lufthavnen - jeg kan ikke altid huske den ene lufthavn fra den anden, men her kunne jeg lige med et huske, hvordan den så ud på Madeira for 10 år siden :)
    Hvor var det da uheldigt med jeres bil, men det er jo hvad der kan ske.
    Vores datter har et problem med at den alarm, der skal fortælle hende, at der er lys på bilen, ikke virker, og det vil koste en jetjager at få den lavet, så hun må bare huske på, når hun haft lys på, men det kan jo glippe - det gjorde det engang, hvor hende og børnene var på Samsø og havde parkeret bilen på havnen i Jylland - det viser sig så, at hun har en "sort box" i bilen, sådan en unge mennesker får for at få en billigere forsikring og den sender en besked til hendes mobil, når batteriet løber ud, og den kom mens hun sad på Samsø, men det betød, at hun kunne ringe til Falck og de holdt på havnen, da de kom ind, det var hun godt nok glad for, for hun stod jo med to små børn. Så hendes "sorte box" gør gavn på mere end en måde :)
    Hvor var det godt I fandt kameraet igen, det er ærgerligt at miste det, men det er sørme også rigtig ærgerligt at miste de billeder, man har taget - vi har prøvet at miste en film med billeder fra en ferie, dengang vi altså havde filmruller i kameraet, det var bare så ærgerligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikkerhed frem for alt. Hellere forsinket end aldrig at nå hjem.

      Al den teknik er både godt og skidt. Skulle vi have glemt at slukke lyset på bilen, slukker bilen automatisk, så snart vi hiver bilnøglen ud, og åbner døren, men det er altså kun det udvendige lys. Det i loftet er lidt længe om at gå ud, så vi kan sagtens nå både at komme ud af bilen og lukke garageporten herhjemme uden at opdage, at vi evt. selv har tændt det, og så har vi balladen. Hvis nu det gik ud samtidig med vi smækkede bildøren, så ville vores problem næppe være opstået. Det er ikke sådan, når man efterhånden ikke mere behøver at tænke selv. Jeg har hørt noget om en box, men kender ikke noget til det. Tilkoblet telefonen. Ih, altså, det går over min forstand. Jeg er stået af. Godt datteren har glæde af den nye teknologi.
      Det var en lykkelig mand jeg så, da han fandt kameraet, Selvom der var flere billeder på det store han har, og jeg har alle mine billeder, så havde han jo brugt det lille kamera på hjemrejsen og nogle få andre gange i løbet af ugen.

      Slet
  9. Sikke en hjemrejse, godt I er landet hjemme nu og er i gang med hverdagen. Glæder mig til at høre om resten af turen, som forhåbentlig ikke indeholdt lignede dramatiske hændelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dejligt at være hjemme igen. Heldigvis var der ikke større dramatiske hændelser på resten af rejsen. En del passagerer bagerst i bussen, skreg dog voldsomt op under en udflugt, da bussen gik i stå og trillede lidt baglæns.

      Slet
  10. Jamen altså sikke da en omgang I har måttet igennem. Det har helt sikkert ikke været sjovt for nogen af jer, men et par brækkede ribben oveni gør ikke prøvelserne mindre. Gætter på I er glade for at være hjemme igen. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej der var ikke lige der vi havde brug for, men vi bestemte desværre ikke selv. Du gætter helt rigtigt :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)