onsdag den 11. marts 2015

At være til stede og leve i nuet, eller…

Alle der læser med her, er vist klar over, at jeg elsker mine gå- og cykelture. Det giver en masse energi og et mentalt overskud, også selvom det er møgvejr i form af regn, blæst og kulde. Når først jeg er ude betyder det intet. Ingen kan vist beskylde mig for ikke at leve i nuet og fantasiens verden, når de har  læst dette indlæg. 
P1050477 P1050568

Dette er lidt af det der sendte tankerne og fantasien på flugt, den dag min skovtur blev på et par og tyve km. Godt dobbelt så lang, som det var meningen.
P1050084 P1050085
Alle de kilometersten, eller hvad de nu hedder, sender tankerne i retning af dengang skovvejene var de eneste veje der var, og at kørte med hestevogn, for at komme fra A til B. Jeg har ikke styr på disse sten og ved ikke hvor de måler til og fra. For mig er der overhovedet ingen logik i det. 32 km er der altså ikke til nærmeste by, og da slet ikke på det tidspunkt, hvor det virkelig var købstader. 
P1050081 P1050081A

Jeg så en stakkels lille kylling der var kørt ned, der på skovvejen. Kan du ikke se det er en kylling, så er det nok fordi den er mast af en skovtraktor.
Jeg lagde mærke til alle de røde streger mange af skovens træer havde fået. Det betyder at de skal fældes. Kultur- og bevoksningspleje er en stor del af skovdriften. Det er vigtigt at træerne får den plads de skal have. Det er også vigtigt at få fældet syge træer. Mange tror at en skov nærmest passer sig selv, og at det er lettjente penge, men intet er mere forkert. Selv SKAT har jeg måtte forklare sagens sammenhæng, da der under orkanen i 1999 væltede 'et par hele og halve skove' under vores CVR-numre, både her og i Jylland. SKAT havde forventet at få momspengene ind igen næste år. Skovdrift er ikke sammenligneligt med de fleste andre afgrøder, som man sår og høster samme år. De træer der bliver plantet nu, kan først fældes om et par generationer, eller mere. Træfældningen fik mig også til at tænke på alle de vintre, vi selv har gået i skoven og fældet de udpegede træer, for at have brænde til fyringssæson to år længere fremme.
P1050093 P1050094

En hånd der viser at jeg skal den vej.  Ja, ja, det ved jeg godt. Der er jo ligesom ikke andre veje – endnu. Nå, måske er det bare en der har tabt en handske.
P1050091Ab
Midt på skovvejen lå også en lang farlig kniv. Jeg har tegnet den op, så du også kan se den. (Faktisk er det kun et stykke træ og bark.)
P1050095






















Da jeg så dette træ, røg mine tanker tilbage til dengang ungerne var små. Jeg kunne se det hele for mig, og høre deres fnisen, især Camillas, over at dette træ havde babser, som var det udtryk de ville have brugt.
P1050099 P1050115

Jeg nød duften af nyskovet træ, og så flere mærkelige trævæsener i skoven. Flere træer stod på hovedet. P1050161





















Selvom jeg virkelig er alene derude i den store skov, så føler jeg det slet ikke sådan. Der er jo masser af liv, og mange historier der gerne vil fortælles.
Sådan kan det gå, at man kommer vidt omkring, både fysisk og mentalt.

14 kommentarer:

  1. Hehe, det må ligge til familien - jeg går også altid og finder sære væsener i naturen; det være sig i form af træer, sten eller andre ting - ganske som du gør. Nogle gange siger jeg det; andre gange fotograferer jeg det og andre gange igen holder jeg bare min mund, for jeg ved, at man vil synes, at jeg er mere eller mindre tosset :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg leder ikke efter det, det dukker bare op helt af sig selv. jeg ser også meget mere end jeg viser, fortæller og skriver om. Går Allan og jeg sammen, eller jeg går sammen med andre, deler vi indvier vi gerne hinanden i fantasiens verden, og nogle gange ser vi slet ikke det samme, i den samme ting. Der er nok mange tosser til ;-)

      Slet
  2. Skønne skov(ture) og stakkels lille kylling.

    Det er dejligt, at du har din gode fantasi, og at den bringer dig vidt omkring. Jeg tror, det er vigtigt at lade tankerne løbe lidt løbsk engang imellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kylling fik et alt for kort liv ;-)

      Næste gang jeg går den samme tur, ser jeg noget helt andet og måske får jeg et gensyn, med de samme ting, men ikke altid, selvom det stadig er samme sted. Det er rigtigt vigtigt at koble fra og få opladet batterierne.

      Slet
  3. Jeg nyder dine billeder og tænker "så er det da ikke kun mig, der ser sjove figurer og spændende gevækster på min vej"!
    Der er så meget at se på, selv på en cykelsti inde i byen...
    Verden ville da være et trist sted uden vores fantasi som følgesvend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, det er vi nogle stykker der gør.
      Der er rigtigt meget at se på, selv på de kedeligste veje. Man skal bare lukke øjnene op, og lidt fantasi skader ikke.

      Slet
  4. Tak for turen. Hvor herligt at medbringe underholdningen selv. Jeg har søgt lidt efter tale-stenene, men intet fundet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg medbringer altid egen underholdning i en eller anden form. Det nærmeste jeg er kommet det er dette: http://da.wikipedia.org/wiki/Milep%C3%A6l

      Slet
  5. Jeg tror, vi er mange, der har set babse-træer :-) Skoven gemmer på megen næring til fantasien, hvis bare man giver sig selv lov. Det er lidt ligesom at ligge på ryggen en sommerdag og kigge på skyer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vi sikkert :-) Historierne kommer nærmest flyvende. Nu ligger jeg stort set aldrig på ryggen, men jeg kigger på skyer hele året, også når jeg kører i bil. Dog mest når jeg sidder ved siden af :-) Det er næsten lige så fascinerende som solop- og nedgange

      Slet
  6. TAk for en dejlig og oplevelsesrig tur. :-)

    SvarSlet
  7. Spændende læsning. Ja, der er så mange gratis glæder derude i naturen. Jeg kigger også efter figurer/former. Jeg har en sten, som jeg fandt på en markvej, da jeg var elleve år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes mange af de helt gratis glæder i naturen. Jeg gætter på det er en speciel sten, siden du har passet sådan på den. Jeg nøjes med at samle billederne op på nethinden og med kamerat.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)